I løbet af tre år skal landets gymnasieelever lære at skrive tre genrer i dansk alene. Derudover skal de lære at skrive i en hel del andre meget forskellige fag, fra matematik og fysik over fransk og engelsk til musik til samfundsfag. Ud over den faglige mangfoldighed og de konkrete begrebskrav, er der i hver enkelt aflevering forskellige formelle krav til opgavens opbygning og forskellige måder at formulere sig på i fagene. Endelig er der de store opgaver, som måske skal skrives i fag, eleverne ellers kun har lidt eller slet ingen skriftlighed i – som for eksempel et fag som historie, eller når man har de små valgfag med i SRP.
Gad vide, om den store bredde gør det sværere for eleverne at lære at skrive godt?
Marie Trier, der er gymnasielærer på Rødovre Gymnasium, har den erfaring, at mange elever kæmper med at lære dels at skrive grammatisk korrekt, dels at formulere sig tydeligt. Nogle ved faktisk ikke helt, hvordan man bygger en fornuftig sætning op. En lille andel har svært ved at forstå, hvad en sætning overhovedet er.
På samme tid skal elever, der ikke kan skrive, lære at skrive en masse forskelligt uden at have den fornødne tid til at fordybe sig i den enkelte aflevering. Og lærerne sidder med hver deres faglighed og hver deres indstilling til det skriftlige arbejde og retter sig igennem en temmelig stor del af deres arbejdstid. Det er sjældent, man møder nogen, der føler en stor personlig tilfredsstillelse ved rettearbejdet.
Marie Trier funderer i et blokindlæg over skriftlighedens udfordringer og kommer med konkrete løsningsforslag.
Gymnasieskolen.dk, 11. maj 2022.
https://gymnasieskolen.dk/skriftlige-udfordringer