I løbet af tre år skal landets gymnasieelever lære at skrive tre genrer i dansk alene. Derudover skal de lære at skrive i en hel del andre meget forskellige fag, fra matematik og fysik over fransk og engelsk til musik til samfundsfag. Ud over den faglige mangfoldighed og de konkrete begrebskrav, er der i hver enkelt aflevering forskellige formelle krav til opgavens opbygning og forskellige måder at formulere sig på i fagene. Endelig er der de store opgaver, som måske skal skrives i fag, eleverne ellers kun har lidt eller slet ingen skriftlighed i – som for eksempel et fag som historie, eller når man har de små valgfag med i SRP.
Gad vide, om den store bredde gør det sværere for eleverne at lære at skrive godt?

Marie Trier, der er gymnasielærer på Rødovre Gymnasium, har den erfaring, at mange elever kæmper med at lære dels at skrive grammatisk korrekt, dels at formulere sig tydeligt. Nogle ved faktisk ikke helt, hvordan man bygger en fornuftig sætning op. En lille andel har svært ved at forstå, hvad en sætning overhovedet er.

På samme tid skal elever, der ikke kan skrive, lære at skrive en masse forskelligt uden at have den fornødne tid til at fordybe sig i den enkelte aflevering. Og lærerne sidder med hver deres faglighed og hver deres indstilling til det skriftlige arbejde og retter sig igennem en temmelig stor del af deres arbejdstid. Det er sjældent, man møder nogen, der føler en stor personlig tilfredsstillelse ved rettearbejdet.

Marie Trier funderer i et blokindlæg over skriftlighedens udfordringer og kommer med konkrete løsningsforslag.

Gymnasieskolen.dk, 11. maj 2022.
https://gymnasieskolen.dk/skriftlige-udfordringer

Der har gennem de seneste år været et stigende fokus på elevers manglende deltagelse i mundtlighed i både engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Det fremgår også af det faktum, at flere og flere lærerstuderende skriver deres BA-projekt med netop fokus på elevers manglende deltagelse i klassesamtaler. Studerende oplever det i deres praktikker og undrer sig, fordi eleverne i frikvarterer og i deres fritid indgår i utallige sammenhænge, fx virtuelle spil, hvor de taler frit og ubesværet med både kendte og ukendte medspillere. Det er et problem, at elever tier stille på perfekt engelsk, tysk og fransk i timerne. Sprogfagene bygger på elevers tilegnelse af kommunikative færdigheder gennem klassesamtaler og mundtlig kommunikation som kernecentralt element. Også forskning undersøger problemfeltet, fx
https://unipress.dk/udgivelser/m/mundtlighed-i-fremmedsprogsundervisningen/

Annette Søndergaard Gregersen (docent og underviser i fransk, læreruddannelsen/forskning og udvikling/Københavns Professionshøjskole) skriver i et blogindlæg om en legende og eksperimenterende tilgang til sproglig læring med fokus på bevægelse.

Folkeskolen. dk, 6. maj 2022.
https://blog.folkeskolen.dk/blog-fransk-tysk-og-fransk/en-legende-og-eksperimenterende-tilgang-med-fokus-pa-bevaegelse-giver-sprogmodige-elever/4632745

NGK er et fællesskab mellem fire gymnasier i Danmark, Grønland, Færøerne og Island. Eleverne fra den første nordatlantiske gymnasieklasse, hvor fire nationaliteter blandes, bliver nu snart studenter.

Idéen opstod ud fra et samarbejde mellem ledelserne på Gribskov Gymnasium og GUX i Sisimiut. I første omgang godkendte Børne- og Undervisningsministeriet at gennemføre tre årgange af den nordatlantiske klasse, og nu er den blevet godkendt med yderligere tre årgange.

Først gik klassen i 1. g på Gribskov Gymnasium, derefter et halvt år på gymnasiet Midnám a Kambsdali Færørerne, et halvt år på Verzlunarskóli Íslands i Reykjavik og så til sidst i 3. g i Simiut i Grønland. Eleverne har både boet på kollegier og været privat indkvarterede.

Anne Goul Froberg, som er koordinator for den nordatlantiske gymnasieuddannelse og uddannelsesleder på GUX Simiut, fortæller: "Vi har via Rigsfælleskabet et kulturelt og historisk fællesskab. Og vi er med til at styrke det fællesskab mellem vores lande. De unge knytter stærke bånd til hinanden og lærer utroligt meget om hinandens kulturer og lande."

Dette bekræftes af grønlandske elev Malik Jonas Geisler Ziemer:“Vi har lært meget om hinanden og de forskellige kulturer. Jeg har for eksempel lært at islændinge elsker fiskeolie og spiser det på en ske i stedet for i kapsler,” siger Malik og griner lidt drillende til islandske Svava Póra Árnadóttir.

Selvom lærere og elever er begejstrede for uddannelsen, så går ikke alting snorlige, når fire landes uddannelsesbekendtgørelser skal smedes sammen til én uddannelse. "Danmarks og Grønlands bekendtgørelser ligner meget hinanden, men det islandske uddannelsessystem er meget anderledes. I Island bliver eleverne ikke bedømt på mundtlige præstationer," forklarer Anne Goul Froberg som et eksempel.

Al undervisning foregår på dansk. Alle eleverne har dansk A og engelsk B. Eleverne fra Færøerne, Island og Grønland har modersmålsundervisning på A-niveau, mens danske elever skal vælge mellem fransk B, tysk B og grønlandsk A.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 4. maj 2022.
https://gymnasieskolen.dk/den-bedste-id-inden-uddannelse-i-mange-aar

NGK er et fællesskab mellem fire gymnasier i Danmark, Grønland, Færøerne og Island. Eleverne fra den første nordatlantiske gymnasieklasse, hvor fire nationaliteter blandes, bliver nu snart studenter.

Idéen opstod ud fra et samarbejde mellem ledelserne på Gribskov Gymnasium og GUX i Sisimiut. I første omgang godkendte Børne- og Undervisningsministeriet at gennemføre tre årgange af den nordatlantiske klasse, og nu er den blevet godkendt med yderligere tre årgange.

Først gik klassen i 1. g på Gribskov Gymnasium, derefter et halvt år på gymnasiet Midnám a Kambsdali Færørerne, et halvt år på Verzlunarskóli Íslands i Reykjavik og så til sidst i 3. g i Simiut i Grønland. Eleverne har både boet på kollegier og været privat indkvarterede.

Anne Goul Froberg, som er koordinator for den nordatlantiske gymnasieuddannelse og uddannelsesleder på GUX Simiut, fortæller: "Vi har via Rigsfælleskabet et kulturelt og historisk fællesskab. Og vi er med til at styrke det fællesskab mellem vores lande. De unge knytter stærke bånd til hinanden og lærer utroligt meget om hinandens kulturer og lande."

Dette bekræftes af grønlandske elev Malik Jonas Geisler Ziemer: "Vi har lært meget om hinanden og de forskellige kulturer. Jeg har for eksempel lært at islændinge elsker fiskeolie og spiser det på en ske i stedet for i kapsler," siger Malik og griner lidt drillende til islandske Svava Póra Árnadóttir.

Selvom lærere og elever er begejstrede for uddannelsen, så går ikke alting snorlige, når fire landes uddannelsesbekendtgørelser skal smedes sammen til én uddannelse. "Danmarks og Grønlands bekendtgørelser ligner meget hinanden, men det islandske uddannelsessystem er meget anderledes. I Island bliver eleverne ikke bedømt på mundtlige præstationer," forklarer Anne Goul Froberg som et eksempel.

Al undervisning foregår på dansk. Alle eleverne har dansk A og engelsk B. Eleverne fra Færøerne, Island og Grønland har modersmålsundervisning på A-niveau, mens danske elever skal vælge mellem fransk B, tysk B og grønlandsk A.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 4. maj 2022.
https://gymnasieskolen.dk/den-bedste-id-inden-uddannelse-i-mange-aar

I denne 2-dages ECML Action Research Community workshop, som er rettet mod fremmedsprogslærere fra hele uddannelsessystemet, får du mulighed for gennem aktionsforskning at blive mere bevidst om dine styrker som lærer og videreudvikle din undervisning.

Tidspunkt: 7. og 8. september 2022.

Læs mere om arrangementet her:
https://ncff.dk/aktuelt/arrangementer/vis/artikel/ecml-workshop-action-research-communities-for-language-teachers?fbclid=IwAR099w8CK-ZxFt8g1Y6mPHYiKsbvm6Sw8WpqZM7YWKcUab1PGuVCnE0pUpo

Tysklærer Ann-Kristin Henriksen, Vardeegens Gymnasieforberedende Efterskole, begyndte sidste år at holde gruppeprøve i mundtlig tysk. Nu er prøveformen blevet godkendt af ministeriet til et treårigt forsøg. Interesserede tysk- og fransklærere kan blive en del af forsøget.

Det er Ann-Kristin Henriksen og lærer Birthe Sidsel Strunge, der i 2021 fik ideen til gruppeprøven. Ideen opstod, da prøverne i tysk blev aflyst på grund af cornasituationen. Begge lærere kunne godt tænke sig at teste en anderledes prøveform, hvor eleverne i højere grad ville få brug for deres funktionelle tysk: Det tysk, de taler, når de ikke bruger hjælpemidler.

Inspireret af prøven i matematik, skal eleverne i små grupper lave en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.

"Til gruppeprøven kan eleverne stadig godt bruge oversættelsesprogrammerne til de første par sætninger, de forbereder. Men i den videre samtale bagefter er de nødt til at vise os, at de kan tale tysk. Det fungerer rigtig godt", fortæller hun.

"Vi har moderniseret måden at undervise på, men prøverne trænger stadig til at gennemgå den samme proces", fortæller Ann-Kristin Henriksen. "Derfor er det fedt, at gruppeprøven er blevet blåstemplet af ministeriet. Forhåbentlig kan det få flere skoler til at blive interesserede i projektet og skabe en konstruktiv model, hvor skolerne prøver den samme nye prøveform af".

Udover Ann-Kristin Henriksens egen skole deltager også lærere fra Solbjergskolen og Frijsenborg Efterskole. Men der er plads til mange flere i forsøget.
"Fordi mundtlig tysk er et udtræksfag, kan vi risikere at have et forsøg i tre år, uden at nogen af os trækker faget. Derfor vil vi meget gerne have flere skoler med".

Indtil videre er det kun tysklærere, der har tilmeldt sig forsøget med gruppeprøven. Men fransklærere er også velkommen til at deltage i forsøget, fortæller Ann-Kristin Henriksen.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 5. april 2022.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-fransk-tysk/ide-med-gruppeprove-i-tysk-bliver-til-et-officielt-trearigt-forsog/4627074

Flere skoler oplever en udfordring i forhold til tilmeldingen til fremmedsprogsfagene. Det er bl.a. svært at samle hold til sprogundervisningen, som foregår som fysisk tilstedeværelsesundervisning.

I 2020 fik Aarhus HF & VUC, Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg, TH. LANGS HF & VUC, Randers HF & VUC, Horsens HF & VUC, Det Nationale Center for Fremmedsprog og eVidenCenter støtte af Region Midt til et projekt, hvor omdrejningspunktet var at styrke fremmedsprogsfagene gennem omlægning af udvalgte sprogforløb til online sprogkurser/fag.

På webinaret Erfaringer og praksisanbefalinger til online fremmedsprog 2. maj 2022 kl. 13.00-15.00

- deler bl.a. Aarhus HF & VUC og Randers HF & VUC deres erfaringer med virtuelle sprogforløb og kurser, ligesom der vil være oplæg ved NCFF og professor i fremmedsprogsdidaktik Susana S. Fernández fra Aarhus Universitet. Der vil også være mulighed for at diskutere praksis.

Link til program mv.