Forfatterarkiv: Lone

GYMNASIELÆRERE VÆLGER AT STARTE EGET FORLAG

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens relevante indhold).
----------------------

Bogen var stort set skrevet færdig, og et forlag ville gerne udgive den. Men da Kim Bruun og Astrid Leick Siegumfeldt så forlagets tilbud om betaling, opstod ideen: Hvad med at starte vores eget forlag?  Fra tanke til handling var der ikke så langt, og i dag kan de to gymnasielærere også skrive forlagsejer på visitkortet.

De to lærere har med en tredje kollega skrevet en lærebog om den naturvidenskabelige faggruppe (NF) på hf. "Vi synes, der mangler en undervisningsbog om NF på hf. Og vi er derfor også ret overbeviste om, at der er et marked for bogen," forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

I første omgang havde forfatterne haft en lang dialog med et forlag, som ville udgive bogen. "Men da vi så kom til økonomien, ville de give 15 procent af salgsindtægterne til os, som tre forfattere og en illustrator skulle dele. Det, synes vi, er for lidt. Bogen udkommer til en smal målgruppe, så vi tænker ikke at markedsføringsbudgettet behøver være særlig stort," forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

Forfatterne forhørte sig hos andre forlag, og alle steder var forfatterbetalingen 15 procent, dog med mulighed for at presse den op på 17 procent.
"Det er påfaldende, så ens forlagene betaler," siger Kim Bruun.

I processen modnedes ideen om at udgive bogen selv, og omkring juletid blev beslutningen taget af de to gymnasielærere fra Viborg Gymnasium. Gymnasieforlaget blev etableret med øje for at udgive bogen NF i HF, men de to lærere vil også gerne udgive bøger af andre gymnasielærere.

"Vi vil meget gerne i dialog med andre lærere, som vil udgive undervisningsbøger, og som synes, de etablerede forlag tager en for stor fortjeneste," siger Kim Bruun.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 16. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasielaerere-etablerer-eget-forlag-de-store-betaler-for-lidt/

 

LÆREBØGER MÅ IKKE OPLOADES TIL CHATBOTS UDEN FORUDGÅENDE SAMTYKKE

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens relevante indhold).
----------------------

ChatGPT er kommet for at blive. Det bliver bedre og hurtigere hver gang, der kommer et nyt, friskt prompt ind i søgemaskinen. Men noget af det indhold, som chatbots bliver fodret med, er lærebøger. Det fortæller forlagsdirektør Morten Blichfeldt Andersen fra forlaget Praxis. Lærebøger bliver uploadet og delt i chatbots. Det er både et brud på ophavsretten og ligeledes et problem for fremtidige lærebøger, siger han.

ChatGPT har udviklet sig, siden det først gjorde sit indtog i klasseværelset. Med udviklingen er der kommet en butik, kaldet ’GPT Store’, som udviklerne OpenAI lancerede i sidste kvartal af 2023. Butikken giver mulighed for at kunne skræddersy og downloade en chatbot til at kunne hjælpe med et specifikt problem eller formål.

"Det kan være alt fra at få den til at skrive en tekst, som var det noget, Egon Olsen kunne have sagt, til at uploade pdf-filer eller hele lærebøger, så den bliver en vidensmodel baseret på filen, der er uploadet," forklarer Martin Blichfeldt Andersen, der har fundet mange eksempler på uploadede lærebøger fra forlaget Praxis, der blevet brugt som materiale til at skabe chatbots. Både fra elever og lærere, der uvidende har uploadet en bog fra pensum og skabt en chatbot.

"Er der lavet en 'afsætningsbot', hvor en lærebog om fx afsætning er blevet indlæst, så vil den kunne søge ud fra den viden, der er i bogen, tage enkelte tekststykker ud og ad den vej give svar på et specifikt spørgsmål."

Men en lærebog, der bliver uploadet til at lave en bot, kan være et brud på ophavsrettighederne. Og det er brugerne, der laver den skræddersyede chatbot, der laver lovbruddet. I 'Terms and Conditions' for at skabe en chatbot står skrevet, at når en bruger uploader en fil, der er beskyttet af ophavsrettigheder, må den bagvedliggende computer, som OpenAI råder over, indlæse det i deres store computer. Det er der, problemet opstår, siger Morten Blichfeldt Andersen.

Læs artikel af Benjamin Mikkelsen, Gymnasieskolen.dk, 6. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/elever-og-laerere-laegger-ulovligt-laereboeger-paa-chatgpt/

 

 

SAMTALE – FORSLAG (97): Små tekster til meningsudvekslinger lavet af ChatGPT

Til de 'uformelle samtaler', som lægger op til enten en blanding af informations- og meningsudveksling eller ren meningsudveksling, anbefaler jeg, at man bringer mindre tekster/tekstuddrag. Tanken er, at disse skal belyse det pågældende hovedemne ud fra forskellige indfaldsvinkler, som skal inspirere samtalegrupperne til indhold i diskussionen.

Se kompendiet Konversationel kompetence (2) – Træning, s. 118-156, hvor der er bl.a. er tekstuddrag beregnet til diskussion.
Konversationel kompetence-2-træning

Det betyder ikke, at eleverne/de studerende ikke skal læse hele autentiske tekster om de pågældende emner. Men for det første er det svært at finde egnet tekstmateriale, der kommer hele vejen rundt om et emne. Og for det andet er det en hjælp til samtalegrupperne i forberedelsesfasen, at de kan tage udgangspunkt i mindre og mere overskuelige tekststykker, som i komprimeret form henleder opmærksomheden på forskellige delaspekter af hovedemnet.

For underviser, der skal udarbejde aktiviteten 'uformel samtale', er det et stort arbejde at indsamle egnede tekster/tekstuddrag på fremmedsproget, så igen vil jeg pege på ChatGPT som en absolut brugbar hjælpeforanstaltning. Chatbotten kan nemlig producere et ganske udmærket materiale til formålet, når blot man giver præcise anvisninger.

Mine forsøg med ChatGPT tog udgangspunkt i hovedemnet FAMILIE OG PARFORHOLD. Inden for dette emne ville jeg undersøge, hvad jeg kunne få af hjælp inden for delaspekterne 'det dalende fødselstal' og 'barselsorlov'.

1.
Som det første bad jeg om en række forslag til, hvilke årsager kvinder kan have for at fravælge moderskab. Resultatet var flg.:

  1. **Uddannelsesmål**: Højere uddannelse og langvarige akademiske ambitioner kan være en årsag til, at nogle kvinder vælger at udskyde eller fravælge moderskab. Længere uddannelsesforløb og opbygning af en akademisk karriere kan kræve en betydelig tidsinvestering, hvor moderskab kan ses som en forstyrrelse.  
  1. **Personlig frihed og selvrealisering**: Nogle kvinder prioriterer personlig udvikling, faglig udvikling, udlandsophold og singleliv højere end at stifte familie. De ønsker at udnytte deres tid og ressourcer til at forfølge egne interesser og ambitioner.

  2. **Økonomiske bekymringer**: De løbende omkostninger ved at opfostre et barn er betydelige.  
  1. **Arbejdspres og karriere**: I karrierefokuserede miljøer kan det være vanskeligt at balancere mellem moderskab og professionelle ambitioner. Mange kvinder oplever, at arbejdsmarkedets krav er uforenelige med familieforøgelse.  
  1. **Relationelle udfordringer**: Kvinder i ustabile eller utilfredsstillende parforhold kan beslutte, at det ikke er et passende miljø at opfostre børn i. Mangel på en stabil partner eller ønsket om at undgå enlige forældreskaber kan være betydelige faktorer.  
  1. **Miljømæssige og etiske overvejelser**: Nogle kvinder vælger bevidst ikke at bidrage til befolkningstilvæksten på grund af bekymringer over overbefolkning og dens indvirkning på miljøet.  
  1. **Usikkerhed over for fremtiden**: Global ustabilitet, politiske spændinger, krige og klimaændringer kan få nogle til at tøve med at bringe børn ind i en verden, hvor fremtiden synes usikker.  
  1. **Frygt for fysiske forandringer og sundhedsrisici**: Nogle kvinder vælger ikke at få børn på grund af bekymring over de fysiske og sundhedsmæssige konsekvenser af graviditet og fødsel.  
  1. **Samfundsmæssigt og familiært pres**: Paradoksalt nok kan det pres, som samfundet og familier lægger på kvinder om at få børn, nogle gange have den modsatte effekt, hvor kvinder vælger at gå imod disse forventninger for at bevare deres autonomi.  
  1. **Manglende moderskabsfølelse**: Nogle kvinder føler ikke en naturlig trang til eller et ønske om at blive mødre. Dette kan være forbundet med personlige værdier eller simpelthen mangel på interesse for moderrollen.

--------------------  
2.
Dernæst bad jeg chatbotten om at lave en mindre sammenhængende tekst, der skulle omhandle årsagerne til nogle kvinders manglende lyst til at få børn i dagens samfund:

"I dag vælger flere og flere kvinder ikke at få børn. Det kan der være mange grunde til. Økonomi spiller ofte en stor rolle, fordi det koster meget at have børn. At være forælder kan også gøre det sværere at spare op til ting som at købe et hus, spare op til pensionen eller tage på ferie.
Selv i Danmark, hvor jobbetingelserne er ret gode, kan nogle jobs stadig være svære at varetage for forældre. Lange arbejdsdage, mange forretningsrejser og vigtige jobs kan tage så meget tid og energi, at det er vanskeligt at få arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed. Kvinder, der har chefstillinger eller krævende jobs, kan opleve, at deres karrierevalg begrænser deres tid med familien.
Nogle kvinder føler sig også fra samfundet presset til, at de skal være mødre, hvilket kan gøre, at de vælger det fra. Bekymringer om ændringer i klimaet og ønsket om ikke at øge befolkningstallet er også grunde til at nogle vælger ikke at blive mødre. Disse kvinder er en del af en større kulturændring, som har indflydelse på, hvad det betyder at være kvinde i dag."

--------------------
3. 
Min tredje opgave til ChatGPT var at formulere en mindre sammenhængende tekst, der støtter kvinder i, at det er svært at kombinere moderskab og professionel karriere i Danmark. Jeg bad eksplicit om, at teksten skulle medtage noget om barselsorlov:

"Mange kvinder har det svært med at passe både deres job og det at være mor på samme tid. Det handler ikke kun om barselsorlov, men om hele måden, jobmarkedet er sat op på, som kan gøre det vanskeligt for kvinder at finde en god balance. På mange arbejdspladser forventes det, at man altid skal være klar til at arbejde og bruge meget tid på jobbet, hvilket kan være svært, hvis man også skal passe sine børn. Dette kan resultere i, at kvinder, der gerne vil være både gode mødre og dygtige på deres arbejde, føler, at de bliver klemt mellem disse to roller. Når de kommer tilbage fra barselsorlov, kan de opleve, at det er svært at få jobbet til at passe med familielivet, de bliver måske ikke lagt så meget mærke til på arbejdspladsen, og de kan gå glip af muligheder for at få bedre job.
Samlet set gør en blanding af kulturelle normer, jobmarkedets opbygning, og manglende hensyn til forældres behov, at mange kvinder føler, at det er umuligt for dem at nå deres fulde potentiale i deres karriere, samtidig med at de er de forældre, de gerne vil være."

-------------------- 
4.  
Min fjerde opgave til ChatGPT var at formulere en sammenhængende tekst i direkte tale formuleret af en kvinde, der fremstiller sine personlige synspunkter vedr. bevidst fravalg af moderskab.

"Jeg har aldrig rigtig følt den trang, som mange kvinder beskriver, til at blive mor. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide børn, men ideen om moderskab appellerer bare ikke til mig personligt. Jeg har altid været mere drevet af mine karrieremål og min frihed til at rejse og udforske livet på mine egne præmisser. At have børn har altid syntes at være en begrænsning på de muligheder, snarere end en berigelse af mit liv.

 Desuden har jeg altid været meget engageret i mine egne personlige projekter og interesser. At investere den tid og energi, som børn kræver, har aldrig givet mening for mig. Jeg værdsætter min uafhængighed højt, og jeg ser det som en vigtig del af, hvem jeg er.

 Familien og nogle fra min omgangskreds har dog ikke altid forstået min beslutning. Jeg har ofte stået over for spørgsmål og kommentarer om, hvorfor jeg ikke 'bare får børn'. Mange antager, at jeg vil fortryde min beslutning en dag, eller at jeg mangler noget i mit liv. Det pres og de forventninger, der kommer fra dem, kan være ret overvældende. Det føles somme tider som om, de ikke ser værdien i det liv, jeg har valgt, og det kan være hårdt at føle sig så misforstået.

 Men jeg er sikker i min beslutning og føler mig fuldt ud tilfreds med mit liv, som det er. Jeg tror, det er vigtigt at respektere og værdsætte de forskellige veje, vi alle vælger i livet, og jeg ønsker bare den samme respekt og forståelse tilbage."

--------------------
5. 
Som en femte og sidste opgave til chatbotten bad jeg om et interview med en mand, der er imod den udvidede barselsorlov til mænd. Nedenstående er lettere redigeret:

**Interviewer**: I 2022 trådte der nye barselsregler i kraft. De giver manden mulighed for længere orlov i forhold til tidligere. Et af argumenterne for udvidet barselsorlov for mænd er, at det kan aflaste moderen ved f.eks. at stå op om natten, skifte bleer og give barnet mad. Hvad tænker du om det?"  

**Manden**: "Jamen det lyder logisk at dele ansvaret mere ligeligt. Men ærligt talt, jeg tror ikke, det er nødvendigt for mig at tage længere orlov for at hjælpe med de ting. Jeg kan støtte min kone på andre måder, og jeg tror, at det at stå op om natten eller skifte bleer kan håndteres uden at jeg skal gå på kompromis med min karriere."  

**Interviewer**: "Hvad siger du til muligheden af at arbejde nogle timer online hjemmefra under barselsorloven? Kunne det være en måde at bibeholde knytningen til din arbejdsplads og dine kolleger på?"  

**Manden**: "Det er faktisk en interessant idé, og det er noget, jeg ikke vil afvise helt. Det kunne være en måde at holde mig opdateret med, hvad der sker på arbejdspladsen, og stadig føle, at jeg bidrager. Men jeg er bekymret for, hvor praktisk det ville være med et nyfødt barn i huset. Der er meget uro og uforudsigelighed med en lille baby, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne koncentrere mig om mit arbejde på en effektiv måde."  

**Interviewer**: "Hvad siger du så til argumentet om, at udvidet barselsorlov kan styrke båndet mellem far og barn og sikre, at barnet lærer sin far at kende lige så godt som sin mor?"  

**Manden**: "Jeg er helt med på, at båndet mellem en far og hans barn er vigtigt. Men helt ærligt, jeg tror ikke, det kræver, at jeg er hjemme hele tiden. Jeg kan skabe et stærkt bånd til mit barn, når jeg kommer hjem fra arbejde eller i weekenden. At skulle være hjemme på fuld tid, langt væk fra arbejdsmarkedet, synes jeg er lidt overgearet. Desuden ville et sætte min professionelle fremtid på spil, og jeg ville miste respekten fra mine kolleger."

 **Interviewer**: "Hvorfor ville du miste respekten fra dine kolleger?"  

**Manden**: "Jo, i min branche og på min arbejdsplads er der en kultur, hvor mænd, der tager lang barselsorlov, betragtes som mindre seriøse i forhold til deres karriere. Jeg vil ikke risikere at blive set som en, der ikke tager sit arbejde alvorligt. Jeg ved, at tiderne ændrer sig, men vi er endnu ikke der, hvor lang forældreorlov for fædre er normen."

--------------------
Ovenstående tekster er måske lidt lange til formålet, men der er jo ikke noget i vejen for at dele dem op efter emnemæssige delaspekter. Man kan også bede chatbotten om tekster af en bestemt længde.

Jeg synes, at tekstuddragene til formålet bør være på fremmedsproget, og chatbotten er jo også leveringsdygtig i fremmedsproglige tekster, der som regel ikke behøver så meget andet end en lettere revision. Og det er intet at regne mod den tid, det tager selv at finde sådanne tekster/tekstuddrag.

Mulighederne er uendelige. Det eneste, man skal være opmærksom på, er, som nævnt, at give chatbotten så præcise anvisninger på opgaven som muligt. Jeg vil anbefale, at man herunder medtager formål med teksten, hvilken aldersgruppe den henvender sig til samt formalitetsgrad.
Og så sker der jo ikke noget ved, at få chatbotten til at levere noget materiale, der indholdsmæssigt kan provokere lidt.
--------------------  
© Lone Ambjørn 2024, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg
SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
SAMTALE – FORSLAG (88): Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
SAMTALE – FORSLAG (89): Skal man undervise i talesprogsfænomener?
SAMTALE SPØRG-SVAR (90): Hvilke kriterier ligger til grund for en progressiv inkorporering af gambitter i træningen på et introducerende niveau?
SAMTALE – FORSLAG (91): Anvendelse af uddybningsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (92): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. en læringsprogression
SAMTALE – FORSLAG (93): Strategisk kompetence – vedr. problem med formativ feedback på strategisk kompetence
SAMTALE – FORSLAG (94): Medindflydelse i den konversationelle læringsproces
SAMTALE SPØRG-SVAR (95): 'Vejledningsrummets' fortrin fremfor plenum til besvarelse af samtalegruppernes spørgsmål i de indledende læringsfaser
SAMTALE – FORSLAG (96): Anvendelse af ChatGPT til generering af emner til opgavetypen 'uformel samtale'

 

SYMPOSIUM OM MASKINOVERSÆTTELSE PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

30. maj 2024 afholdes på Københavns Universitet et symposium med titlen Lost in Transl:AI:tion: Implications of machine translation for communication and comprehension.

Beskrivelse:
With the arrival of ChatGPT on the scene in November 2022 and the continuous improvements made to contemporary machine translation (MT) systems resulting in these now being a part of the AI family, many questions have arisen related to how educators and researchers should react to this technology. Yet, automatic translation does not only concern those within translation studies, but everyone who avails of these automated translation solutions for communication and comprehension purposes. This leads to more questions concerning, for example, the role this technology will play in society and the ethical considerations that will inevitably arise from the use of this technology.

In response to the impact of MT on society, we will hold a one-day symposium to serve as a platform for discussing how MT technology influences various spheres of our research areas and the ethical, practical, and theoretical challenges and possibilities that accompany its widespread use.

Se mere om symposiets indhold, tilmelding osv. her:
https://engerom.ku.dk/english/research/translation-and-cultural-transfer/events/lost-in-translaition/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0DcLNZ8LanZo-uW6s4AsWLfU1qtnK14h1hOf2Ei4GOt7sKz2-0EgPlXKE_aem_ATF1Gwks1nj_iOvr_LQ29uwFB63rq7wpgoYWYqwS-RFE4eHDtWeSj6kJpR5OXozgXWEW5f2izT8G5AiADy0eEJcN

 

UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING EN UDFORDRING BÅDE FOR NYE OG ERFARNE UNDERVISERE

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens relevante indhold).
----------------------

Nye gymnasielærere står over for mange udfordringer, når hverdagen ude i klasselokalet rammer. Det, de fleste kæmper mest med, er at differentiere undervisningen, så den passer til de forskellige elevgrupper. Det viser en helt ny undersøgelse af Ane Qvortrup, fCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet (SDU).

Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud til alle de lærere, der er i gang med pædagogikum i det nuværende skoleår. 388 ud af 409 pædagogikumkandidater har deltaget.
64 procent af lærerne har svaret, at undervisningsdifferentiering i høj grad eller meget høj grad udfordrer dem.

Ane Qvortrup er ikke overrasket over resultatet.
"Gymnasierne står i dag med en langt mere differentieret elevgruppe end for 15 år siden. Det er klart, at det udfordrer lærerne," siger Ane Qvortrup. "Dels er der stor forskel på elevernes faglige niveau, dels er der sket en stigning i antallet af elever med forskellige diagnoser. Udover alt det fagdidaktiske står man som lærer i dag med et stigende antal pædagogiske og trivselsmæssige opgaver."

Ane Qvortrup mener, at svarene i undersøgelsen kalder på opmærksomhed og handling ude på gymnasierne. Undervisningsdifferentiering kan også være udfordrende for erfarne lærere. "Der er behov for mere viden om differentiering og strategier til, hvordan man konkret kan arbejde med det. Det er en umulig opgave at stå alene med som lærer."

Der er link til hele undersøgelsen nederst i selve artiklen.
Læs artikel af Tina Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 2. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/det-her-presser-nye-laerere-mest/

 

PARADIGMESKIFTE PÅ VEJ I UNDERVISNINGSSEKTOREN?

Kunstig intelligens skal bruges konstruktivt og indgå i prøveformerne, anbefaler ekspertgruppe. Gruppen erkender, at det betyder et paradigmeskifte for gymnasiet.

Brugen af kunstig intelligens til eksamen vil ikke være snyd i fremtiden. I hvert fald ikke hvis der kommer politisk opbakning til anbefalingerne om brugen af kunstig intelligens til prøver fra den ekspertgruppe, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat, og som nu har afleveret sine anbefalinger.

Ekspertgruppen slår fast, at kunstig intelligens som eksempelvis ChatGPT allerede er en del af hverdagen blandt mange elever på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppen opfordrer til, at fokus flytter sig fra snyd til læring i forhold til kunstig intelligens.

Ekspertgruppen peger på syv prøveformer til de gymnasiale uddannelser. Som i dag skal der være både en skriftlig og en mundtlig prøve uden digitale hjælpemidler. Som ekspertgruppen slår fast, er det vigtigt, at eleverne kan basale færdigheder, og at de afprøves til eksamen.

Derudover anbefaler ekspertgruppen fem andre prøveformer, hvor det vil være tilladt at bruge kunstig intelligens. Det betyder dog ikke, at eleven kan få topkarakter ved hovedløst at få ChatGPT til at løse prøven.

"Eksaminanden skal kunne redegøre for, hvorfor en eventuel anvendelse af digitale hjælpemidler er fagligt relevant og har bidraget til et bedre resultat for vedkommende," står der i anbefalingerne. "Det bør være en del af bedømmelsesgrundlaget, i hvilket omfang elever/kursister mestrer brugen af digitale hjælpemidler i de prøver, hvor disse er tilladt," står der endvidere.

Ekspertgruppen understreger flere gange, at ændres prøveformerne, så følger undervisningen med. "Såfremt anvendelse af kunstig intelligens på sigt tillades ved prøver, vil der være tale om et paradigmeskift i undervisningssektoren," skriver ekspertgruppen.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 24. april 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/7-proeveformer-anbefales-af-ekspertgruppe-kunstig-intelligens-indgaar-i-flere-af-dem/

Der er link til ekspertgruppens anbefalinger nederst i selve artiklen.

SAMTALE – FORSLAG (96): Anvendelse af ChatGPT til generering af emner til opgavetypen ‘uformel samtale’

Jeg skal hermed henlede opmærksomheden på muligheden af at anvende ChatGPT til emnegenerering, når der skal udarbejdes emnekasser til opgavetypen 'uformel samtale'.

Når der er valgt et hovedemne til en 'uformel samtale', skal der efterfølgende findes underemner (overskrifter) til hver samtalekasse samt emnemæssige delaspekter til disse underemner.

Intro til 'uformel samtale': Uformel samtale-kort introduktion

Det er ikke nødvendigt at forklare selve opgaveformuleringen for chatbotten. Jeg nævnte blot, at jeg skulle lave en opgave inden for undervisning i samtalefærdighed og til det formål havde brug for 10 ideer til emner inden for området 'hverdagsrutiner'.
Jeg vil anbefale, at man endvidere giver chatbotten det input, at samtalens parter primært skal tale om sig selv. Og så kan det anbefales at angive deltagernes omtrentlige alder.

Jeg bad først om 10 emner på dansk og derefter på mit fremmedsprog, spansk.
ChatGPT's danske forslag:

- Morgenrutiner
- Transport til uddannelsesinstitution/arbejde
- Dagens måltider
- Studie/arbejdsrelaterede opgaver
- Fritidsaktiviteter
- Aftenrutiner
- Familie og andre sociale relationer
- Fysisk aktivitet
- Weekendrutiner
- Planlægning af daglige aktiviteter

Ovenstående er jo tilstrækkeligt til en emnekasse, men jeg bad alligevel om yderligere 10 forslag, så jeg havde noget mere at vælge imellem:

- Indkøb og ærinder
- Madlavning
- Brug af sociale medier
- Håndtering af stress og pauser
- Alenetid
- Rengøring og andre huslige gøremål
- Tidsstyring
- Kæledyr
- Søvnvaner
- Tidspunkter for teknologifrihed

Efter hvert forslag anfører chatbotten forslag til uddybning, fx:
- Aftenrutiner (Hvad gør du for at slappe af om aftenen? Har du en bestemt rutine før sengetid?)
- Familie og andre sociale relationer (Hvordan interagerer du med familie og venner i løbet af en almindelig dag?)
- Tidsstyring (Hvordan balancerer du din tid mellem arbejde, familie, og fritidsinteresser?)

Sådanne uddybninger af delaspekterne til et underemne kan man medtage i opgaven i starten, indtil eleverne/de studerende kan arbejde mere selvstændigt. Undgå dog så vidt muligt at stille egentlige spørgsmål som ovenfor. Min erfaring er nemlig, at deltagerne i en samtale så udelukkende besvarer spørgsmålet og lige derefter går videre til et nyt emne. Bedre:

- Aftenrutiner (Afslapning; Faste rutiner før sengetid)
- Familie og andre sociale relationer (Interaktion med familie og venner i løbet af en almindelig dag)
- Tidsstyring (Balance mellem arbejde, familie, og fritidsinteresser)

Ovenstående ideer til emner er gode til informationsudveksling.
Jeg har endvidere undersøgt, om ChatGTP med fordel kan anvendes til idegenerering inden for meningsudvekslinger, som kan påkobles samtalerne på et højere niveau, når den fremmedsproglige kompetence tillader det.

Jeg bad om 10 forslag til underemner inden for hovedemnet 'organdonation' og fik flg.:

- Etiske dilemmaer (Forsvarligheden af at tage organer fra en afdød person, som ikke eksplicit har givet samtykke hertil)
- Familiebeslutninger (Familiens ret til at modsætte sig en afdøds ønske om at donere organer)
- Organmangel (Samfundets håndtering af manglen på donororganer)
- Økonomi og organdonation (Mulighed af betaling for at få et organ hurtigere)
- Alder og organdonation (Evt. aldersgrænse for, hvem der kan donere eller modtage organer)
- Livsstil og organdonation (Evt. fratagelse af berettigelse til at modtage et organ ved dårlig livsstil (fx rygning, alkohol- og stofmisbrug)
- Anonymitet mellem donor og modtager (Muligheden af at donor og modtager kender hinandens identitet)
- Informationsdeling (Muligheden af at modtager af et organ informeres om donors helbredshistorie)
- Organdonation under særlige omstændigheder (Muligheden af at personer med terminal sygdom eller høj alder kan donere organer)
- Obligatorisk organdonation (Organdonation som samfundspligt)

(Jeg har omformuleret chatbottens spørgsmål i parentesen).

Næsten uanset hvor kreativ man er som underviser, er der ingen tvivl om, at der er en betydelig tidsbesparelse at hente ved at inddrage ideer til emner fra ChatGTP i udformningen af opgavetypen 'uformel samtale'.
--------------------  
© 
Lone Ambjørn 2024, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg
SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
SAMTALE – FORSLAG (88): Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
SAMTALE – FORSLAG (89): Skal man undervise i talesprogsfænomener?
SAMTALE SPØRG-SVAR (90): Hvilke kriterier ligger til grund for en progressiv inkorporering af gambitter i træningen på et introducerende niveau?
SAMTALE – FORSLAG (91): Anvendelse af uddybningsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (92): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. en læringsprogression
SAMTALE – FORSLAG (93): Strategisk kompetence – vedr. problem med formativ feedback på strategisk kompetence
SAMTALE – FORSLAG (94): Medindflydelse i den konversationelle læringsproces
SAMTALE SPØRG-SVAR (95): 'Vejledningsrummets' fortrin fremfor plenum til besvarelse af samtalegruppernes spørgsmål i de indledende læringsfaser

 

TIP FRA ENGELSKLÆRERE TIL HÅNDTERING AF AI I UNDERVISNINGEN

For tre engelsklærere giver det ingen mening at forbyde brug af kunstig intelligens i undervisningen. Derfor har de fundet på forskellige måder at håndtere det på - både for at gøre det nemmere at afsløre snyd og for at lære eleverne at bruge værktøjerne hensigtsmæssigt og korrekt.

Der er både nye muligheder og udfordringer med kunstig intelligens - og særligt det populære værktøj ChatGPT. Folkeskolen.dk/engelsk har spurgt tre lærere, hvordan de håndterer udfordringerne. Læs med her, hvor de deler konkrete metoder til at afsløre snyd og til at bruge værktøjerne i undervisningen.

Overskrifter:

  1. Personliggør opgaven for at snyde AI
  2. Brug AI til forberedelse
  3. Brug AI i undervisningen
  4. Få styr på, om eleverne snyder
  5. Brug AI til at rette afleveringer

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, Folkeskolen.dk, 15. april 2024.
https://www.folkeskolen.dk/engelsk-kunstig-intelligens/engelsklaerernes-5-kreative-tip-til-at-tackle-chatgpt-og-ai-i-undervisningen/4763895

 

IKKE FORSKNINGSMÆSSIGT BELÆG FOR LANGSOMMERE HJERNEUDVIKLING HOS DRENGE

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens interessante indhold).
--------------------------
Man kan ikke give en langsommere hjerneudvikling skylden for, at drenge klarer sig dårligere i skolen end piger. For vi kan faktisk ikke se nogen forskel på drenge- og pigehjerner, fastslår en hjerneforsker.

"Indtil for nylig pegede undersøgelser på, at drenges hjerner - gennemsnitligt set - udvikles langsommere end pigers. Men den nyeste forskning kan ikke genfinde den forskel. Faktisk har man undersøgt de ældre studier med nye analysemetoder, og selv dér kan man ikke finde nogen forskel, når man bruger de nye metoder".

Det siger Christian Gerlach, professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Han er af den opfattelse, at der nærmest ikke kan spores kønsmæssige forskelle på børns hjerner.
Det samme gælder voksnes, fortæller han. Og de forskelle, der måtte være, er tæt på umulige at forbinde med forskelle i adfærd og kognitive evner.

Historien om, at drenge er lidt bagud, er blevet 'almen viden’ og basis for mange forklaringer om, hvorfor drenge generelt klarer sig dårligere end piger i uddannelsessystemet.

"Tidligere hvor vi troede, at der var forskel, kunne vi godt synes, at det var lidt synd for drengene, at de blev sendt i skole samtidig med pigerne, fordi så var de bagud fra starten”, siger hjerneforskeren. "Men nu har vi undersøgelser, hvor man har fulgt de samme børn over tid og scannet deres hjerner på forskellige alderstrin. Dér kan vi ikke se forskel på, hvor hurtigt de to køns hjerner udvikler sig".

Læs artikel af Stine Grynberg, Folkeskolen.dk, 24. april 2024.
https://www.folkeskolen.dk/kon-laesning-matematik/hjerneforsker-nej-drenges-hjerne-er-ikke-bagefter-pigernes/4765237

Relevant for ovenstående er denne artikel af Tina Rasmussen, Gymnasieskolen. dk, 18. april 2024:
Ekspertgruppe til gymnasielærere: I forventer for lidt af drengene
Der skal skrues op for kravene til drengene, hvis deres faglige niveau skal tættere på pigernes. Anbefalingen kommer fra regeringens ekspertgruppe om køn. Rektorernes formand er enig.

https://gymnasieskolen.dk/articles/ekspertgruppe-til-gymnasielaerere-i-forventer-for-lidt-af-drengene/

 

PROJEKT SKAL MOTIVERE ELEVER TIL AT VÆLGE TYSK PÅ TVÆRS AF UDDANNELSER

'Godt på vej med tysk på tværs af uddannelser' er et regionsprojekt, hvor der arbejdes med de stigende udfordringer, der er med at motivere elever til tyskfaget.

Selv om der allerede gode indsatser i gang lokalt og nationalt for at motivere eleverne for faget, mangler der en rød tråd, der binder de forskellige uddannelser sammen i forhold til faget og sikrer gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse samt fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og erhvervslivet.

Målet med projektet er derfor at styrke fødekæden hele vejen op gennem uddannelsessystemet og videre ud i erhvervslivet, til læreruddannelserne og universiteterne. Med projektet vil man sikre, at eleverne er motiverede for at fortsætte med faget tysk på deres ungdomsuddannelse, flere er motiverede til at vælge tysk på A-niveau og at eleverne indtænker tysk som et led i deres videregående uddannelse og karrierevej.

Læs mere om projektet her:
https://www.tyskpaavej.dk/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR2c2dqzgKd7O56cgmbOUQXDVBcI0JRQNmNFJVk9A9_hsn8_IM9Aq5-fTvc_aem_AZu0EPUBeiTD_VhJq54mDHDvAjiHhCKTbtbuYMErWX7_mcPjVlDORbceAb7Aqf9OJEGR0zXn30QuZl73qCp5pzeE