SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed

Formålet med dette indlæg er at anbefale brug af læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed.

Hvad er en læringsjournal?
En læringsjournal er et samarbejdsværktøj, som den enkelte sprogelev, og evt. samtalegruppen, sammen med vejleder anvender til planlægning af, refleksion over og løbende vurdering af en sproglig læringsproces inden for et givet tidsrum. Den bidrager til at skærpe sprogelevens bevidsthed om sproglig læring, til at optimere vejleders formative feedback (vejledning) og dermed til alt i alt at styrke den enkeltes læringsproces.

Da eksistensen af læringsmål med tilhørende udspecificerende succeskriterier udgør en forudsætning for, at vejleder kan give effektiv formativ feedback, bør læringsjournalen altid afspejle disse mål og kriterier for at give mening.
Ligeledes afspejler og tilpasses journalen løbende den indbyggede progression i udviklingen af en færdighed.

En læringsjournal kan principielt anvendes bredt med fokus på alle de kompetencer og delkompetencer, der indgår i et sprogfag, eller den kan fokusere på udvalgte. Med en journal med et meget bredt sigte løber man dog den risiko, at indholdet bliver for overfladisk til, at journalen kan opfylde sit mål.

I foreliggende sammenhæng drejer det sig specifikt om læringsjournalens anvendelse ifm. oparbejdelse af samtalefærdigheden. Jeg henviser til materialet 'Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen':

Link: Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen
- om læringsmål og succeskriterier: side 8 – 13
- om progression: side 18 – 22
- om differentieret feedback: afsnit 6 (side 38 – 49)

Individuel læringsjournal og gruppejournal: indhold og omfang
Det særlige ved oparbejdelse af den konversationelle kompetence er, at den i sagens natur kun kan realiseres i grupper. Som det fremgår af indlæg 55 (Formativ feedback til samtalegruppen) er gruppefeedback derfor også relevant, hvorfor man kan overveje også at udvikle en gruppejournal.

Læringsjournalens konkrete udformning er en skabelon, der udfyldes af den enkelte sprogelev/en samtalegruppe. Man kan fx bruge et worddokument til formålet. Selve formuleringen af og indhold i de spørgsmål, sprogeleven skal besvare i journalen, vil naturligvis variere i henhold til uddannelse, sprogfag og niveau.

Overordnet vil spørgsmålene i den individuelle læringsjournal versere omkring både det sproglige grundlag for samtalefærdigheden (ordforråd, udtale, grammatik) samt komponenterne i selve samtalefærdigheden.
Specifikt i relation til sidstnævnte, vil spørgsmålene typisk tage sigte på flg.: sprogelevens forståelse af formålet med en givet samtaleteknik; oplevelse af sværhedsgraden i en teknik; anvendelse/ikke anvendelse af en teknik; elevens eget bud på årsag til manglende anvendelse; elevens forslag til, hvordan anvendelse kan iværksættes; elevens generelle tvivlsspørgsmål ifm. samtale; elevens vurdering af det generelle træningsniveau ift. den pågældendes eget niveau (differentieringsaspektet).

På side 48-49 i 'Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen' kan man endvidere se eksempler på mulige spørgsmål til den individuelle journal med specifikt henblik på 'medansvar for egen læring'.

Medens den individuelle journal tager sigte på udvikling af selve samtalefærdigheden, er gruppejournalen rettet mod gruppens samarbejde og samspil om samtalen. På side 46-47 i 'Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen' er der ideer at hente til fokusområder i gruppejournalen.
(Man kan også tage udgangspunkt i de i indlæg 55 opstillede kriterier for formativ feedback).

Et væsentligt spørgsmål vedr. udfyldelsen af en læringsjournal er omfanget af de oplysninger, deltagerne bør komme med. Jo mere kortfattede oplysningerne er, desto sværere er det for vejleder at bruge dem konstruktivt til den formative feedback (vejledningen) uden at skulle stille for mange supplerende spørgsmål. Derfor er mit råd i denne forbindelse at bevidstgøre om formålene med journalen og vænne deltagerne til at svare så fyldestgørende som muligt.

Når jeg fravælger at fremlægge et eksemplar af hhv. den individuelle læringsjournal og gruppejournalen, som jeg i sin tid udarbejdede til mit samtalefag, er det fordi, at de blev udviklet specifikt med mit samtalefags egen didaktik for øje. Det betyder, at indholdet ikke uden videre kan overføres til brug i andre sammenhænge.

Anvendelse af læringsjournalen
Den udfyldte journal danner altid udgangspunktet for en på forhånd aftalt 'vejledningsseance' forstået som en gruppetræning, som vejleder overværer med henblik på at give formativ feedback (vejlede). Derfor bør en journal altid læses af vejleder som forberedelse, før denne overværer samtalegruppens træning. På den måde kan vejleder både stille evt. opklarende spørgsmål til indholdet i journalen før overværelse af træningen samt under træningen sammenholde journalens oplysninger med egne observationer under udførelse af samtalen.

Efter overværelse af træningen skal der afsættes tid til den formative feedback (vejledningen), som både fokuserer på status (hvordan går det?) og på handling (hvordan kommer den enkelte sprogelev og evt. gruppen videre derfra?).
I feedbacken inddrages såvel oplysningerne fra læringsjournalen samt fra vejleders egne observationer fra samtaletræningen.

Jeg vil anbefale, at vejleder over for deltagerne pointerer, at den aftalte vejledningsseance ikke skal sidestilles med en evaluering forstået som en resultatorienteret kontrol. Der er tværtimod tale om en fremadrettet og læringsfremmende vurdering.

Antal udfyldninger af læringsjournaler
Hvor ofte journalerne med fordel bør udfyldes, kan der ikke opstilles generelle retningslinjer for. Men jeg kan for en ordens skyld nævne, at den individuelle studerende og grupperne i mit samtalefag hver især udfyldte de respektive journaler 2 gange pr. semester (midtvejs og ved slutningen af semestret). Vi brugte én individuel journal og én gruppejournal, som hver især blev udfyldt to gange, så man let kunne sammenligne indholdet i de to udfyldninger af hver journal.

Forankring af vejleders formative feedback
Hvor vejleders formative feedback skal forankres, kan den pågældende bedst selv vurdere. Personligt ser jeg dog en fordel i, at den indskrives/kopieres over i læringsjournalen, så den til hver en tid er tilgængelig for alle parter og synliggør samarbejdet mellem deltagere og vejleder.
Jeg vil desuden anbefale, at både deltagere og vejleder gemmer de udfyldte journaler.
--------------------
Her til sidst vil jeg anbefale, at undervisere inden for samme sprog samarbejder om udvikling af læringsjournaler til de forskellige undervisningsniveauer. Giver det mening i relation til læringsmål og succeskriterier, kan flere sprogfag naturligvis også samarbejde.
--------------------
Se også:
- indlæg 30: Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
- indlæg 34: Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
- indlæg 39: Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
- indlæg 55: Formativ feedback til samtalegruppen
-------------------- 
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback' SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen