SAMTALE – FORSLAG (101): Sproglæringskompetence som forudsætning for medbestemmelse og medansvar

Hverken medindflydelse (jf. indlæg 94) eller medansvar for egen læring (jf. indlæg 100) kan varetages på en meningsfuld måde, hvis sprogeleven ikke har den fornødne indsigt i, hvordan man lærer et fremmedsprog. Eller - som et logisk led heri - forstår den mere fagdidaktiske dimension af processen (fx læringsmål, succeskriterier, opgavetyper, arbejdsformer, arbejdsredskaber, fremgangsmåder, fagets differentieringsmuligheder). Den generelle læringsdimension og den specifikt fagdidaktiske kalder jeg tilsammen 'sproglæringskompetence'. Jf., Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence:
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence

Selv om ovenstående publikation er rettet mod universitetsstuderende, er en sproglæringskompetence på ingen måde kun til gavn på dette niveau. Det handler om at tilpasse indhold, sprogbrug og omfang til en givet målgruppe. Teorien skal endvidere altid sættes i direkte relation til målgruppens konkrete arbejde med fremmedsproget, så relevansen af teorien hele tiden er i centrum. Det handler ganske enkelt om at give sprogelever et redskab til at forstå essentielle aspekter af den proces, de selv er medaktører i, og dermed højne motivationen for at deltage aktivt i den.

Hvad angår sproglæringskompetencens generelle dimension, kommer jeg i ovenstående publikation med eksempler på, hvilke aspekter af jeg i sin tid oplevede som nyttige at bevidstgøre mine studerende om.
Det kan meget vel tænkes, at andre sprogundervisere finder andre aspekter mere nyttige ud fra egne behov og erfaringer. Ikke desto mindre vil jeg på det varmeste anbefale at omdrejningspunktet er 'intersproget' og dets udvikling belyst ud fra relevante synsvinkler (jf. afsnit 2 og frem i artiklen).
Min egen oplevelse er, at et vigtigt led heri er at udrydde nogle af de mest grundlæggende misforståelser omkring, hvordan man overhovedet lærer et fremmedsprog samt ikke mindst undervisers og sprogelevs respektive roller i læringsprocessen.

Når det drejer sig om den fagdidaktiske dimension, vil jeg ikke mindst pege på forklaringer på, hvad formålet med givne sproglige aktiviteter er, så sprogeleverne til hver en tid forstår det læringsmæssige formål med det, de sættes til at lave. Herunder også årsagen til at en bestemt fremgangsmåde skal følges, for at en aktivitet har den intenderede læringsmæssige effekt.

Jeg foreslår ikke, at der nu i fremmedsprogsundervisningen bør skabes plads til bevidstgørelse om sproglig læring i form af formelle oplæg/foredrag. Jeg tænker mere på teoretisk funderede forklaringer direkte i relation til de læringsmæssige spørgsmål, opfattelser, overbevisninger, uhensigtsmæssigheder og problemstillinger, som man uundgåeligt støder på løbende i både undervisnings- og vejledningsrummet.

Jeg anbefaler desuden udarbejdelse af et mindre skriftligt materiale (en lille læringsmanual), som man løbende kan henvise til. Se fx mit kompendium 'Lær om læring', hvor jeg introducerer visse grundlæggende aspekter af sproglig læring og af fagets didaktik. (Det er til BA-niveau, men kan alligevel godt fungere som inspirationskilde til andre niveauer).
Lær om læring

Et samarbejde med andre sprogundervisere om et sådant materiale kunne overvejes. Ikke alene for at reducere den arbejdsmæssige indsats, men i høj grad også for at sende klare signaler til sprogeleverne om, at deres undervisere har en fælles læringsteoretisk referenceramme. På den måde bliver det også en langt mere naturlig og selvfølgelig del af elevernes læringsproces at tale om sproglig læring, når underviserne refererer til de samme relevante aspekter i udviklingen af intersproget og bruger de samme grundlæggende termer i et fælles læringssprog.

I JYLLAND OG PÅ FYN ER DET SVÆRT AT LÆRE FRANSK

Nye tal viser, at kun 246 folkeskoler udbyder fransk, og rigtigt mange af dem er københavnerskoler. Det bekymrer forsker, der frygter for fagets fremtid, både i folkeskolen og videre op i systemet.

Bor du i Jylland eller på Fyn, er sandsynligheden for at kunne vælge fransk fra 5. klasse meget lav. For det er de færreste skoler uden for København, der overhovedet tilbyder faget. Det viser nye tal fra Nationalt Center for Fremmedsprog, der har lavet en opgørelse over skoler med franskhold i skoleåret 2023/2024. Af de 246 skoler, der har fransk, ligger 55 i Københavns Kommune og 195 af dem i Region Hovedstaden. 24 ligger i Region Sjælland, mens kun to ligger i Region Nordjylland.

Den geografiske skævvridning er et stort problem, mener Mette Skovgaard Andersen, centerleder og forsker på Nationalt Center for Fremmedsprog NCFF, østafdelingen. "Skævvridningen betyder, at et jysk barn reelt ikke har samme muligheder som et barn i København. Det er et problem for den enkelte, fordi vi ved, at det at have et valg, giver motivation for overhovedet at lære sproget", siger Mette Skovgaard Andersen, der også lægger vægt på de mere strukturelle problemer.

"Når man i grundskolen ikke har stiftet bekendtskab med fransk, så kan man heller ikke vælge det som fortsættersprog i gymnasiet, og så vil man måske heller ikke studere sproget eller vælge det som linjefag på læreruddannelsen. På den måde er det en ond cirkel", siger centerlederen.

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, journalist Folkeskolen.dk (tysk og fransk), Folkeskolen.dk, 24. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fransk-kobenhavn-kommune-tyskfransk/nye-tal-fransk-er-et-kobenhavnersprog-og-det-er-et-problem-mener-forsker/4782210

FLERE HINDRINGER STÅR I VEJEN FOR FREMMEDSPROGENE

Virksomhederne efterspørger medarbejdere med gode sprogkompetencer, men lysten til at studere tysk, fransk og spansk er faldet så markant, at vi snart vil mangle lærere, der kan undervise kommende generationer.

Vi er i Danmark gode til at tale og forstå engelsk, men det står sløjt til med danskernes evne til at kunne begå sig på tysk, fransk eller spansk. Og hen over årene er interessen kun dalet for at studere disse fremmedsprog. Det kan blive et alvorligt problem, advarer SMVdanmark:
"Eksport er vigtigt for Danmark og dansk erhvervsliv. Og medarbejdere med stærke kompetencer inden for erhvervssprog er en forudsætning for, at små og mellemstore danske virksomheder kan lykkes på eksportmarkederne. Derfor er det ærgerligt, at vi ser en tilbagegang i optaget på sproguddannelserne generelt og i særdeleshed på uddannelserne indenfor erhvervssprog", siger direktør Jesper Beinov i en kommentar på SMVdanmark.dk.

Ordene faldt som reaktion på sommerens årlige opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding, der viser, hvilke fag studenterne vælger på de videregående uddannelser.

Mens 1000 er optaget på psykologi-studier er blot 82 blevet optaget på fag, der kredser om det tyske sprog, for eksempel "tysk sprog og kultur" eller "international virksomhedskommunikation i tysk". 46 ønsker at studere fransk, mens 89 vil læse spansk på videregående niveau.
For alle tre fremmedsprog er der tale om jævnt dalende interesse år for år – og set over en 10-årig periode er der sket et dramatisk fald i optaget på mellem 66 og 70 procent.

Sprogfagene kæmper med flere hindringer, herunder manglende interesse fra politisk hold til at gøre en indsats for at styrke sprogfagene, de unges formodning om at den teknologiske udvikling overflødiggør kendskab til andre fremmedsprog end engelsk samt et stigende antal pensionsmodne sprogundervisere.

Læs artikel af Thomas Maxe i Erhvervplus.dk, 26. september 2024.
https://erhvervplus.dk/uddannelse-og-sundhed/hilfe-gymnasie-laerere-slaar-alarm-vi-staar-paa-randen-af-kollaps-for-de-sproglige-kompetencer?teaser-referral=b3e01873-ba1b-46e1-9f32-ce2363e4ef41-5

SAMTALE – FORSLAG (100): ‘Medansvar for egen læring’ i udviklingen af den konversationelle kompetence

Udvikling af et læringsmæssigt medansvar og dermed af den medansvarlige intersprogsbruger hænger nøje sammen med det konstruktivistiske læringssyn.
Et ægte 'medansvar for egen læring' indebærer helt grundlæggende, at sprogeleven både individuelt og i samarbejde med underviser/vejleder og andre sprogelever deltager aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af egen læringsproces.

Med henblik på det optimale læringsudbytte, foregår denne aktive deltagelse med udgangspunkt i a) et niveau-tilpasset læringsteoretisk grundlag; b) indsigt i sproglige læringsmål og succeskriterier; c) indsigt i arbejdsmetoder og fremgangsmåder til løsning af konkrete sproglige aktiviteter; d) et konstruktivt samarbejde med andre sprogelever; e) deltagelse i vejledningsseancer; f) anvendelse af et samarbejdsredskab som fx en læringsjournal (jf. indlæg 56: Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed).

Når man arbejder med udvikling af den konversationelle kompetence, bliver medansvaret for egen læring i særlig høj grad logisk og uomgængeligt. Dette er begrundet i, at medansvaret understreges af samtalens iboende karakteristika.
For at skabe en kohærent og meningsfuld 'uformel samtale', skal deltagerne påtage sig de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med på skift at fungere som hhv. aktiv afsender og aktiv modtager. Gennem anvendelse af en række verbale og nonverbale teknikker, samarbejder de deltagende parter om at opbygge et kommunikativt samspil, der både er velfungerende strukturelt, indholdsmæssigt og socialt. Det vil sige, at deltagerne i en samtale er hovedaktørerne i egen interaktion, og at hver enkelt pr. definition har et medansvar for dens opbygning og vellykkethed.

Samtalens karakteristika er således i sig selv er et argument for medansvar.
Desuden er der en klar relation mellem den deltagercentrerede og frie træningsform med en meget høj grad af medindflydelse på den ene side og et deraf følgende medansvar på den anden (jf. indlæg 94: Medindflydelse i den konversationelle læringsproces, som foreliggende indlæg skal ses som en forlængelse af).

Imidlertid arbejdes der fortsat i mindre grad med egentlig konversationel kompetence og 'uformel samtale' i fremmedsprogsundervisningen. Denne mundtlige interaktionsform står i stor kontrast til de mere udbredte lærerstyrede udvekslinger, hvor hovedansvaret ligger hos læreren (jf. indlæg 22: De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale ..)
Af den årsag kan det derfor i starten forekomme nogle elever/studerende lidt overvældende, at de nu selv er medansvarlige aktører. Med henblik på at "afdramatisere" dette medansvar, kan man for det første bevidstgøre om, at man altid og pr. definition tager et medansvar i en samtale på sit modersmål. Man er bare ikke bevidst om det, når man mange gange dagligt deltager i samtaler og helt uproblematisk og automatisk tager sin del af ansvaret for samtalen. Det vil sige, at der på dette punkt ikke er noget nyt at lære eller forholde sig til.

Hvad angår deltagelse i en samtale på fremmedsproget, er det klart, at det iboende medansvar ikke til fulde kan manifestere sig i de indledende konversationelle læringsfaser. Men det ændrer ikke på det faktum, at medansvaret er der og gradvist vil øges, i takt med at den kommunikative kompetence generelt og den konversationelle kompetence specifikt øges.
Det er derfor vigtigt, at sprogelever gives indsigt i, at sproglig læring er en proces, der foregår gradvist over tid, og at ingen forventer, at de skal kunne det hele fra begyndelsen. I praksis vil de opleve processen i form af en progressivt opbygget træning med stadigt stigende udfordringer.

I relation til medansvaret for den konversationelle læringsproces, kan man hos enkelte elever/studerende indledningsvist støde på forbehold i form nervøsitet, som i realiteten bunder i usikkerhed over for opgaven, og hvad en evt. manglende evne til at udføre den hensigtsmæssigt kan få af konsekvenser.
Afdramatiseringen består på dette punkt i, at der altid forefindes tilgængelige beskrivelser af hvilke handlinger, eleverne/de studerende forventes at udføre, og på hvilken måde.

Dertil kommer, ikke mindst, tilbuddet om løbende formativ vejledning. Vejledningen bidrager til den mere individuelle og differentierede støtte i læringsprocessen. Tager eleven/den studerende sit medansvar på sig i form af brugbare input til vejlederen vedr. forskellige aspekter af den pågældendes læringsproces, vil formålet med og fordelene ved medansvar og samarbejde hurtigt manifestere sig. Sådanne input kan forankres i den omtalte læringsjournal og tage form af besvarelse af spørgsmål fra vejleder samt formulering af spørgsmål og kommentarer til vejleder.

Med mindre at ens elever/studerende i anden sammenhæng har stiftet teoretisk og praktisk bekendtskab med 'medansvar for egen læring' kan man ikke forudsætte, at alle uden videre tager begrebet til sig fra dag ét. Som jeg allerede har været inde på, kan man støde på usikkerhed og nervøsitet, medens en forbeholden reaktion i andre tilfælde blot er udtryk for, at det er mere bekvemt, mere overskueligt og mere trygt at lægge alt ansvar over på underviser.
Under alle omstændigheder vil jeg anbefale, man som underviser og vejleder er de pågældende elever/studerende behjælpelig med at strække sig ud over deres såkaldte komfortzone og støtte dem i udviklingen af en hensigtsmæssig opfattelse af egen rolle i den konversationelle læringsproces.
--------------------
Se evt. mere om medansvar her:
"Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence".
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence

PÅ AARHUS UNIVERSITET FORESLÅS LUKNING AF OG ÆNDRINGER PÅ FLERE SPROGUDDANNELSER

Fra Aarhus Universitet forlyder det, at Faculty of Arts’ ledelse netop har offentliggjort sine forslag til en helhedsplan for fakultetets uddannelseslandskab i fremtiden. Planen kommer i kølvandet på, at regeringens kandidatreform pålægger en dimensionering af landets universiteter. Arts skal reducere sit optag fra næste år med 174 pladser i forhold til optaget i 2023, og i den nye plan – som er fakultetsledelsens forslag og dermed kan ændre sig – foreslås flere bacheloruddannelser lukket.

Fakultetet vil lukke Japanstudier, Kinastudier, Arabisk- og islamstudier, Ruslandstudier, Brasilianske studier og Indien- og Sydasienstudier. Der er dermed tale om alle sprog- og områdestudier på Institut for Kultur og Samfund (IKS) på nær Klassisk filologi, hvor fakultetsledelsen dog påtænker at lukke kandidatuddannelsen og give bachelorerne retskrav på kandidatuddannelsen i Historie.

Den foreslåede lukning af de førnævnte seks uddannelser, som alle har et relativt lavt optag, skal i stedet udmunde i en ny uddannelse kaldet Globale Studier uden sprogkrav. På IKS vil fakultetsledelsen desuden lægge Arkæologi og Klassisk arkæologi sammen til én ny bacheloruddannelse.

På Institut for Kommunikation og Kultur (IKK), hvor man i øjeblikket har to indgange til både Spansk, Tysk, Fransk og Engelsk – sprog, litteratur og kultur (SLK) og international virksomhedskommunikation (IVK) – sker der også større ændringer, hvis planen bliver til virkelighed. Spansk, tysk og fransk skal hver især kun have én indgang, og der skal derfor udvikles nye bachelor- og kandidatuddannelser til de tre sprogfag. Både Engelsk IVK og SLK får reduceret deres optag med knap en tredjedel, men forbliver to uddannelser, der dog skal igennem en 'fagudvikling'.

Læs artikel af Louis Beck Petersen i Omnibus (uafhængig universitetsavis), 20. september 2024.
https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/arts-foreslaar-at-lukke-seks-smaa-sprogfag?fbclid=IwY2xjawFh5npleHRuA2FlbQIxMAABHcQj7C2mnfhhjQvT6-WWxnTSzZV_eSXk5yhQQHK9LAUQkIAS493UiTNDFA_aem_oECvrj4o-1NKjxqUSP_AzQ

UKLARE GRÆNSER MELLEM CHATBOT SOM LÆRINGSREDSKAB OG SNYD

"Vi leger politi og røvere med eleverne, når det kommer til kunstig intelligens". Sådan lyder det fra tre lærere fra Hareskov Skole i Nordsjælland. De efterlyser mere efteruddannelse i brugen af redskaber som ChatGPT - og gerne sammen med eleverne.

Eleverne har taget teknologien til sig i en grad, at grænsen mellem hvornår man bruger teknologien til at søge information, og hvornår man snyder, er meget uklar for dem, udtaler Christina Blomquist, dansk- og fremmedsproglærer samt it-vejleder på Hareskov Skole. "De har for eksempel svært ved at forstå, at man til eksamen må bruge internet, men ikke ChatGPT. For dem er det jo internettet. Det er dér, de går hen for at finde oplysninger. Det er jo kun os andre, der er så langt bagud, at vi stadig bruger Google", siger hun.

Også Cecilie Høyrup, dansklærer og pædagogisk vejleder på Hareskov Skole, oplever, at eleverne har taget chatrobotterne til sig som redskab i en sådan grad, at grænsen mellem at få hjælp af den og at snyde er blevet udvisket. "Elever har altid snydt. Men før har der måske været en eller to, der har snuppet noget fra nettet og har været bevidste om, at de krydser en grænse ved at gøre det. Nu er det også dem, man ellers ikke ville mistænke for at snyde, der gør det. Og sådan ser de det ofte heller ikke selv. Det er utydeligt for dem, hvornår man egentlig går fra at bruge et redskab til at søge oplysninger og så til at snyde", siger hun.

Jesper Johansen, lærer i kulturfagene og matematik på Hareskov Skole, mener ikke, at det er en farbar vej helt at holde kunstig intelligens ude af undervisningen. Det bliver nemlig et redskab, eleverne kommer til at skulle forholde sig til konstant i deres liv efter skolen, påpeger han og tilføjer:
"Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig klædt på til kapløbet med eleverne om, hvem der kan være forrest i den teknologiske udvikling. Og det er vel heller ikke det, der er meningen med skolelærerjobbet. Vi skal til gengæld være dem, der er bedst til at reflektere over brugen af teknologierne. Alle lærere og pædagoger skal klædes på til at vide, hvad prompt, bias og så videre er. Og så skal vi i alle fagteam tage stilling til, hvad man kan bruge teknologien til, hvor gråzonerne er, og hvornår det bliver decideret snyd".

Læs artikel af journalist Andreas Brøns Riise, Folkeskolen.dk, 19. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fureso-kommune-it-kunstig-intelligens/laerere-chatgpt-udfordrer-laerer-elev-relationen/4780714

Læs også:
https://www.folkeskolen.dk/it-kunstig-intelligens/manden-bag-skolegpt-jeg-kan-godt-forsta-at-ai-gor-det-rigtig-ubehageligt-at-vaere-laerer-lige-nu/4781241

EN LINEÆR KARAKTERSKALA, HVOR DER ER LIGE LANGT FRA ET KARAKTERTRIN TIL DET NÆSTE, VIL KUNNE MINDSKE KARAKTERGABET MELLEM PIGER OG DRENGE

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Karakterskalaens ujævne spring giver, ifølge en analyse fra Dansk Erhverv, pigerne en fordel. Eleverne får på 7-trinsskalaen en ekstra belønning, når de får en høj karakter. Det betyder, at pigerne som generelt klarer sig bedre fagligt, ender med at have flere valgmuligheder, når de skal læse videre.
Det er urimeligt, at karakterskalaen gør uligheden mellem piger og drenge større. Det mener Ane Qvortrup, som er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning ved Syddansk Universitet.

Hvad angår årsagen til, at drengene får lavere karakterer, spiller mange faktorer sammen, fortæller Ane Qvortrup. Drengene har blandt andet oftere end pigerne en oplevelse af, at lærerne er deres modstandere. En oplevelse, som ifølge Ane Qvortrup, passer godt med, at drenge får bedre karakterer i prøver, når bedømmeren ikke kender deres køn.
Spredningen i karaktererne er også størst hos drengene. De er til stede i både bunden og toppen af skalaen.

De store ujævne spring forværrer elevernes opfattelse af de lavere karakterer. "Der er meget stor forskel mellem 4 og 7. Så selvom 4-tallet i udgangspunktet er en god karakter, så bliver den ikke opfattet sådan af eleverne", siger Ane Qvortrup.

Når eleven får en højere karakter, er der en ekstra belønning at hente. For der er kortere fra 02 til 4, end der er fra 4 til 7. Dette er med til at øge karaktergabet mellem piger og drenge, og ved brug af en lineær skala ville karakterforskellen mellem kønnene blive mindsket, viser analysen fra Dansk Erhverv.

Læs artikel af Ida Abildtrup, Gymnasieskolen.dk, 16. september 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/karakterskalaen-forstoerrer-uligheden-i-gymnasiet/

BLOK SAMTALEFÆRDIGHED – STATUS

Kære læsere
Som tidligere annonceret, bliver jeg i år desværre nødt til at udsætte skrivning af blogindlæg samt besvarelse af spørgsmål vedr. samtalefærdighed. Årsagen er manglende arbejdsro pga. håndværkere, der er i gang med et større projekt i huset.

Som sagerne står nu, forventer jeg at være klar igen om et par uger.
Jeg vil dog fortsat lægge indlæg under VARIA, såfremt jeg falder over noget interessant.

Med venlig hilsen
Lone

SKAL GYMNASIERNE FREMOVER SELV FINANSIERE LATIN OG GRÆSK?

Engang skulle alle gymnasieelever studere latin og græsk og arbejde sig igennem tekster af den græske filosof Platon og den romerske politiker Cicero. På originalsproget. Men nu er de to sprogfag ikke for de mange, men de få. Og snart kan det måske være helt slut med at vælge latin og græsk som studieretning på de danske gymnasier.

I hvert fald ønsker regeringen ikke længere at smide ekstra tilskud efter de to fag - og det vækker både uro og ærgrelse hos Klassikerforeningen, der er en sammenslutning af de lærere, der underviser i de klassiske sprog, som latin og græsk også kaldes.

"Det handler om vores kulturarv det her. Det er simpelthen noget, vi bør have i det almene gymnasium", siger formand for foreningen Anders Klarskov Jensen. "Vi taber elever, som har enormt stærke sprogkompetencer, og som har evnen til at studere vores kulturs ophav på originalsproget. Folk får sværere og sværere ved at skrive tekster, og blandt andet derfor er latin og græsk vigtigt", fortæller Anders Klarskov Jensen.

Regeringen har i deres forslag til Finansloven ikke afsat penge til at støtte de to fag på A-niveau, sådan som det hidtil har været. Hvis gymnasierne vil beholde latin og græsk som et tilbud til deres elever, så må de med andre ord selv finde pengene i budgettet.

Læs artikel af Rasmus Jungersen, dr.dk, 6. september 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/skal-latin-og-graesk-vaere-fortid-paa-landets-gymnasier-nej-siger-minister-men-vil

INDLÆRING FÅR FART PÅ AF HÅNDSKRIFT

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Målet er at få fokus tilbage på undervisningen, når gymnasier og erhvervsskoler i højere grad beder eleverne lukke for computer- og mobilskærme i skoletiden.

Nogle skoler går skridtet videre og beder ligefrem eleverne tage notater i hånden. Selvom vi skriver 2024, er det en aldeles glimrende idé, forklarer pædagogisk konsulent Dorte Ågård, hvis forskning ligger til grund for de nye skærm-anbefalinger, som Undervisningsministeriet kom med i december.

"For tastearbejde aktiverer ikke lige så mange dele af hjernen, som det gør at skrive i hånden", forklarer hun. "Jo flere sanseindtryk og jo flere dele af kroppen, der er involveret, når man laver noget - jo dybere indtryk afsætter det sig, og jo bedre husker man det".

Dette er dokumenteret bl.a. andet i japansk forskning.

Læs artikel af Lise Soelberg, dr.dk, 28. juni 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/haandskrift-er-guf-din-hjerne-derfor-husker-du-bedre-med-pen-og-papir