Forfatterarkiv: Lone

SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en ‘uformel samtale’

Ikke alene tekster, men også billeder, kan integreres i en 'uformel samtale. I begge tilfælde er der dog nogle potentielle faldgruber, som jeg anbefaler, at man er opmærksom på. (Om integration af tekster, se indlæg 42).

Som det gør sig gældende med integration af tekster, kan man, hvad angår billeder, forberede en af opgavens samtalekasser specifikt til dette formål. Samtalekassens overskrift skal så tilpasses billedernes motiver.

Her følger mine forslag til fremgangsmåde, hvad angår integration af billeder.

1.
Jeg har ved flere lejligheder henledt opmærksomheden på vigtigheden af, at mundtligheden i sprogundervisningen skal efterligne mundtligheden i virkeligheden. Se fx her:

Nina Hauge Jensen i Folkeskolen.dk, 22. november 2019.
https://www.folkeskolen.dk/1091554/sammen-styrker-vi-sprog---fokus-paa-didaktik-i-brobygning-mellem-tysk--og-fransklaerere-i-folkeskolen-og-gymnasiet

En fremgangsmåde ifm. samtale om billeder, der derfor falder helt ved siden af den påkrævede naturlighed i samtalen, er, hvis underviser medbringer billeder, der er ukendte for alle gruppens deltagere, og anmoder disse om at beskrive, hvad de ser på billedet.

I stedet for vil aktiviteten typisk gå ud på, at en samtalepartner viser de andre et eller flere udvalgte billeder fra den pågældendes personlige sfære, fx fra en ferie, fra en fest, af en ny bolig, af et sted med særlig betydning o. lign.

Man skal her være opmærksom på, at det ikke er en enetale om et billede, som samtalepartnerne hver især skal bidrage med. Der vil ganske vist være perioder, hvor den pågældendes taleture/replikker i sagens natur er lidt længere end de andres, men i disse perioder skal de andre til gengæld give behørig tilbagekanaliserende feedback på, hvad afsender fortæller. Det betyder, at de er aktive som modtagere, og at alle samtalens deltagere dermed er aktive på samme tid – blot med forskellige roller.

Og ikke alene er de andre deltagere i samtalen aktive som modtagere, men også som afsendere, når de desuden udviser interesse og 'spørger-ind-til' billedet/billederne og de forskellige personlige oplevelser, der knytter sig hertil.

Med denne fremgangsmåde er samtalens iboende karakteristika overholdt, og det samme er dens påkrævede virkelighedsnære aspekt.

2.
Som det er tilfældet med overgangen til en integreret tekst i samtalen, skal man ifm. integration af et eller flere billeder bevidstgøre sine elever/studerende om, at der skal ske et almindeligt emneskift og ikke et til situationen kunstigt konstrueret i stil med: lad os tale om et billede, jeg har taget med; jeg vil gerne tale om et billede, jeg tog på min ferie; skal vi ikke tale om vores feriebilleder? o.lign.

Bevidstgørelsen kan i forberedelsesfasen til en 'uformel samtale' suppleres med specifik træning i overgangen, så den bliver så naturlig som muligt.

Se om 'emneskift' i nedenstående link samt i indlæg 40 ("Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen").
Emneskift
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?

 

FORELØBIGT INTET NYT UNDER SOLEN FOR DE TRÆNGTE FREMMEDSPROG

Foreløbigt får gymnasier ikke ekstra ressourcer til at oprette små sproghold. Der er heller ikke behov for en ny sprogstrategi. Dermed afviste børne- og undervisningsministeren flere af Venstres forslag til styrkelse af fremmedsprogene, som blev fremført på et åbent samråd forleden.

På trods af at stort set alle sprogfag - undtagen latin - har oplevet en nedgang eller status quo i gymnasiet, så er børne- og undervisningsministeren ikke klar til at komme med en økonomisk håndsrækning, så det kan løbe rundt, hvis gymnasier opretter små sproghold. Det står fast efter et åbent samråd forleden med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Venstre efterlyste en sprogstrategi 2.0., fordi de frygter, at den nuværende sprogstrategi bliver en sovepude. "Vi har brug for at komme videre for at styrke fremmedsprog på alle uddannelser," understregede Ellen Trane Nørby.
Dette blev afvist af Pernille Rosenkrantz-Theil, der gjorde opmærksom på, at hun på grund af corona-situationen havde givet en forlængelse på et år, i forhold til hvornår sprogstrategien og Det Nationale Center for Fremmedsprog evalueres.

Udover tilskud til små sproghold på gymnasierne og en ny sprogstrategi, foreslog Ellen Trane Nørby, at børne- og undervisningsministeren overvejede tidligere fremmedsprogsstart i indskolingen, som fire sønderjyske kommuner har fået lov til.

Desuden er der er brug for refinansiering af nogle af sprogstrategiens bevillinger som for eksempel tyskstrategien og efteruddannelse af lærerne, da initiativerne kun fik fireårige bevillinger, fortæller Ellen Trane Nørby til 'gymnasieskolen.dk'.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen.dk, 3. maj 2021.
https://gymnasieskolen.dk/fremmedsprog-maa-vente-paa-regeringens-tiltag

 

 

INGEN KONKRETE LØSNINGER TIL STYRKELSE AF SPROGFAGENE

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen, kaldt både Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Sprogstrategien, der blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen, var et af de helt store omdrejningspunkter under torsdagens samråd. På tværs af partierne var der bred enighed om, at sprogstrategien er et godt og vigtigt initiativ.

Til gengæld gik diskussionen på, hvor langt sprogstrategien rækker. Både Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs gjorde det klart, at de mener, at der er brug for en ny sprogstrategi. Og Ellen Trane Nørby advarede mod at bruge sprogstrategien som en politisk sovepude.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er en styrkelse af sprogfagene godt på vej med sprogstrategien.
"Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra", sagde hun.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skyldes de manglende sproginitiativer også coronasituationen.
"Hvis jeg skal komme med et bud på, hvad I havde gjort, hvis I havde magten, så tror jeg faktisk, at I havde håndteret corona. Ellers havde I i hvert fald haft både skolelærere, elever og forældre rendende hver eneste dag, fordi de havde oplevet en stor følelse af disrespekt overfor en sektor, der står med en meget stor opgave lige nu", lød det fra ministeren med direkte henvisning til de to Venstre-ordførere.

Ministeren mener desuden, at der ovenpå corona er behov for en selvstændig diskussion om den digitale sprogundervisning.
"Jeg synes godt nok, at jeg hører, at det har været meget svært med den mundtlige del af sprogundervisningen. Derfor er det også en af de dele, som vi skal have tjekket op på efter corona. Og jeg er regulært bekymret for, at der kan være et større fagligt efterslæb der", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ved samrådets afslutning gjorde oppositionspartierne Venstre og de Konservative det klart, at de savner konkrete forslag fra regeringen til en styrkelse af sprogfagene.

Læs artikel af Freja Grooss Jakobsen, Folkeskolen.dk, 29. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1871304/minister-der-er-ikke-behov-for-en-ny-sprogstrategi

 

DER BØR I HØJERE GRAD TÆNKES FLERSPROGET, SÅ ELEVERNE KAN SE DEN SPROGLIGE SAMMENHÆNG

Sprogfagene vil have meget bedre af, at man planlægger sprogundervisningen sammen, lød det fra Annette Søndergaard Gregersen (docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole), før undervisningsministeren og uddannelsesministeren blev kaldt i samråd d. 29. april om en styrkelse af sprogundervisningen.

"Det er ikke den optimale måde at lære sprog på, at vi kun har tysk, når der står tysk på skemaet, eller fransk når vi har fransk. Der er brug for, at vi tænker langt mere flersproget. Ideelt set burde sprogfagene tilrettelægges og skemalægges, så de understøtter hinanden, og sprogene burde samarbejde mere med skolens andre fag."

"I dag lærer vi sprogene hver for sig som små enheder. Det understøtter på ingen måde elevernes sprognysgerrighed. Det er dumt, at man har engelsk, tysk og fransk hver for sig. Hvorfor hænger fagene ikke sammen, så eleverne kan se, at der er en sproglig sammenhæng? En start kunne være at lave et fælles sprogfagsteam, så engelsk-, tysk- og fransklærerne kunne planlægge nogle forløb fra 1.-9. klasse sammen. Det giver jo ingen mening, at man i engelsk kører et forløb alene, og så har man om samme emne senere hen i tysk eller fransk", udtaler Annette Søndergaard Gregersen.

Annette Søndergaard Gregersen så også gerne, at sprogfagene oftere kunne indgå i tværfaglige forløb med andre af skolens fag.
"I samfundsfag på gymnasiet skal eleverne arbejde med tekster på engelsk, tysk og fransk. Hvorfor gør vi ikke noget af det samme, så eleverne kan arbejde tværfagligt med sprogene?".

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 27. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1871061/docent-inden-sprog-samraad-lad-sprogfagene-understoette-og-berige-hinanden-?utm_source=newsletter

 

 

FREMMEDSPROGENE TIL DEBAT – NCFF FREMKOMMER MED BETRAGTNINGER FORUD FOR DEBATTEN

Undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren er 29. april 2021 kaldt i samråd i Børne og Undervisningsudvalget, hvor fremmedsprogene er til debat. Og selvom NCFF ikke er kaldt i samråd, så er centret del af den nuværende nationale sprogstrategi og sat i verden for at kaste et samlet blik på fremmedsprog i hele uddannelsessystemet. Derfor vil centerledere Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard tillade sig at komme med et par betragtninger her forud for samrådet.

I indlægget anfører de to centerledere bl.a., at danskerne og politikerne har et generelt absurd ambivalente forhold til (fremmed)sprog. "På den ene side mener de fleste, at det er væsentligt at kunne forstå noget dansk for at kunne leve og agere i længere tid i Danmark, men det gælder bare ikke for os selv: når vi er ude i verden, kan vi klare os med engelsk! Sådan er verden ikke. Vi har brug for at indse, at det er en gave for den enkelte, for virksomheden og for samfundet generelt at mange kan flere sprog. Det åbner – som så mange har peget på tidligere – døre til viden, (selv)indsigt, interkulturel forståelse, handel, diplomati, innovation og meget mere."

NCFF plæderer bl.a. for en samlet indsats og en værktøjskasse med lidt flere værktøjer i og mere end NCFF’s 100 mio. kr. og derudover tålmodighed og tid. NCFF har sat mange skibe i søen, og det vil de fortsætte med at gøre. Fakta er imidlertid, at man p.t. mangler mere præcis viden om fx:

  • Hvorfor unge fravælger sprog, og om det overhovedet er de samme årsager op gennem uddannelsessystemet.
  • Hvilken rolle betyder fremmedsprogskompetencer – også på bundlinjen, hvis vi fx ikke kan begå os i andre sprog end dansk og engelsk, altså ’language economics’, der viser, hvad vi mister og vinder økonomisk ved at kunne fremmedsprog. Det vil sikkert også kunne kvalificere debatten.
  • Hvordan man bedst griber fremmedsprogsundervisningen an på de forskellige niveauer, sådan at de unge lærer det, vi gerne vil have dem til at lære.

NCFF ønsker ikke en ny, men en skærpet fremmedsprogsstrategi, der inddrager alle interessenter, den forhåndenværende foreløbige viden og har flere klarere indsatser (f.eks. som i Naturfagsstrategien), der vil kunne bringe os et godt stykke vej videre.

NCFF håber også på, at politikerne vil kaste et blik på de strukturelle udfordringer, der presser fremmedsprogene på flere niveauer i uddannelsessystemet.

Læs indlæg af centerledere Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen, NCFF's webside, 28. april 2021.

https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/behov-for-mere-viden-og-behov-for-nyt-syn-paa-fremmedsprogene-bitte/?fbclid=IwAR308IblPuzLgTlzJEl22ohLk4vMj6uwx9rJYv7JMqCql6YPoh4FRYDpEKM

 

FREMTIDENS OVERSÆTTERE: FREELANCERE MED TEKNOLOGISKE OG KOMMUNIKATIVE KOMPETENCER SAMT KULTUREL BEVIDSTHED

Når man taler om fremtiden, kan man møde mennesker, der lyser op fulde af optimisme, men også mennesker der bliver askegrå i ansigtet og tænker, at det kun kan gå galt. Fremtiden er som bekendt svær at spå om, men ifølge fremtidsforsker Anne Skare og konsulent og oversætter Jørgen Chr. Wind Nielsen er der grund til optimisme, når de kigger på fremtiden for fagene inden for kommunikation og sprog.

Ifølge fremtidsforsker Anne Skarre, er de kommende generationer bl.a. mere rebelske, de er motiveret af andre ting end løn, pension og fastansættelse, de får et andet forhold til pensionisttilværelsen, og de kommer primært til at arbejde som freelancere og projektansatte.

Anne Skarre er af den opfattelse, at kommunikation er noget af det vigtigste overhovedet. "Det, kommunikatører skal fokusere på, er at gøre folks liv bedre, herunder hjælpe os med at træffe bedre beslutninger ud fra noget større og fælles og ikke bare ud fra, hvad vi har lyst til, eller hvad man kan tjene penge på. De digitale værktøjer skal løftes derhen, hvor det enkelte menneske har brug for det," udtaler hun.

I artiklens anden halvdel har KOMMAGASINET har bedt Jørgen Chr. Wind Nielsen, der er konsulent i KS og oversætter, om at kigge ind i krystalkuglen og komme med et bud på, hvordan fremtiden ser ud for oversætterfaget. Han er optimistisk og ser et fag, der står over for en renæssance de kommende år, men også en erhvervsgruppe, der er dømt til at være freelancere.

Oversættelse fylder oversættelse mere og mere i vores liv, i vores samfund som sådan og i vores kommunikation.
"E-handel har eksempelvis fået et kæmpe opsving under corona. Det har trukket en masse oversættelse med sig. I mange år var holdningen et langt stykke hen ad vejen, at hvis du bare kunne engelsk, så skulle du nok klare dig. I dag, hvor den internationale konkurrence er hård, kan du ikke bare smække en hjemmeside op og lave den på engelsk. Mange virksomheder har for eksempel et dansk site og et internationalt dot com-site, hvor de kan have op til tyve sprogversioner, så der er i princippet masser af arbejde," siger Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Der kommer ifølge Chr. Wind Nielsen mere og mere fokus på sprog og kultur.
"Spansk er eksempelvis ved at blive kæmpestort i USA, som næsten er ved at blive tosproget. Så hvis din virksomhed vil sælge varer i sydstaterne, så skal du også kommunikere på spansk. Så er der naturligvis også alle de nye centre og nye markeder, som Kina og Indien. De har en overligger der hedder engelsk, men hvis du skal ned og kommunikere lokalt, så er du nødt til at bruge de lokale sprog. Oven i det skal du kunne tilpasse din kommunikation, så den passer til kulturen, deres konventioner og så videre. Ellers kan du ramme langt forbi målet. På den måde er oversættelse ofte undervurderet og meget mere kompliceret, end folk tror," forklarer Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Læs artikel af Kasper Foged i KOMMAGASINET, april 2021.
https://kommagasinet.dk/se-bare-frem-til-fremtiden/

INSPIRATION TIL ARBEJDE MED DEN FÆLLES EUROPÆISKE REFERENCERAMME FOR SPROG: WORKSHOP ONLINE I JUNI

Få inspiration til, hvordan man kan arbejde med Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) og inddrage den nye CEFR Companion Volume med dens fokus på mediering og flersproglige samt flerkulturelle færdigheder i din undervisning på de gymnasiale uddannelser.

CEFR – Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog er siden dens fremkomst i 2001 blevet stadig mere inddraget i fx styredokumenter for sprogfagene i det danske uddannelsessystem. Men som sproglærer kan man også bruge CEFR og den tilhørende Companion Volume mere aktivt i sin undervisning. Formålet med denne workshop er netop at vise, hvordan CEFR Companion Volume kan bruges til at styrke og videreudvikle sprogundervisningen.

På workshoppen arbejdes der med den udvidede version af CEFR Companion Volume (CV) fra 2020, som har nye kompetencedeskriptorer og et udvidet fokus på mediering (se fx s. 90 i CV) og flersproglige og flerkulturelle kompetencer.

Målgruppen for workshoppen er primært sproglærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser, men også fagkonsulenter og forskere involveret i uddannelsen af gymnasielærere, i curriculumudvikling og eksamensudvikling er velkomne til at deltage.

Se mere her:
https://ecml.dk/ecml-workshops/

 

HVORDAN KAN DIGITALE TEKNOLOGIER BIDRAGE TIL AT UDVIDE SPROGFAGLIGHEDEN? PUBLIKATION FRA PROJEKTET FREMDitSPROG

Formålet med projektet FREMDitSPROG er at undersøge og bidrage til sproglæreres hensigtsmæssige anvendelse af it med henblik på at styrke elevernes anvendelse af digitale værktøjer som en naturlig del af deres sproglæring og arbejde i sprogfagene. Projektet vil undersøge, hvordan digitale teknologier kan bidrage til at udvide selve sprogfagligheden. Projektet tager dermed ikke afsæt i digitale teknologier, men i potentialet for faglig og didaktisk udvikling og udvidelse af sprogfagene med inddragelse af teknologier. Det er hensigten at etablere en dialog mellem sprogfagenes kernefaglighed og fremmedsprogenes fagdidaktik på den ene side og digitale teknologiers muligheder på den anden side. Målet er derigennem at løfte og udvide den eksisterende faglighed gennem inddragelse af digitale teknologier.

Læs mere her:
https://open-tdm.au.dk/blogs/fremditsprog/om-projektet/

I publikationen Undersøgelse af digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen fremlægges resultaterne af undersøgelsen, der indeholder svar fra 432 sproglærere.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at etablere et overblik, der forhåbentlig kan pege på overordnede tendenser inden for udbredelsen og anvendelsen af digitale teknologier i sprogfagene på de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen har til hensigt at kortlægge, hvordan digitale praksisser og værktøjer er integreret i fremmedsprogsundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Læs mere her, og download undersøgelsen.
https://open-tdm.au.dk/blogs/fremditsprog/2021/03/18/publikation-undersogelse-af-digitale-teknologier-i-fremmedsprogsundervisningen/

SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den ‘varierede gentagelse’ i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?

Se først indlæg 17 ("Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?")

I indlægget skriver jeg, at der ikke er tale om identiske, men om varierede gentagelser. Variationen fremkommer fx ved træningsfokus på forskellige sproglige og samtalemæssige fænomener og ved tilføjelse af underemner og/eller delaspekter af underemner.

Link til dokumentet 'Cyklisk træning og træningsrunder', hvor fremgangsmåden er uddybet:
Cyklisk traening og traeningsrunder

Man kan imidlertid komme ud for, at nogle samtalegrupper er for sprogligt svage til at kunne klare de beskrevne variationsmuligheder i træningsrunderne, fordi ordforråd, grammatik og overholdelse af de mest basale samtaleregler i sig selv udgør en lille kamp. Der hersker ingen tvivl om, at sådanne samtalegrupper læringsmæssigt ville få det største udbytte ved tre gennemløb af en 'uformel samtale' uden de beskrevne variationer, og det er der også grupper, der gennemfører helt uproblematisk efter råd fra vejleder.

Dog kan der være tilfælde, hvor grupper udviser manglende motivation for "at lave den samme aktivitet tre gange". Mine forslag i denne situation er som følger:

a. 
Bevidstgørelse om, at gentagelse er alfa og omega i den fremmedsproglige læringsproces.

b. 
Bevidstgørelse om, at kognitiv overbelastning udgør en barriere for læring, og at udførelse af en aktivitet, eleverne/de studerende intersprogligt ikke er klar til at udføre, er omsonst.

c. 
Bevidstgørelse om, at en samtale umuligt kan udføres helt på samme måde tre gange. Hver samtale er unik og kan ikke gengives ordret, med mindre der er tale om oplæsning fra et manuskript.

d. 
Bevidstgørelse om, at man meget ofte taler om de samme emner i hverdagen. Den generelle emnevariation er faktisk ikke ret stor, viser undersøgelser på området.

e.
Endelig er der den mulighed, at man tager fat i udformningen af den pågældende 'uformelle samtale' og til formålet 1) laver om på rækkefølgen af de anførte delaspekter inden for den enkelte samtalekasse, 2) gør et delaspekt i en samtalekasse til kassens emne/overskrift og kassens emne/overskrift til et delaspekt og/eller 3) ændrer lidt på ordlyden af samtalekassernes emner/overskrifter og/eller delaspekter.

Det vigtige i denne opgaveredigering er, at emnerne og ordforrådet ikke udfordrer samtalegruppen ud over, hvad den kan klare, men at gruppen alligevel oplever variation i aktiviteten og dermed bibeholder motivationen for dens udførelse.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed

 

SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed

(Dette indlæg er en fortsættelse af indlæg 7: "Opstart på et forløb i samtalefærdighed").

Oparbejdelse af samtalefærdighed forudsætter et vist sprogligt grundlag og kan af den årsag ikke påbegyndes, før eleven/den studerende i sit intersprog kan optage samtalefærdighedens komponenter uden at blive kognitivt overbelastet. Kognitiv overbelastning udgør nemlig en barriere for læring. Hvornår i den intersproglige udvikling en elev/en studerende er klar til at påbegynde inkorporering af de konversationelle komponenter, er individuelt betinget, men helt overordnet og generelt skal man have været igennem et begyndersystem i det pågældende sprog.

Før den sproglige dimension påkobles, kan et forløb i samtalefærdighed med fordel indledes af en kortfattet bevidstgørelse om samtalens grundlæggende karakteristika. (Denne kan senere udvides i takt med, at den sproglige dimension påkobles). Det vil i denne forbindelse give mening at fremhæve forskellene mellem (formelt) skriftsprog og talesprog samt mellem envejs- og tovejskommunikation. (Se fx kompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori, siderne 4-8).
Link til kompendiet:  Konversationel kompetence-1-teori

Som beskrevet i indlæg 7, anbefaler jeg i et samtaleforløb at starte op med teknikken at 'spørge-ind-til'. Denne teknik er alfa og omega i enhver samtale og kræver desuden ikke anvendelse af ekstra sproglige elementer (som fx gambitter).

Den næste teknik, jeg anbefaler at introducere, er emneskift via emnekæder (jf. indlæg 40: "Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen"). Heller ikke her kræves der anvendelse af ekstra sproglige elementer, og teknikken er et must for at samtalens deltagere kan navigere rundt i og mellem samtalekassernes emner, uden at samtalen går i stå.

Herefter kan introduktion af teknikken 'smalltalk' med fordel påkobles forløbet. (Se indlæg 6: "Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'"). Smalltalken kan på sin side opdeles i lettere og sværere emner, hvor fx 'vejr og vind' er så universel og under alle omstændigheder nyttig at beherske leksikalsk, at dette emne kunne udgøre en god opstart på indføring i teknikken.

Uden den tilbagekanaliserende feedback er der ikke tale om en samtale, hvorfor den nødvendigvis må introduceres tidligt i forløbet.
Link til 'tilbagekanaliserende feedback':  Tilbagekanaliserende feedback

Som det fremgår, kan den i første omgang udføres nonverbalt, hvorefter den kan udvides til at omfatte den korte feedback.

Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed:
- kort introduktion til samtalens karakteristika
- teknikken 'spørge-ind-til'
- emneskift via emnekæder
- smalltalk (lettere emner)
- tilbagekanaliserende feedback (nonverbal og kort feedback)
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde