I JYLLAND OG PÅ FYN ER DET SVÆRT AT LÆRE FRANSK

Nye tal viser, at kun 246 folkeskoler udbyder fransk, og rigtigt mange af dem er københavnerskoler. Det bekymrer forsker, der frygter for fagets fremtid, både i folkeskolen og videre op i systemet.

 Bor du i Jylland eller på Fyn, er sandsynligheden for at kunne vælge fransk fra 5. klasse meget lav. For det er de færreste skoler uden for København, der overhovedet tilbyder faget. Det viser nye tal fra Nationalt Center for Fremmedsprog, der har lavet en opgørelse over skoler med franskhold i skoleåret 2023/2024. Af de 246 skoler, der har fransk, ligger 55 i Københavns Kommune og 195 af dem i Region Hovedstaden. 24 ligger i Region Sjælland, mens kun to ligger i Region Nordjylland.

Den geografiske skævvridning er et stort problem, mener Mette Skovgaard Andersen, centerleder og forsker på Nationalt Center for Fremmedsprog NCFF,  østafdelingen. "Skævvridningen betyder, at et jysk barn reelt ikke har samme muligheder som et barn i København. Det er et problem for den enkelte, fordi vi ved, at det at have et valg, giver motivation for overhovedet at lære sproget", siger Mette Skovgaard Andersen, der også lægger vægt på de mere strukturelle problemer.

"Når man i grundskolen ikke har stiftet bekendtskab med fransk, så kan man heller ikke vælge det som fortsættersprog i gymnasiet, og så vil man måske heller ikke studere sproget eller vælge det som linjefag på læreruddannelsen. På den måde er det en ond cirkel", siger centerlederen.

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, journalist Folkeskolen.dk (tysk og fransk), Folkeskolen.dk, 24. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fransk-kobenhavn-kommune-tyskfransk/nye-tal-fransk-er-et-kobenhavnersprog-og-det-er-et-problem-mener-forsker/4782210

 

FLERE HINDRINGER STÅR I VEJEN FOR FREMMEDSPROGENE

Virksomhederne efterspørger medarbejdere med gode sprogkompetencer, men lysten til at studere tysk, fransk og spansk er faldet så markant, at vi snart vil mangle lærere, der kan undervise kommende generationer.

Vi er i Danmark gode til at tale og forstå engelsk, men det står sløjt til med danskernes evne til at kunne begå sig på tysk, fransk eller spansk. Og hen over årene er interessen kun dalet for at studere disse fremmedsprog. Det kan blive et alvorligt problem, advarer SMVdanmark:
"Eksport er vigtigt for Danmark og dansk erhvervsliv. Og medarbejdere med stærke kompetencer inden for erhvervssprog er en forudsætning for, at små og mellemstore danske virksomheder kan lykkes på eksportmarkederne. Derfor er det ærgerligt, at vi ser en tilbagegang i optaget på sproguddannelserne generelt og i særdeleshed på uddannelserne indenfor erhvervssprog", siger direktør Jesper Beinov i en kommentar på SMVdanmark.dk.

Ordene faldt som reaktion på sommerens årlige opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding, der viser, hvilke fag studenterne vælger på de videregående uddannelser.

Mens 1000 er optaget på psykologi-studier er blot 82 blevet optaget på fag, der kredser om det tyske sprog, for eksempel "tysk sprog og kultur" eller "international virksomhedskommunikation i tysk". 46 ønsker at studere fransk, mens 89 vil læse spansk på videregående niveau.
For alle tre fremmedsprog er der tale om jævnt dalende interesse år for år – og set over en 10-årig periode er der sket et dramatisk fald i optaget på mellem 66 og 70 procent.

Sprogfagene kæmper med flere hindringer, herunder manglende interesse fra politisk hold til at gøre en indsats for at styrke sprogfagene, de unges formodning om at den teknologiske udvikling overflødiggør kendskab til andre fremmedsprog end engelsk samt et stigende antal pensionsmodne sprogundervisere.

Læs artikel af Thomas Maxe i Erhvervplus.dk, 26. september 2024.
https://erhvervplus.dk/uddannelse-og-sundhed/hilfe-gymnasie-laerere-slaar-alarm-vi-staar-paa-randen-af-kollaps-for-de-sproglige-kompetencer?teaser-referral=b3e01873-ba1b-46e1-9f32-ce2363e4ef41-5

 

SAMTALE – FORSLAG (100): ‘Medansvar for egen læring’ i udviklingen af den konversationelle kompetence

Udvikling af et læringsmæssigt medansvar og dermed af den medansvarlige intersprogsbruger hænger nøje sammen med det konstruktivistiske læringssyn.
Et ægte 'medansvar for egen læring' indebærer helt grundlæggende, at sprogeleven både individuelt og i samarbejde med underviser/vejleder og andre sprogelever deltager aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af egen læringsproces.

Med henblik på det optimale læringsudbytte, foregår denne aktive deltagelse med udgangspunkt i a) et niveau-tilpasset læringsteoretisk grundlag; b) indsigt i sproglige læringsmål og succeskriterier; c) indsigt i arbejdsmetoder og fremgangsmåder til løsning af konkrete sproglige aktiviteter; d) et konstruktivt samarbejde med andre sprogelever; e) deltagelse i vejledningsseancer; f) anvendelse af et samarbejdsredskab som fx en læringsjournal (jf. indlæg 56: Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed).

Når man arbejder med udvikling af den konversationelle kompetence, bliver medansvaret for egen læring i særlig høj grad logisk og uomgængeligt. Dette er begrundet i, at medansvaret understreges af samtalens iboende karakteristika.
For at skabe en kohærent og meningsfuld 'uformel samtale', skal deltagerne påtage sig de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med på skift at fungere som hhv. aktiv afsender og aktiv modtager. Gennem anvendelse af en række verbale og nonverbale teknikker, samarbejder de deltagende parter om at opbygge et kommunikativt samspil, der både er velfungerende strukturelt, indholdsmæssigt og socialt. Det vil sige, at deltagerne i en samtale er hovedaktørerne i egen interaktion, og at hver enkelt pr. definition har et medansvar for dens opbygning og vellykkethed.

Samtalens karakteristika er således i sig selv er et argument for medansvar.
Desuden er der en klar relation mellem den deltagercentrerede og frie træningsform med en meget høj grad af medindflydelse på den ene side og et deraf følgende medansvar på den anden (jf. indlæg 94: Medindflydelse i den konversationelle læringsproces, som foreliggende indlæg skal ses som en forlængelse af).

Imidlertid arbejdes der fortsat i mindre grad med egentlig konversationel kompetence og 'uformel samtale' i fremmedsprogsundervisningen. Denne mundtlige interaktionsform står i stor kontrast til de mere udbredte lærerstyrede udvekslinger, hvor hovedansvaret ligger hos læreren (jf. indlæg 22: De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale ..)
Af den årsag kan det derfor i starten forekomme nogle elever/studerende lidt overvældende, at de nu selv er medansvarlige aktører. Med henblik på at "afdramatisere" dette medansvar, kan man for det første bevidstgøre om, at man altid og pr. definition tager et medansvar i en samtale på sit modersmål. Man er bare ikke bevidst om det, når man mange gange dagligt deltager i samtaler og helt uproblematisk og automatisk tager sin del af ansvaret for samtalen. Det vil sige, at der på dette punkt ikke er noget nyt at lære eller forholde sig til.

Hvad angår deltagelse i en samtale på fremmedsproget, er det klart, at det iboende medansvar ikke til fulde kan manifestere sig i de indledende konversationelle læringsfaser. Men det ændrer ikke på det faktum, at medansvaret er der og gradvist vil øges, i takt med at den kommunikative kompetence generelt og den konversationelle kompetence specifikt øges.
Det er derfor vigtigt, at sprogelever gives indsigt i, at sproglig læring er en proces, der foregår gradvist over tid, og at ingen forventer, at de skal kunne det hele fra begyndelsen. I praksis vil de opleve processen i form af en progressivt opbygget træning med stadigt stigende udfordringer.

I relation til medansvaret for den konversationelle læringsproces, kan man hos enkelte elever/studerende indledningsvist støde på forbehold i form nervøsitet, som i realiteten bunder i usikkerhed over for opgaven, og hvad en evt. manglende evne til at udføre den hensigtsmæssigt kan få af konsekvenser.
Afdramatiseringen består på dette punkt i, at der altid forefindes tilgængelige beskrivelser af hvilke handlinger, eleverne/de studerende forventes at udføre, og på hvilken måde.

Dertil kommer, ikke mindst, tilbuddet om løbende formativ vejledning. Vejledningen bidrager til den mere individuelle og differentierede støtte i læringsprocessen. Tager eleven/den studerende sit medansvar på sig i form af brugbare input til vejlederen vedr. forskellige aspekter af den pågældendes læringsproces, vil formålet med og fordelene ved medansvar og samarbejde hurtigt manifestere sig. Sådanne input kan forankres i den omtalte læringsjournal og tage form af besvarelse af spørgsmål fra vejleder samt formulering af spørgsmål og kommentarer til vejleder.

Med mindre at ens elever/studerende i anden sammenhæng har stiftet teoretisk og praktisk bekendtskab med 'medansvar for egen læring' kan man ikke forudsætte, at alle uden videre tager begrebet til sig fra dag ét. Som jeg allerede har været inde på, kan man støde på usikkerhed og nervøsitet, medens en forbeholden reaktion i andre tilfælde blot er udtryk for, at det er mere bekvemt, mere overskueligt og mere trygt at lægge alt ansvar over på underviser.
Under alle omstændigheder vil jeg anbefale, man som underviser og vejleder er de pågældende elever/studerende behjælpelig med at strække sig ud over deres såkaldte komfortzone og støtte dem i udviklingen af en hensigtsmæssig opfattelse af egen rolle i den konversationelle læringsproces.
--------------------
Se evt. mere om medansvar her:
"Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence".
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence

"Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen", afsnit 6.5, p. 47-49.
Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen
--------------------  
© 
Lone Ambjørn 2024, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg
SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
SAMTALE – FORSLAG (88): Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
SAMTALE – FORSLAG (89): Skal man undervise i talesprogsfænomener?
SAMTALE SPØRG-SVAR (90): Hvilke kriterier ligger til grund for en progressiv inkorporering af gambitter i træningen på et introducerende niveau?
SAMTALE – FORSLAG (91): Anvendelse af uddybningsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (92): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. en læringsprogression
SAMTALE – FORSLAG (93): Strategisk kompetence – vedr. problem med formativ feedback på strategisk kompetence
SAMTALE – FORSLAG (94): Medindflydelse i den konversationelle læringsproces
SAMTALE SPØRG-SVAR (95): 'Vejledningsrummets' fortrin fremfor plenum til besvarelse af samtalegruppernes spørgsmål i de indledende læringsfaser
SAMTALE – FORSLAG (96): Anvendelse af ChatGPT til generering af emner til opgavetypen 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (97): Små tekster til meningsudvekslinger lavet af ChatGPT
SAMTALE – FORSLAG (98): 'Samtale i slow motion' med ChatGPT
SAMTALE – FORSLAG (99): Kan man træne samtalefærdighed med udgangspunkt i mundtlige lukkede tasks?

 

PÅ AARHUS UNIVERSITET FORESLÅS LUKNING AF OG ÆNDRINGER PÅ FLERE SPROGUDDANNELSER

Fra Aarhus Universitet forlyder det, at Faculty of Arts’ ledelse netop har offentliggjort sine forslag til en helhedsplan for fakultetets uddannelseslandskab i fremtiden. Planen kommer i kølvandet på, at regeringens kandidatreform pålægger en dimensionering af landets universiteter. Arts skal reducere sit optag fra næste år med 174 pladser i forhold til optaget i 2023, og i den nye plan – som er fakultetsledelsens forslag og dermed kan ændre sig – foreslås flere bacheloruddannelser lukket.

Fakultetet vil lukke Japanstudier, Kinastudier, Arabisk- og islamstudier, Ruslandstudier, Brasilianske studier og Indien- og Sydasienstudier. Der er dermed tale om alle sprog- og områdestudier på Institut for Kultur og Samfund (IKS) på nær Klassisk filologi, hvor fakultetsledelsen dog påtænker at lukke kandidatuddannelsen og give bachelorerne retskrav på kandidatuddannelsen i Historie.

Den foreslåede lukning af de førnævnte seks uddannelser, som alle har et relativt lavt optag, skal i stedet udmunde i en ny uddannelse kaldet Globale Studier uden sprogkrav. På IKS vil fakultetsledelsen desuden lægge Arkæologi og Klassisk arkæologi sammen til én ny bacheloruddannelse.

På Institut for Kommunikation og Kultur (IKK), hvor man i øjeblikket har to indgange til både Spansk, Tysk, Fransk og Engelsk – sprog, litteratur og kultur (SLK) og international virksomhedskommunikation (IVK) – sker der også større ændringer, hvis planen bliver til virkelighed. Spansk, tysk og fransk skal hver især kun have én indgang, og der skal derfor udvikles nye bachelor- og kandidatuddannelser til de tre sprogfag. Både Engelsk IVK og SLK får reduceret deres optag med knap en tredjedel, men forbliver to uddannelser, der dog skal igennem en 'fagudvikling'.

Læs artikel af Louis Beck Petersen i Omnibus (uafhængig universitetsavis), 20. september 2024.
https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/arts-foreslaar-at-lukke-seks-smaa-sprogfag?fbclid=IwY2xjawFh5npleHRuA2FlbQIxMAABHcQj7C2mnfhhjQvT6-WWxnTSzZV_eSXk5yhQQHK9LAUQkIAS493UiTNDFA_aem_oECvrj4o-1NKjxqUSP_AzQ

 

UKLARE GRÆNSER MELLEM CHATBOT SOM LÆRINGSREDSKAB OG SNYD

"Vi leger politi og røvere med eleverne, når det kommer til kunstig intelligens". Sådan lyder det fra tre lærere fra Hareskov Skole i Nordsjælland. De efterlyser mere efteruddannelse i brugen af redskaber som ChatGPT - og gerne sammen med eleverne.

Eleverne har taget teknologien til sig i en grad, at grænsen mellem hvornår man bruger teknologien til at søge information, og hvornår man snyder, er meget uklar for dem, udtaler Christina Blomquist, dansk- og fremmedsproglærer samt it-vejleder på Hareskov Skole. "De har for eksempel svært ved at forstå, at man til eksamen må bruge internet, men ikke ChatGPT. For dem er det jo internettet. Det er dér, de går hen for at finde oplysninger. Det er jo kun os andre, der er så langt bagud, at vi stadig bruger Google", siger hun.

Også Cecilie Høyrup, dansklærer og pædagogisk vejleder på Hareskov Skole, oplever, at eleverne har taget chatrobotterne til sig som redskab i en sådan grad, at grænsen mellem at få hjælp af den og at snyde er blevet udvisket. "Elever har altid snydt. Men før har der måske været en eller to, der har snuppet noget fra nettet og har været bevidste om, at de krydser en grænse ved at gøre det. Nu er det også dem, man ellers ikke ville mistænke for at snyde, der gør det. Og sådan ser de det ofte heller ikke selv. Det er utydeligt for dem, hvornår man egentlig går fra at bruge et redskab til at søge oplysninger og så til at snyde", siger hun.

Jesper Johansen, lærer i kulturfagene og matematik på Hareskov Skole, mener ikke, at det er en farbar vej helt at holde kunstig intelligens ude af undervisningen. Det bliver nemlig et redskab, eleverne kommer til at skulle forholde sig til konstant i deres liv efter skolen, påpeger han og tilføjer:
"Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig klædt på til kapløbet med eleverne om, hvem der kan være forrest i den teknologiske udvikling. Og det er vel heller ikke det, der er meningen med skolelærerjobbet. Vi skal til gengæld være dem, der er bedst til at reflektere over brugen af teknologierne. Alle lærere og pædagoger skal klædes på til at vide, hvad prompt, bias og så videre er. Og så skal vi i alle fagteam tage stilling til, hvad man kan bruge teknologien til, hvor gråzonerne er, og hvornår det bliver decideret snyd".

Læs artikel af journalist Andreas Brøns Riise, Folkeskolen.dk, 19. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fureso-kommune-it-kunstig-intelligens/laerere-chatgpt-udfordrer-laerer-elev-relationen/4780714

Læs også:
https://www.folkeskolen.dk/it-kunstig-intelligens/manden-bag-skolegpt-jeg-kan-godt-forsta-at-ai-gor-det-rigtig-ubehageligt-at-vaere-laerer-lige-nu/4781241

 

EN LINEÆR KARAKTERSKALA, HVOR DER ER LIGE LANGT FRA ET KARAKTERTRIN TIL DET NÆSTE, VIL KUNNE MINDSKE KARAKTERGABET MELLEM PIGER OG DRENGE

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Karakterskalaens ujævne spring giver, ifølge en analyse fra Dansk Erhverv, pigerne en fordel. Eleverne får på 7-trinsskalaen en ekstra belønning, når de får en høj karakter. Det betyder, at pigerne som generelt klarer sig bedre fagligt, ender med at have flere valgmuligheder, når de skal læse videre.
Det er urimeligt, at karakterskalaen gør uligheden mellem piger og drenge større. Det mener Ane Qvortrup, som er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning ved Syddansk Universitet.

Hvad angår årsagen til, at drengene får lavere karakterer, spiller mange faktorer sammen, fortæller Ane Qvortrup. Drengene har blandt andet oftere end pigerne en oplevelse af, at lærerne er deres modstandere. En oplevelse, som ifølge Ane Qvortrup, passer godt med, at drenge får bedre karakterer i prøver, når bedømmeren ikke kender deres køn.
Spredningen i karaktererne er også størst hos drengene. De er til stede i både bunden og toppen af skalaen.

De store ujævne spring forværrer elevernes opfattelse af de lavere karakterer. "Der er meget stor forskel mellem 4 og 7. Så selvom 4-tallet i udgangspunktet er en god karakter, så bliver den ikke opfattet sådan af eleverne", siger Ane Qvortrup.

Når eleven får en højere karakter, er der en ekstra belønning at hente. For der er kortere fra 02 til 4, end der er fra 4 til 7. Dette er med til at øge karaktergabet mellem piger og drenge, og ved brug af en lineær skala ville karakterforskellen mellem kønnene blive mindsket, viser analysen fra Dansk Erhverv.

Læs artikel af Ida Abildtrup, Gymnasieskolen.dk, 16. september 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/karakterskalaen-forstoerrer-uligheden-i-gymnasiet/

 

BLOK SAMTALEFÆRDIGHED – STATUS

Kære læsere
Som tidligere annonceret, bliver jeg i år desværre nødt til at udsætte skrivning af blogindlæg samt besvarelse af spørgsmål vedr. samtalefærdighed. Årsagen er manglende arbejdsro pga. håndværkere, der er i gang med et større projekt i huset.

Som sagerne står nu, forventer jeg at være klar igen om et par uger.
Jeg vil dog fortsat lægge indlæg under VARIA, såfremt jeg falder over noget interessant.

Med venlig hilsen
Lone

SKAL GYMNASIERNE FREMOVER SELV FINANSIERE LATIN OG GRÆSK?

Engang skulle alle gymnasieelever studere latin og græsk og arbejde sig igennem tekster af den græske filosof Platon og den romerske politiker Cicero. På originalsproget. Men nu er de to sprogfag ikke for de mange, men de få. Og snart kan det måske være helt slut med at vælge latin og græsk som studieretning på de danske gymnasier.

I hvert fald ønsker regeringen ikke længere at smide ekstra tilskud efter de to fag - og det vækker både uro og ærgrelse hos Klassikerforeningen, der er en sammenslutning af de lærere, der underviser i de klassiske sprog, som latin og græsk også kaldes.

"Det handler om vores kulturarv det her. Det er simpelthen noget, vi bør have i det almene gymnasium", siger formand for foreningen Anders Klarskov Jensen. "Vi taber elever, som har enormt stærke sprogkompetencer, og som har evnen til at studere vores kulturs ophav på originalsproget. Folk får sværere og sværere ved at skrive tekster, og blandt andet derfor er latin og græsk vigtigt", fortæller Anders Klarskov Jensen.

Regeringen har i deres forslag til Finansloven ikke afsat penge til at støtte de to fag på A-niveau, sådan som det hidtil har været. Hvis gymnasierne vil beholde latin og græsk som et tilbud til deres elever, så må de med andre ord selv finde pengene i budgettet.

Læs artikel af Rasmus Jungersen, dr.dk, 6. september 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/skal-latin-og-graesk-vaere-fortid-paa-landets-gymnasier-nej-siger-minister-men-vil

 

INDLÆRING FÅR FART PÅ AF HÅNDSKRIFT

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Målet er at få fokus tilbage på undervisningen, når gymnasier og erhvervsskoler i højere grad beder eleverne lukke for computer- og mobilskærme i skoletiden.

Nogle skoler går skridtet videre og beder ligefrem eleverne tage notater i hånden. Selvom vi skriver 2024, er det en aldeles glimrende idé, forklarer pædagogisk konsulent Dorte Ågård, hvis forskning ligger til grund for de nye skærm-anbefalinger, som Undervisningsministeriet kom med i december.

"For tastearbejde aktiverer ikke lige så mange dele af hjernen, som det gør at skrive i hånden", forklarer hun. "Jo flere sanseindtryk og jo flere dele af kroppen, der er involveret, når man laver noget - jo dybere indtryk afsætter det sig, og jo bedre husker man det".

Dette er dokumenteret bl.a. andet i japansk forskning.

Læs artikel af Lise Soelberg, dr.dk, 28. juni 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/haandskrift-er-guf-din-hjerne-derfor-husker-du-bedre-med-pen-og-papir

 

BACHELORPROJEKT OM KUNSTIG INTELLIGENS OG UDVIKLING AF ELEVERS SKRIFTLIGE KOMPETENCER I ENGELSK

Lektor på læreruddannelsen ved VIA UC i Aarhus Morten Gustenhoff har indstillet Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt "SkoleGPT i engelskundervisningen: Et værktøj til at udvikle elevers skriftlige kompetencer?"

"Projektet indstilles til prisen for årets bachelor, fordi det med dybde og nuance giver indsigt i, hvordan SkoleGPT og lignende redskaber kan udvikle elevers skriftlighed og lærerens skriftlighedsundervisning i engelskfaget. Særligt frembringer samspillet mellem de undersøgte elevtekster, elevernes interaktioner med SkoleGPT og elevernes refleksioner i interviews rig mulighed for at forstå både proces og produkt i arbejdet med kunstig intelligens i sprogundervisningen."

Selv kalder forfatterne deres projekt det første spadestik til en forståelse af, hvordan SkoleGPT kan udvikle elevers skriftlige kompetencer i engelskfaget, og hvordan man som engelsklærer kan bruge det i fremtidig undervisning.

Udgivet i Folkeskolen.dk 23. august 2024 med link til selve projektet.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-laererprofessiondk/kunstig-intelligens-som-vaerktoj-i-engelskundervisningen/4778073