SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?

Svar
Spørgsmålet kommer fra spanskfaget, og jeg linker lige her til et eksempel på præfabrikerede spørgsmål til emner. De findes på nettet til alle sprog.
http://www.paginadelespanol.com/clases-de-conversacion-la-amistad/

I det konkrete tilfælde er hovedemnet 'venskab', der via spørgsmålene belyses fra forskellige synsvinkler. Fx:
- Hvad forstår du ved 'venskab'?
- Hvad foretager du dig normalt sammen med dine venner?
- Hvilke egenskaber værdsætter du hos dine venner?
- Foretrækker du at have få og gode venskaber i stedet for mange og mere overfladiske?
- Hvad er årsagen til, at venskaber går i stykker?
Osv., osv.

Når elever og studerende er blevet undervist i samtale igennem længere tid og kan anvende de mest grundlæggende regler for dens opbygning og igangholdelse, kan denne slags spørgsmål for så vidt godt fungere som inspirationskilde. Men netop kun som inspirationskilde. En samtale er jo pr. definition karakteriseret ved kreativitet, spontanitet og inkorporering af personlige synsvinkler, og disse så essentielle aspekter kan meget let gå tabt, når udgangspunktet er til formålet fabrikerede spørgsmål.

I de mere indledende faser i udviklingen af samtalefærdigheden kan denne slags spørgsmål ikke anbefales. Selv om mange elever og studerende helt sikkert vil finde det meget lettere at få spørgsmålene til et emne serveret på en sølvbakke, kan det desværre alt for ofte konstateres, at anvendelsen skaber problemer.

En samtale baseret på præfabrikerede spørgsmål har mange lighedspunkter med den lærerstyrede samtale. Det hænger sammen med, at deltagerne vil være tilbøjelige til at have spørgsmålene liggende foran sig og direkte læse dem op. Diskursmønstret bliver stift og styret af spørgsmålene, og det skaber på sin side stor risiko for, at bl.a. den så vigtige tilbagekanaliserende feedback og andre samtalekarakteristiske elementer bortfalder.

Endvidere vil samtalen som oftest ikke udvikle sig ud over, hvad spørgsmålene lægger op til. Samtalens deltagere trænes således ikke i kreativitet og spontanitet, hvad angår samtalens udvikling, og de så essentielle personlige synsvinkler kommer ofte ikke med.

Faren for den uhensigtsmæssige "rundbordssamtale", der er beskrevet i indlæg 16, er også i høj grad til stede. Samme sted gør jeg også opmærksom på, at en naturlig samtale ikke udelukkende består af spørgsmål-svar, men også af uopfordrede samtalebidrag, hvor en deltager bidrager til samtalen uden at nogen har stillet et spørgsmål. Disse uopfordrede bidrag vil som regel falde bort, når der anvendes præfabrikerede spørgsmål.

Det er jo så nærliggende at spørge, om præfabrikerede spørgsmål slet ikke kan anvendes i samtaletræningen. Mit bud er flg.:
1) At de anvendes i forberedelsesfasen og ikke i selve udførelsesfasen, jf. den taskbaserede undervisning som beskrevet her:
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'

2) At spørgsmålene omformuleres til støttepunkter for samtalen og indskrives i samtalekasser som belyst her:
Uformel samtale-kort introduktion

Dette kan gøres af underviser eller af en gruppes samtaledeltagere.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog