Undersøgelse fra Det Nationale Center for Fremmedsprog tyder på, at sprogundervisningen ikke helt foregår, som læreplanerne foreskriver. Det kan efteruddannelse af gymnasielærerne hjælpe til med, mener Susana S. Fernández, professor i fremmedsprogsdidaktik på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
I november offentliggjorde Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) en undersøgelse, der viste, at der synes at være et misforhold mellem den foreskrevne undervisning og den undervisning, som eleverne siger, at de oplever i grundskolen og gymnasiet. De oplever, at tekstlæsning, skriftlighed og grammatik fylder meget i sprogundervisningen, og de efterlyser mere mundtlighed.
"Selvom der er fokus på det kommunikative sprogsyn i læreplanerne, så lader det til, at undervisningen endnu ikke er gået så stærkt i den retning, som vi kunne ønske," siger Susana S. Fernández, der var med til at skrive læreplanerne, da hun sad i Børne- og Undervisningsministeriets læreplansudvalg for romanske sprog ved den seneste gymnasiereform. "Vi er ikke helt i mål, så vi skal blive ved med at træne og træne – både nye og gamle gymnasielærere."
Hun har både beskæftiget sig med nye gymnasielærere i teoretisk pædagogikum og med mere erfarne lærere på efteruddannelseskurser. "Gymnasielærerne planlægger mange spændende initiativer i sprogundervisningen, som fanger eleverne. Men fremmedsprogsdidaktikken står ikke stille, vi bliver aldrig færdige med at udvikle den bedste didaktik," understreger hun.
Ifølge NCFF’s undersøgelse savner gymnasieeleverne mere mundtlighed i den daglige sprogundervisning – især i tysk og fransk. Mange af eleverne føler sig ikke i stand til at tale på fransk eller tysk, hvilket frustrerer dem på grund af de mange års fremmedsprogsundervisning.
Susana S. Fernández fremhæver i den forbindelse vigtigheden af en tredelt didaktik, når eleverne skal tale på et fremmedsprog – det vil sige, at der altid bør være en forberedelse før samtalen og efterbearbejdning efter samtalen.
"Der er tre meget vigtige didaktiske trin i samtalen: først skal eleverne forberedes til samtalen med ordforråd og fraser, derefter foregår selve samtalen, og til sidst bør der være en refleksion over, hvad der gik godt, og hvorfor der var misforståelser. Den sidste del er med til at sikre, at eleven er bedre rustet til næste samtale. Sprogindlæringen er i en form for cyklus," forklarer Susana S. Fernández.
Internationale studier viser, at der er en tendens til at arbejde mere implicit med mundtlighed i sprogundervisningen, hvor læreren bare giver mulighed for at tale ved at stille nogle åbne spørgsmål til teksten. Susana S. Fernández anbefaler en mere eksplicit og bevidst tilgang til mundtligheden og fremkommer også med ideer til højnet udvikling af den interkulturelle kompetence.
Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 6. december 2023.
https://gymnasieskolen.dk/articles/professor-om-sprogundervisning-i-gymnasiet-vi-er-ikke-helt-i-maal/