SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum

Udvikling af samtalefærdighed bør kombineres med vejledning undervejs i processen. I webpublikationen Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence plæderer jeg i denne forbindelse for løbende formativ vurdering (feedback), som er et fremadrettet og læringsfremmende værktøj.
Link: Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Om feedback, se afsnit 6 (Differentieret feedback, p. 38 - 49) i ovenstående materiale. Nedenstående skal forstås som et supplement til dette afsnit.

Jeg skal lige for en ordens skyld gøre opmærksom på, at dette indlæg omhandler en længerevarende vejledning, hvor vejleder sætter sig sammen med den enkelte samtalegruppe og ikke kun giver et sprogligt nap i forbifarten under gruppetræningen i klasseværelset (jf. indlæg 11).

En vigtig pointe ifm. denne feedback er skabelse af et optimalt læringsmiljø for vejledningen. Hermed menes et konstruktivt og trygt læringsmiljø, hvor sprogeleven ikke oplever det som noget negativt eller skamfuldt at begå fejl, og hvor det er naturligt at stille sproglige og læringsmæssige spørgsmål til vejleder.

De fysiske rammer for vejledningen kan jeg i sagens natur ikke som sådan komme med forslag til, da de afhænger af det pågældende undervisningssteds muligheder.
Dog forudsætter jeg, at man finder et bord, hvor samtalegruppens medlemmer kan sidde overfor og ikke ved siden af hinanden, så der er optimal øjenkontakt. Desuden skal der være plads til vejleder ved bordet.
Om vejledningen skal foregå i klasseværelset eller i et andet lokale, afhænger ligeledes af de lokalemæssige forhold.

Det optimale vejledningsmiljø - hvordan skaber man som vejleder det?

Her følger nogle forslag.

Som nævnt ovenfor, skal der være plads til vejleder ved bordet, så vejleder befinder sig i øjenhøjde med samtalegruppen. Fordelene herved er, at vejleder ikke får en for ekstern rolle, men mere naturligt "falder ind" som en form for ekstra gruppemedlem.

Som det fremgår af indlæg 11 og 43, kan der undertiden være behov for, at vejleder går ind som decideret medlem af samtalegruppen for fx at fungere som model for givne samtaleteknikker, og det kan naturligvis også kun fungere, hvis vejleder sidder med ved bordet.

Det kan have en "afdramatiserende" virkning, at vejleder smalltalker lidt med samtalegruppen, før man går i gang med selve vejledningsseancen. Denne smalltalk må gerne være på dansk.

Afhængigt af det pågældende undervisningssteds regler, kan man tillade indtagelse af vand/kaffe/the under vejledningsseancen med henblik på at prøve at skabe nogle mere naturlige rammer for gruppesamtalen. Mange af mine studerende brugte endvidere at medbringe lidt mundgodt med samme formål. Det blev lagt på bordet til fri afbenyttelse, eller man bød rundt på fremmedsproget.

Jeg vil anbefale, at vejleder sørger for mest mulig øjenkontakt med gruppens medlemmer, løbende nikker, smiler, ler sammen med gruppen og evt. giver verbal kort tilbagekanaliserende feedback nu og da. Der kan også være tale om mindre (opklarende) spørgsmål. På den måde signalerer vejleder interesse for samtalen og dens indhold uden decideret at (over)tage ordet.

Langt de fleste vejledere vil have brug for at tage noter undervejs (jf. indlæg 39 med forslag om anvendelse af en skabelon til formativ feedback). Jeg foreslår, at man forklarer samtalegrupperne, hvad formålet hermed er, så de ikke forveksler det med noter til en summativ evaluering (= resultatorienteret kontrol). Det kræver faktisk en del at holde styr på flere elevers præstation på én gang, og derfor skal vejleders notattagning opfattes af samtalegruppen som en sikkerhed for, at den efterfølgende feedback er optimal.

Betydningen af opfattelsen af fejl – både hos underviser/vejleder og lærende – går igen i litteraturen på området.
Fejl bør i vejledningsrummet opfattes som en nødvendig del af læringsprocessen, så den lærende kan få ændret fejlagtige hypoteser og ikke bliver ved med at begå de samme fejl. Ligeledes et det et naturligt udgangspunkt, at læringsprocessen ikke er lineær, og at den kræver mange op- og nedture (jf. afsnit 5.3 i Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence).

Den formative feedback bør være overvejende konsekutiv. Eleverne skal i deres egenskab af samtalepartnere gives den fornødne fred og ro til at koncentrere sig om deltagelse i samtalen, således at vurderingen gives i umiddelbar forlængelse heraf. Dertil kommer, at simultan feedback kan sende forkerte signaler ifm. samtale, hvor fokus er på indhold.
(Føler vejleder, at det er nødvendigt med en enkelt simultan feedback, kan man prøve med en reformulering, fx i form af en tilbagekanaliserende feedback. Man skal dog være opmærksom på, at eleven ikke altid fanger denne form for korrektion).

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den formative feedback formuleres. Start altid med det positive. Når det drejer sig om at kommentere på fejl, skal man huske, at de bør opfattes som forskellen mellem det, en elev kan nu, og det, eleven fremadrettet skal kunne. Derfor bør feedbacken primært rettes mod håndtering af vejen frem mod målet.

Skulle nogle af jer læsere have andre gode erfaringer med og fif til, hvordan man kan skabe det optimale vejledningsrum, så send gerne en mail.
-------------------
Se også:
- indlæg 30: Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
- indlæg 34: Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
- indlæg 39: Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
- indlæg 55: Formativ feedback til samtalegruppen
- indlæg 56: Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
- indlæg 84: Tidsplanlægning af vejledning med for formativ vurdering (feedback)
--------------------
© 
Lone Ambjørn 2023, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'