Onsdag den 30. marts 2022 inviterer Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet til en sprogdag for gymnasielærere i fremmedsprog. Emnerne for dagen er brobygning mellem gymnasium og universitet og karrierelæring.

 Brobygningsdelen vil især have fokus på, hvordan gymnasiet kan forberede fremmedsprogselever til de videregående uddannelser, og hvad universitetet kan gøre for at sikre en god overgang mellem gymnasium og universitet inden for fremmedsprogene.

Karrierelæringsdelen vil handle om, hvordan og hvorfor fremmedsprogsfagene er relevante i et karriereperspektiv.

Dagen vil både bestå af faglige oplæg og workshops om brobygning og karrierelæring.

Se mere om arrangementet her:
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2022/sprog-karriere-og-overgange/?fbclid=IwAR16C6W2iV-pL4ciiD9M6r2e3qDl_ou2MyuBBiobg8BMtzG6j5rT7rTzOlM

Under coronanedlukningen opdagede dansklærer Rikke Taber Graverholt fra Aalborg Katedralskole udbredt snyd blandt sine elever både til de virtuelle termins- og årsprøver samt i de skriftlige afleveringer. Det følte hun, at hun blev nødt til at gøre noget ved. Og da hun på samme tid er meget optaget af den skriftlige dimension i sit fag, tog hun det også som en pædagogisk udfordring at få gjort noget ved snyd og plagiat blandt eleverne.
De tanker blev begyndelsen på en proces på Aalborg Katedralskole, hvor alle lærere og elever nu taler mere åbent om snyd og plagiat. 

Rikke Taber Graverholt fik ledelsen med på idéen om at indlede en indsats mod snyd og plagiat, og hun og fire andre kolleger fik timer til at sætte sig sammen og planlægge indsatsen.

Sidste efterår blev der afholdt et heldagsarrangement med alle lærere og elever på skolen med workshops, øvelser, plagiatspil og walk and talks’s om plagiat og snyd og et foredrag af Niels Vogensen, som er ekspert i plagiering blandt elever og studerende på videregående uddannelser.

Inden da havde 500 ud af skolens 900 elever besvaret et spørgeskema, som blandt andet viste, at 43 procent af eleverne læser tekstanalyser på studienet.dk, før de selv går i gang med at skrive, og ifølge Rikke Taber Graverholt krediterer eleverne ikke studienet.dk i deres opgaver. Studienet.dk er en portal med besvarelser af opgaver, analysemodeller og andet materiale i de fleste fag i gymnasiet.
41% af skolens elever benytter Google Translate i sprogfag, og 47% mener, at det er snyd at anvende dette værktøj.

"Inden vi begyndte, var jeg af den opfattelse, at lærere og elever er på samme hold, og at vi sammen arbejder for, at de bliver dygtigere, dannede demokratiske borgere. Men jeg har fundet ud af, at mange elever ser os lærere som en del af systemet og medskabere af den præstationskultur, de føler sig underlagt," siger Rikke Taber Graverholt.

Foran alle elever og lærere satte en elev til et heldagsarrangement ord på, at præstationskulturen er roden til meget snyd og plagiat, hvilket høstede et stort bifald fra andre elever. Bemærkningen kom, efter at Rikke Taber Graverholt fra scenen havde sagt, at Aalborg Katedralskole også skal være kendt for, at man som elev tør at fejle, og at det er bedre at kæmpe sig til et 4-tal end at snyde sig til et 12-tal.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 6. januar 2022.
https://gymnasieskolen.dk/rikke-fik-nok-af-snyd-nu-taler-laerere-og-elever-aabent-om-problemet

Færre gymnasieelever får sprog på A-niveau. Det viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Især engelsk og tysk som fortsættersprog har oplevet et drastisk fald: I sommer dimitterede 55 procent af stx-eleverne med engelsk på højeste niveau, for fem år siden var andelen 67 procent. Seks procent af stx-studenterne havde tysk fortsætter på A-niveau i sommer, hvilket var et fald på tre procentpoint siden 2016.     

Udviklingen bekymrer fremmedsprogslærerne. De mener, at det store fald skyldes flere ting, men især gymnasiereformen fra 2017 har påvirket udviklingen negativt. Et af formålene med reformen var ellers, at flere unge skulle vælge fremmedsprog.

Men i realiteten har de faste bindinger i studieretningerne resulteret i, at det er blevet sværere at få sprog på A-niveau, påpeger forpersonen for Tysklærerforeningen for STX og HF. "De faste bindinger i studieretningerne betyder, at de fleste elever allerede har fire fag på A-niveau, når de har valgt studieretning. Hvis de ønsker et fremmedsprog på A-niveau, skal de derfor tage et ekstra A-fag, og det er meget krævende," forklarer Lise Bentsen.

Det er Engelsklærerforeningen for STX og HF enig i.
"Med reformen er det blevet sværere at vælge engelsk på A-niveau. Hvis man for eksempel har en naturvidenskabelig studieretning med to studieretningsfag på A-niveau, så er det nok ikke så attraktivt at få et ekstra A-fag med endnu flere afleveringer," siger forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun peger desuden på, at flere og flere skoler samlæser engelskhold på A- og B-niveau. "Samlæsning er bestemt ikke med til at gøre A-niveauet mere attraktivt. Hvis man i to år har skullet navigere på et engelskhold, hvor der er blevet undervist ud fra to forskellige læreplaner med forskellige afleveringskrav og eksamensgenrer, så er det måske ikke lige det fag, man har allermest lyst til at opgradere til A-niveau," påpeger Bodil Aase Frandsen Schmidt, der hæfter sig ved, at det i modsætning til fremmedsprogene er lykkedes for matematik at få regler, der forbyder samlæsning.

Tysklærerforeningen mener, at der er behov for, at man ændrer strukturen i gymnasiet, så grundforløbet bliver afskaffet, og elevernes valg af studieretning allerede sker i grundskolen.
Børne- og undervisningsministeren har tidligere udtalt, at hvis det stod til hende, så blev grundforløbet helt afskaffet, men at hun ønsker en bred politisk aftale om ændring af grundforløbet

Både engelsk- og tysklærerne så også gerne, at der kom et større samarbejde mellem sprogfagene og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. De har blandt andet efterlyst studieretninger, der kombinerer sprog og naturvidenskab.
Dansk Erhverv, Dansk Industri og flere universiteter har tidligere opfordret til, at man ændrer gymnasiereformen, fordi den ikke har hjulpet på sprogkrisen i gymnasiet.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 4. januar 2022.
https://gymnasieskolen.dk/drastisk-fald-i-fremmedsprog-laerere-vil-aendre-reformen

Som en del af Børne- og Undervisningsministeriets forsøg, har skoler i fire år kunnet tilbyde spansk som et treårigt valgfag i udskolingen. Men faget presses af, at eleverne også skal have et praktisk-musisk valgfag, fortæller lærere og ledere på Frederiksberg Skole.

For de nu ti deltagende skolerne gælder det, at spansk er et supplement til den sprogundervisning, som skolerne tilbyder eleverne. Eleverne har stadig engelsk som 1. fremmedsprog og enten tysk eller fransk som 2. fremmedsprog.

Afdelingsleder Lis Wendel fra Frederiksberg Skole fortæller, at det ikke alene er coronapandemien, der er skyld i, at skolen ikke har oprettet spansk for 7. årgang dette skoleår. I 2019 blev det nemlig obligatorisk for eleverne i 7. og 8. klasse at vælge et praksis-musisk valgfag, hvilket har skabt trængsel på elevernes skemaer og gjort det svært at få plads til spansk.

En af de lærere, der har undervist i spansk, er Liselotte Lentz-Nielsen. For at blive kvalificeret, har hun taget en uddannelse som spansklærer på professionshøjskolen Absalon. Indtil videre har hun undervist en 8. klasse i spansk. Det har været en rigtig god oplevelse, fortæller hun. Derfor håber hun, at hun sammen med en kollega kan få spanskundervisningen på rette fod igen.

"Det giver mening, at folkeskolen tilbyder spansk til de elever, der er sprogligt interesserede og vil noget mere. Men det kræver, at eleverne har luft i skemaet, og vi har tiden og resurserne til at gøre noget ekstra ud af undervisningen", siger hun.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) gennemfører en erfaringsopsamling, der skal afdække de deltagende skolers erfaringer med forsøget. Formålet med erfaringsopsamlingen er at skabe grundlag for beslutningen om, hvorvidt spansk som treårigt valgfag skal indføres som en permanent mulighed i grundskolen.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 14. december 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1884429/skoles-spanskundervisning-presses-af-obligatoriske-valgfag

Mundtlighed er en essentiel del af fremmedsprogskompetencer. Ikke desto mindre er netop dette område en udfordring for mange lærere/undervisere såvel som elever/studerende. Med henblik på at give mundtligheden bedre betingelser og styrke elevers/studerendes lyst og evne til at udtrykke sig mundtligt ønsker NCFF derfor at igangsætte projekter, der på forskellig vis beskæftiger sig med at udvikle dette område.

Se opslaget fra NCFF i sin helhed her:
https://ncff.dk/soeg-projektmidler/saerlige-calls/mundtlighed?fbclid=IwAR0nbV3dPxSq239vJPjtFbHlNHta4UUibqh0qWREe_nWU_s38ww2ZEQZOeU

Uddannelses- og Forskningsministeriet har imødekommet en ansøgning fra NCFF om forlængelse som nationalt center for fremmedsprogene i Danmark på tværs af uddannelsessystemet. Centret fortsætter herefter sit virke indtil ultimo 2025 og inden for den nuværende økonomiske ramme.

Centerforlængelsen skaber kontinuitet og arbejdsro til fortsat at støtte projekter, formidle viden, bringe sprogfolk sammen, etablere samarbejder og eksekvere egne initiativer, som gavner alle sprogfag i hele uddannelsessystemet, og som har til formål at få flere elever og studerende til at vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer.

NCFF ser også frem til i de kommende år at forsætte arbejdet med at understøtte og styrke alle fremmedsprog, sætte fokus på kvalitetsudvikling af sprogfagene og -uddannelserne, præsentere ny viden, kvalificere debatten om fremmedsprog og invitere til at diskutere, hvad fremmedsprogsundervisning og -uddannelse skal kunne.

Læs denne meddelelse af Morten Moesgaard Sørensen, NCFF, 10. december 2021. https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/to-aars-forlaengelse-til-ncff?fbclid=IwAR2M75gRzkCV2jD1g-RB52OdYZ2jnaqBF4SYSs5Pdr1qvpErXdxDIuc1XkA