Færre og færre unge kan se formålet med at læse et sprogfag på universitetet. Når 545 studerende om få dage starter på fagene engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og kinesisk, er det 102 færre end året før og 151 færre end i 2021. Og mens tilbagegangen har været markant på især tysk og spansk i de senere år, så er også interessen for engelsk nu dalet markant. I år er 325 optaget på engelsk sammenlignet med 372 sidste år og 412 i 2021.

Manglen på sprogkyndige danskere har allerede nu konsekvenser for både gymnasier, ministerier og andre arbejdspladser med behov for undervisere, tolke, oversættere eller andre typer medarbejdere med interkulturelle kompetencer, siger institutleder på KU, Lisbeth Verstraete-Hansen.

Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, har siden 2019 været formand for en arbejdsgruppe, der skal udvikle en national sprogstrategi. Formålet med arbejdet har været at fastholde og styrke sprogkompetencer igennem hele uddannelsessystemet.

Derfor bekymrer det i den grad RUC-rektoren, at optagene til universitetet fortsat falder.
"Vi har vendt det blinde øje til en problematisk udvikling inden for sprogfagene alt for længe. Det mærker vi allerede konsekvenserne af. I flere af de aktuelle internationale kriser oplever vi helt tæt på, at det let går endnu mere galt, når vi ikke forstår hinanden på et dybere plan på tværs af landegrænser, også fordi vi kommer til at mangle historisk og kulturel indsigt", siger Hanne Leth Andersen.

DM's forperson Camilla Gregersen appellerer til, at man fra politisk hold både kigger på efteruddannelse af underviserne og på strukturerne i ungdomsuddannelserne.
"Tilbagegangen har stået på i mange år. Sprogdøden er i fuld gang. Samtidig kommer vi til at få endnu mere brug for sproglige kompetencer og viden om andre kulturer i fremtiden", påpeger DM’s forperson.

Læs artikel af Pernille Siegumfieldt, Akademikerbladet, 10. august 2023.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2023/august/sprogfagene-fik-40-millioner-ekstra-men-de-studerende-mangler-stadig