DEBATINDLÆG FRA SPANSKLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE OM NY ANALOG PRØVEFORM

Debatindlæg af Helene Caprani, Rikke Gade Johansen og Kristina Knappe, medlemmer af Spansklærerforeningens bestyrelse.
Altinget 9/1-2025: Analoge eksamener styrker sprogfagene

Verden har mere end nogensinde behov for mennesker, der mestrer sprog og forstår de kulturer, hvor sprogene tales – og som styrer teknologien i stedet for at lade sig styre af den, skriver medlemmer af Spansklærerforeningens bestyrelse.

En gruppe medlemmer af regeringens AI-ekspertgruppe udtrykker i Altinget 21. november bekymring for, hvad analoge skriftlige eksamener i gymnasiet kan betyde for sprogfagene.
De bemærker samtidig, at underviserne er tilfredse med den nye eksamensform uden digital hjælp, men mener, at det skyldes, at den 'forenkler undervisningen.'
Den nye eksamensform er blevet til på baggrund af et forsøg i spanskfaget i sidste skoleår, som en række skoler over hele landet har deltaget i.

Prøven består af to delprøver, og der er ikke adgang til andre hjælpemidler end en 'værktøjskasse' af bøjningsskemaer og anden basal grammatisk viden.
Resultatet af forsøget med den nye prøveform, som Spansklærerforeningens bestyrelse bakker fuldt op om, er klart: Den rent analoge prøveform giver rigtig god mulighed for at vurdere elevernes skriftlige kompetencer inden for læseforståelse, ordforråd, syntaks og morfologi.

Læs debatindlæg i Altinget 9. januar 2025.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/spansklaererforeningen-analoge-eksamener-styrker-sprogfagene

SAMTALE SPØRG-SVAR (106): Pensum og anvisninger ifm. formel vejledning

Nedenstående spørgsmål er stillet af samme spørger som i indlæg 105 og skal derfor opfattes som en fortsættelse heraf.

Spørgsmål
Du skriver i indlæg 105, at der ikke i dit samtalefag var indlagt forberedelsestid til de formelle vejledningsseancer, men at samtalegrupperne selv stod for forberedelse på et uformelt og valgfrit plan.
Mit spørgsmål lyder så nu, hvad det mere konkret var, de forberedte? Var der tale om en form for vejledningspensum? Og fik de også andre former for anvisninger før en formel vejledning?

Svar
Jeg kan svare bekræftende på begge spørgsmål.
Som jeg skrev i sidste indlæg, var der tale om (formodet) kendt stof, som de studerende enten netop arbejdede med i samtaletræningen eller lige havde arbejdet med. Af den årsag kan man sige, at det egentlig ikke burde være nødvendigt at forhåndsudmelde samtaleemnerne til vejledningen. Når jeg så alligevel valgte at gøre det, var det a) for at alle samtalegrupper var helt klar over, hvad der skulle foregå og dermed nedtone evt. usikkerhed og nervøsitet, b) for at sikre mig at grupperne havde et hensigtsmæssigt grundlag at modtage vejledning på, c) og dermed også at jeg som vejleder havde et hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt grundlag at vurdere ud fra.

Nedenfor konkretiserer jeg, hvilke anvisninger samtalegrupperne fik før en formel vejledning.
Til dette formål skal jeg lige for en ordens skyld igen gøre opmærksom på, hvordan undervisningsmaterialet er opbygget.
Materialet udgøres af et kassesystem, som overordnet er opdelt i brede hovedemner (også kaldet samtaleblokke) og en række dertil knyttede underemner (X antal samtalekasser med hvert sit underemne).
Den øverste kasse i hver samtaleblok har overskriften 'smalltalk', da samtalen starter dér, når teknikken er introduceret.

Til hvert underemne (samtalekasse) knyttes så igen en række delaspekter, som indskrives i hver kasse, og som samtaleparterne kan støtte sig til.
(Jf. kompendiet Konversationel kompetence (2) – Træning samt introduktionen til 'uformel samtale').
Konversationel kompetence-2-træning
Uformel samtale-kort introduktion

Her følger eksempler på de anvisninger, samtalegrupperne kan få før en formel vejledning.

1.
Tid, sted, vejledningens varighed pr. gruppe.

2.
Vedr. indledende smalltalk.
Se kompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori, side 10-11.
Konversationel kompetence-1-teori

I et vejledningspensum kan fx indgå:
- et obligatorisk emne
- valg mellem 2-3 emner
- frit emnevalg
Endvidere anføres, hvor længe smalltalken må vare (typisk 2-3 min.).

3.
Hvilken samtaleblok (hovedemne) der skal samtales ud fra.
Der er her typisk tale om en igangværende samtaleblok eller en netop trænet.

4.
Vedr. samtalekasser/underemner kan i et vejledningspensum fx indgå:
- obligatoriske kasser/underemner
- valg mellem flere mulige
- frit valg
Antallet af samtalekasser/underemner, der minimum skal inddrages i samtalen, bør også fremgå.

5.
Hvad angår delaspekter til underemnerne, anbefaler jeg ikke at anvise noget konkret på forhånd. Hverken antal eller indhold. Årsagen hertil er, at det i princippet er samtalegrupperne selv, der i deres træningssamtaler har valgt delaspekter ud fra egne interesser. Og dem skal de naturligvis inddrage i vejledningssamtalen.

6.
Vejledningssamtalens afvikling som
- informationsudveksling
- meningsudveksling
- begge dele
Man kan evt. her anføre, hvilke samtalekasser/underemner der skal afvikles på hvilken måde.

7.
Vedr. hjælpemidler:
Digitale enheder under de formelle vejledningsseancer er der ikke brug for.
Brug af såkaldte støtteark som beskrevet i indlæg 57 kan jeg til gengæld varmt anbefale. De skaber tryghed og overblik.

8.
Vedr. læringsmål:
Jeg anbefaler, at det klart fremgår af anvisningerne, hvilke læringsmål den formative vurdering (vejledningen) har fokus på inden for produkt, proces og medansvar (jf. afsnit 6 i publikationen Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen).
Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

NYT FOR SPROGFAGENE I FOLKESKOLEN I DET NYE ÅR

Blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum, Folkeskolens franskrådgiver og lærer på Skovvangskolen.

Et tilbageblik på 2024 vil med en meteorologisk metafor endnu engang byde på kraftig vind til stiv kuling omkring sprogfagene. Allerede i begyndelsen af året tog en politiker/skoleleder første initiativ til blæst og proklamerede, at tysk/fransk godt kunne fjernes som obligatoriske fag i folkeskolen.

Så var året ligesom i gang! Senere på året blæste vinden kraftigt videre og tiltog til stormstyrke, da den nye aftale for folkeskolen så dagens lys.

Erfaringer fra praksis og fra forskningen blev blæst omkuld, men kendsgerningen er nu, at den nye aftale for folkeskolen er stemt igennem, og vi allerede fra skoleårene 25/26 kommer til at mærke forandringer i praksis i sprogfagene.

Men NYT kommer til, og med den nye aftale så udvikling af nye fagplaner også dagens lys. Lige inden juleferien kom 'Ekspertgruppen for folkeskolens nye fagplaner' med deres anbefalinger.

Drøftelser af prøver er også en nødvendig indsats. Her blev der også inden jul nedsat en ekspertgruppe, der skal bidrage med viden om prøvernes virkning i dag og komme med fremtidige anbefalinger.

Personligt ser jeg frem til at udforske forsøget med gruppeprøve i fransk, som vi har tilmeldt os for både tysk- og franskfaget på min skole til sommerens afgangsprøver. Jeg håber, at vi får muligheden for at afprøve formen og dermed forhåbentlig kan være med til at bidrage til, at den kommunikative og funktionelle sprogundervisning og arbejdsform, der praktiseres i klasserummet i hverdagen, netop kan være det, der også afspejles og afprøves i gruppeprøven.

Læs blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum, lærer og Folkeskolens franskrådgiver, i Folkeskolen.dk, 29/30. januar 2024.
https://blog.folkeskolen.dk/folkeskolens-tysk-og-franskradgiver-fransk-inspiration/bienvenue-2025-der-har-vaeret-stiv-kuling-omkring-sprogfagene-i-ar/4794196

FAGLIGHEDEN SOM DET CENTRALE I ARBEJDET MED KUNSTIG INTELLIGENS

Det seneste halve år har Roskilde Gymnasium gennemført et udviklingsprojekt om generativ kunstig intelligens (GAI). Det overordnede formål med projektet er at integrere GAI i undervisningen ved at efteruddanne både lærere og elever.

Henning Romme Lund, lærer og pædagogisk it-vejleder, og Torben Geilman, uddannelseschef, startede projektet med 17 lærere fra forskellige faggrupper. De har eksperimenteret med AI og udviklet et undervisningsmateriale, som de underviste deres kolleger i over et par kursusdage i starten af skoleåret. Materialet indeholder både hands-on-øvelser og diskussionsmateriale, fortæller Henning Romme Lund, som har haft hovedansvaret for projektet.
"Faglige diskussioner er vigtige i arbejdet med AI. Derfor har vi faktisk brugt halvdelen af tiden på diskussioner blandt andet om etik," fortæller han.

Derudover har projektgruppen produceret et 60 siders inspirationskatalog med forskellige muligheder og skabeloner til, hvordan lærerne kan komme i gang med at arbejde med GAI (fx chatbots).

Sidenhen er arbejdet med GAI fortsat i faggrupperne. Nogle faggrupper tager sammen på efteruddannelse, for eksempel har sproglærerne været på kursus på et andet gymnasium for at få inspiration. Andre faggrupper ønsker at få en ekstern oplægsholder på besøg.
"Vi har lagt det helt op til faggrupperne at beslutte, hvordan det giver bedst mening for dem at gå videre med AI. Det er ikke sikkert, at alle når det lige nu. Men muligheden er der for at blive klogere sammen," siger Torben Geilman.

Også eleverne skal snart gennem noget af undervisningsmaterialet. Her fylder diskussionen også en del. Projektgruppen har blandt andet lavet nogle debatkort, hvor eleverne skal drøfte, hvad viden er. Hvad man kan bruge GAI til, og hvad man ikke kan bruge det til.
"Ligesom lærere er elever heller ikke ens, og de har forskellige holdninger til, hvad GAI kan bruges til. Det er en vigtig diskussion at tage med eleverne, så de bliver bevidste om, hvornår GAI faktisk kan gøre dem dummere," siger Henning Romme Lund

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 18. december 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/paa-roskilde-gymnasium-ser-de-ai-som-en-faglig-kompetence/

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Så er det blevet tid til at sige tak for 2024 til både spørgere og læsere for interessen omkring oparbejdelse af samtalefærdighed i fremmedsprogsundervisningen.

Samtalebloggen holder en pause indtil medio januar.
Skulle der dukke relevante artikler mv. op, lægger jeg dem op på blokdelen 'VARIA'.

Glædelig jul samt de bedste ønsker for 2025.

Med venlig hilsen
Lone

SAMTALE SPØRG-SVAR (105): Vedr. forberedelsestid ifm. formel vejledning

Spørgsmål
Du har i flere foregående indlæg beskrevet forskellige rammer for vejledning som led i oparbejdelsen af samtalefærdighed.
Der kan være tale om uformel assistance under den igangværende gruppetræning, hvor vejleder cirkulerer blandt grupperne og registrerer et problem i en gruppes træning. Der kan også være tale om, at en gruppe selv beder vejleder om hjælp. (Jf. indlæg 11).
Desuden opererer du med to former for formativ vurdering (feedback), som begge er formelle og planlagte. Forskellen imellem dem er omfang og valg af fokusområder for vejledningen. (Jf. indlæg 84). Mit spørgsmål lyder, om du til de to sidstnævnte vejledningsformer afsatte formel forberedelsestid i umiddelbar forbindelse med vejledningen. Og – i bekræftende fald – hvor lang tid til hver vejledningsform.

Svar
Der blev ikke afsat tid til formel forberedelse i umiddelbar forbindelse med nogen af vejledningsformerne. For det første var det ikke umiddelbart nødvendigt, da der var tale om (formodet) kendt stof, som de studerende enten netop arbejdede med i samtaletræningen eller lige havde arbejdet med. For det andet er jeg af den opfattelse, at en formel forberedelsestid ville sende uheldige signaler om vejledning som en eksamenslignende seance med en summativ, resultatorienteret evaluering (i stedet for den formative og procesorienterede vurdering).

Forberedelse på et formelt plan fordredes til gengæld i form af udfyldning og fremsendelse af læringsjournaler før vejledningen (jf. indlæg 56). En plan for et holds to formelle vejledningsseancer pr. semester blev altid udmeldt i god tid i forvejen, så hver samtalegruppe vidste, hvornår de ville modtage vejledning, og hvornår deadline for fremsendelse af deres læringsjournaler var.

SPROGKONFERENCE 2025: HVORDAN LÆRER VI SPROG?

Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk afholder sprogkonference i 2025 for sproglærere i grundskolen og andre med interesse for sprogundervisning.

Konferencen vil være en spændende blanding af teori og praksis. Man vil få ny viden og mulighed for at deltage i faglige diskussioner. Man vil også få tips og ideer til sin undervisning.

27. marts 2025.
Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

Mere info om konferencen her:
https://sproglaererforeningen.dk/arrangementer/hvordan-laerer-vi-sprog-sprogkonference-2025/?fbclid=IwY2xjawHM4TtleHRuA2FlbQIxMQABHUHWrCKMGzEd8ANycNYqbHIWK7ELwFKfx-F4WEhCYJqSphLFMxL2Plggtw_aem_8o1bsQGs50hgN4X_ZIoClA

AI: UNDERVISERNE ER OGSÅ I GANG MED EN RET STEJL LÆRINGSKURVE – SAMMEN MED ELEVERNE

(Selv om nedenstående blogindlæg ikke direkte relaterer til undervisning i fremmedsprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på det her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Blogindlæg af Lone Boldt, lærer, Odense Tekniske Gymnasium

I forbindelse med at vi i år på mit gymnasium (htx) har generativ kunstig intelligens som det pædagogiske fokus og i øvrigt har oprettet en hel studieretning med fokus på AI, har vi gjort arbejdet hermed til en fast del af vores netop overståede grundforløb i flere fag, herunder danskfaget. I den forbindelse har de to danskhold, jeg havde i 1.g i grundforløbet, skrevet kronikker om gymnasieelevers forhold til kunstig intelligens. Jeg havde ca. 50 elever, og læsningen af deres kronikker var interessant. Mest iøjnefaldende var det, hvor samvittighedsfulde mine elever egentlig for langt størstedelens vedkommende er, men også hvor usikre og hvor meget de efterspørger vores, altså lærernes, hjælp.

Langt de fleste af eleverne beskrev, at de oplevede teknologien som intet mindre end fantastisk. De så potentialet i teknologien som noget, der i høj grad kunne understøtte, men dog ikke erstatte, undervisningen. Rigtig mange af eleverne beskrev, at de havde behov for, at vi, lærerne, inddrog kunstig intelligens i undervisningen, så de kunne lære at bruge AI rigtigt. Paradokset her er jo nok, at vi, altså lærerne, også selv er i gang med at lære at bruge teknologien ”rigtigt”, og at vi dermed også kommer til at mærke den usikkerhed selv. Vi ved ikke altid, hvad der er det rigtige, og vi er også i gang med at prøve en masse af. Vi begår helt sikkert masser af begynderfejl, og i mine øjne er det vigtigt, at vi tør gøre det og ikke går i ”analyseparalyse”.

Læs blogindlæg af lærer Lone Boldt, Gymnasieskolen.dk, 12. december 2024.
https://gymnasieskolen.dk/ai-vi-skal-turde-at-begaa-fejl-og-laere-af-dem/

SAMTALE – FORSLAG (104): ‘Planlægningsopgave’ som alternativ til ‘uformel samtale’?

I forlængelse af indlæg 103, vil jeg i dette indlæg henlede opmærksomheden på 'planlægningsopgaver' som en selvselvstændig tasktype, der ikke indgår som et led i en 'uformel samtale'.

Da jeg i sin tid skulle udvikle samtalefaget, indsamlede og afprøvede jeg forskellige muligheder for interaktionelle gruppeaktiviteter. En af dem, jeg afprøvede – men fravalgte – som supplement til 'uformel samtale' på et højere læringsniveau, var planlægningsopgaver som selvstændige aktiviteter. Det vil sige, at hele interaktionen består af samarbejde om planlægning af en konkret opgave.

Eksempler på sådanne aktivitetstyper kan være:
- Planlæg en tur til målsprogslandet for hele klassen/holdet
- Planlæg et ophold i Danmark for elever/studerende fra målsprogslandet
- Planlæg en måneds sproglæringsforløb i dansk for udvekslingselever
- Planlæg en idealby
- Planlæg en bosætningskampagne for en uddøende by
- Planlæg evakuering af en dansk by pga. oversvømmelse
- Planlæg overlevelse på en øde ø

Som det fremgår af ovenstående, er der tale om fiktive aktiviteter. På trods heraf vil jeg lige nævne, at der ikke er tale om egentlige rollespil, hvor sprogeleverne påtager sig en anden persons funktion, adfærd eller opfattelser (jf. indlæg 54: Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?). Deltagerne er sig selv, agerer og tænker som sig selv og skal ikke påtage sig andres roller. Det er selve situationen/opgaven, der er fiktiv.

Ret beset kunne nogle af aktiviteterne måske godt finde sted i det virkelige liv, medens andre er helt usandsynlige. Faktum er, at hvis deltagerne ikke spiller med efter de i en opgave anførte regler og rent faktisk lader som om, at opgaven er reel, vil opgaven ikke kunne løses på en sproglig og kommunikativ udbytterig måde.

Vedr. mine erfaringer med denne tasktype, kan jeg sige flg.:
Den er særdeles velegnet til at træne sproghandlingerne 'Forslag rettet mod Afsender og Modtager' (jf. indlæg 103) og meningsudvekslinger.

En udfordring er dens iboende krav om en blanding af problemløsning, holdningskløft, beslutningstagning, samarbejde og kreativitet. Dette gør opgaven vanskeligere for deltagerne at håndtere, så den bør ikke inddrages før på højere læringsniveauer.

Hvad angår antallet af gruppedeltagere, kan 2 under ingen omstændigheder håndtere så store opgaver. Derfor foreslår jeg 3 – 4.

Tidsforbruget kan være lidt problematisk. For hvis de pågældende planlægningsopgaver skal tages alvorligt, skal der afsættes virkelig god tid til deres udførelse. I modsætning til 'uformel samtale' kræver planlægningsopgaven, at den først er løst, når der foreligger et konkret resultat af planlægningen. Dette gør den mindre fleksibel i sin afviklingsform end 'uformel samtale'.

Aktivitetstypens vellykkethed forudsætter indlevelsesevne og -lyst hos deltagerne. Helt overvejende oplevede jeg ikke blandt mine studerende den store motivation for at arbejde seriøst med planlægningerne.
De to af opgavetyperne, der scorede flest point, kan ses her:
Planlægningsaktivitet-beskrivelse-to eksempler

HVORNÅR OG HVORDAN KUNSTIG-INTELLIGENS-VÆRKTØJER KAN BLIVE EN LÆRERIG PARTNER FOR ELEVERNE

Hvordan kan chatbots og billedgeneratorer bruges, så teknologierne styrker elevernes refleksion og samtale i tysk og fransk i stedet for at spænde ben for den? Det var spørgsmål som disse, CFU-konsulenterne Christina Hellensberg og Danièle Eychenne satte sig for at finde svar på, da de begyndte at arbejde sammen med og observere to 8.klassers undervisning med brug af AI i tysk og fransk. Projektet har fået støtte fra Nationalt Center for Fremmedsprog, NCFF, der netop har givet en bevilling til at videreføre projektet i faget engelsk.

Ved at følge to 8. klassers arbejde med forskellige AI-opgaver fandt de to konsulenter ud af, hvornår og hvordan kunstig-intelligens-værktøjer kan blive en lærerig partner for eleverne – og hvordan man som lærer bedst sørger for det.
"Der er i høj grad en diskurs om, at AI er negativt, og at det bruges til snyd, hvilket sætter læreren i en uhensigtsmæssig detektiv-rolle. Men det behøver slet ikke være sådan, og derfor dykkede vi ned i, hvordan AI kan blive en gave og en læringspartner, der spiller ind i elevernes eksisterende sproglige ressourcer. Hvis det altså bruges velovervejet", siger Christina Hellensberg.

Konsulenterne peger på, hvad lærere med fordel kan være bevidste om ved brugen af AI – med den tilgang, at AI er et værktøj, der kan gavne undervisningen. Fx lyder en ud af ni praksisanbefalinger fra konsulenterne:
"Se AI som en hjælp til specifikke kommunikative situationer. Eleverne skal fx lære at vurdere AI's potentialer, udvælge forslag og derved tage kontrol over deres læring".

Og hvordan gør man så det her med at bruge AI klogt og reflekteret, så det bliver en partner i læringen? Den helt store krone på værket i konsulenternes arbejde er en lang række af opgaver og lærervejledninger, der er designet til netop dette formål. Tre af de bedste er gengivet i artiklen.

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, Folkeskolen.dk, 26./27. november 2024.
https://www.folkeskolen.dk/cfu-kunstig-intelligens-tyskfransk/her-er-eksperternes-bud-pa-3-sjove-og-laererige-aktiviteter-med-ai/4790501