Forfatterarkiv: Lone

SAMTALE – FORSLAG (61): ‘En uformel samtale’ er ikke formel og upersonlig informationsformidling

Der kan være flere grunde til, at en samtale ikke rigtigt kører, som den bør, og her på bloggen har vi været inde på flere af dem.

En endnu ikke berørt årsag opstår, når samtalepartnerne forsøger at køre samtalen mere som formel informationsformidling end som uformel informations- og meningsudveksling. Denne tilgang til den 'uformelle samtale' medfører uheldigvis, at samtalen mister de interpersonelle og reciprokke karakteristika, den besidder sammenlignet med andre kommunikationsformer.

Som vejleder kan man som oftest i en samtalegruppe registrere problemet på flg. måder:
- Samtalen kører trægt og går ofte i stå.

- For mange lange individuelle taleture/replikker, der mindsker det interaktionelle flow.

- Teknikken 'spørge-ind-til' anvendes ikke i nævneværdig grad, hvilket har den logiske forklaring, at denne teknik jo primært anvendes til at udvise interesse for personrelaterede (deltagerrelaterede) emner og spørgsmål, som den adspurgte har forudsætninger for at svare på.   

- Der tales markant mere i 3. person end i 1. og 2, hvilket betyder, at der er en uheldig overvægt på formel og upersonlig informationsformidling i forhold til uformel og personlig informations- og meningsudveksling.

- Deltagerne ikke taler med hinanden, men til hinanden.

Det er indlysende, at der her er tale om manglende forståelse af den uformelle samtales særkender og om "overførsel" af træk fra andre sproglige aktiviteter uden det interaktionelle eller personlige aspekt, der karakteriserer den 'uformelle samtale' (fx mundtlige oplæg).

Jeg vil på baggrund af ovenstående foreslå, at man bevidstgør deltagerne om betydningen af det personlige perspektiv i den 'uformelle samtale' samt om øvrige grundlæggende forskelle mellem denne kommunikationsform og andre.

Jeg har selv gode erfaringer med at belyse vigtigheden af, at deltagerne ikke taler for meget i 3. person på bekostning af 1. og 2. Det åbner med det samme op for mulighed af anvendelse af teknikken 'spørge-ind-til', hvorved samtalen glider meget lettere, og interaktiviteten opretholdes.

Det er også vigtigt, at man som vejleder, der nu og da deltager i gruppesamtaler med forskellige formål, netop tilgodeser samtalens iboende personlige perspektiv og ikke (af vane) overfører de karakteristiske træk fra de lærer- og materialestyrede spørgsmål til den 'uformelle samtale'.

Endelig foreslår jeg, at man giver sine elever/studerende det råd opmærksomt at lytte til uformelle hverdagssamtaler på dansk som et led i en bevidstgørelse om, hvordan de foregår, og hvad de rummer indholdsmæssigt. Disse samtaler finder jo sted overalt, og eleverne/de studerende deltager i dem mange gange dagligt, men uden at reflektere særligt over det. Denne bevidstgørelse ved jeg af erfaring kan være en medvirkende faktor til, at elever/studerende kan forbedre deres konversationelle kompetence på dansk væsentligt, sideløbende med at udvikler den fremmedsproglige.

Som nævnt før i dette forum, er det nemlig meningen, at den 'uformelle' samtale i sprogundervisningen skal lægge sig så tæt op ad den ægte hverdagssamtale som det overhovedet er muligt under de givne omstændigheder. Mundtligheden i klasseværelset skal efterligne mundtligheden i det virkelige liv (jf. indlæg 54).
--------------------
© Lone Ambjørn 2022, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?

 

ARRANGEMENT PÅ KU FOR GYMNASIELÆRERE: BROBYGNING MELLEM GYMNASIUM OG UNIVERSITET OG KARRIERELÆRING

Onsdag den 30. marts 2022 inviterer Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet til en sprogdag for gymnasielærere i fremmedsprog. Emnerne for dagen er brobygning mellem gymnasium og universitet og karrierelæring.

 Brobygningsdelen vil især have fokus på, hvordan gymnasiet kan forberede fremmedsprogselever til de videregående uddannelser, og hvad universitetet kan gøre for at sikre en god overgang mellem gymnasium og universitet inden for fremmedsprogene.

Karrierelæringsdelen vil handle om, hvordan og hvorfor fremmedsprogsfagene er relevante i et karriereperspektiv.

Dagen vil både bestå af faglige oplæg og workshops om brobygning og karrierelæring.

Se mere om arrangementet her:
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2022/sprog-karriere-og-overgange/?fbclid=IwAR16C6W2iV-pL4ciiD9M6r2e3qDl_ou2MyuBBiobg8BMtzG6j5rT7rTzOlM

 

GYMNASIUM INDLEDER INDSATS MOD SNYD OG PLAGIAT

Under coronanedlukningen opdagede dansklærer Rikke Taber Graverholt fra Aalborg Katedralskole udbredt snyd blandt sine elever både til de virtuelle termins- og årsprøver samt i de skriftlige afleveringer. Det følte hun, at hun blev nødt til at gøre noget ved. Og da hun på samme tid er meget optaget af den skriftlige dimension i sit fag, tog hun det også som en pædagogisk udfordring at få gjort noget ved snyd og plagiat blandt eleverne.
De tanker blev begyndelsen på en proces på Aalborg Katedralskole, hvor alle lærere og elever nu taler mere åbent om snyd og plagiat. 

Rikke Taber Graverholt fik ledelsen med på idéen om at indlede en indsats mod snyd og plagiat, og hun og fire andre kolleger fik timer til at sætte sig sammen og planlægge indsatsen.

Sidste efterår blev der afholdt et heldagsarrangement med alle lærere og elever på skolen med workshops, øvelser, plagiatspil og walk and talks’s om plagiat og snyd og et foredrag af Niels Vogensen, som er ekspert i plagiering blandt elever og studerende på videregående uddannelser.

Inden da havde 500 ud af skolens 900 elever besvaret et spørgeskema, som blandt andet viste, at 43 procent af eleverne læser tekstanalyser på studienet.dk, før de selv går i gang med at skrive, og ifølge Rikke Taber Graverholt krediterer eleverne ikke studienet.dk i deres opgaver. Studienet.dk er en portal med besvarelser af opgaver, analysemodeller og andet materiale i de fleste fag i gymnasiet.
41% af skolens elever benytter Google Translate i sprogfag, og 47% mener, at det er snyd at anvende dette værktøj.

"Inden vi begyndte, var jeg af den opfattelse, at lærere og elever er på samme hold, og at vi sammen arbejder for, at de bliver dygtigere, dannede demokratiske borgere. Men jeg har fundet ud af, at mange elever ser os lærere som en del af systemet og medskabere af den præstationskultur, de føler sig underlagt," siger Rikke Taber Graverholt.

Foran alle elever og lærere satte en elev til et heldagsarrangement ord på, at præstationskulturen er roden til meget snyd og plagiat, hvilket høstede et stort bifald fra andre elever. Bemærkningen kom, efter at Rikke Taber Graverholt fra scenen havde sagt, at Aalborg Katedralskole også skal være kendt for, at man som elev tør at fejle, og at det er bedre at kæmpe sig til et 4-tal end at snyde sig til et 12-tal.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 6. januar 2022.
https://gymnasieskolen.dk/rikke-fik-nok-af-snyd-nu-taler-laerere-og-elever-aabent-om-problemet

 

ENGELSK- OG TYSKLÆRERFORENINGEN EFTERLYSER ÆNDRINGER I GYMNASIEREFORMEN FRA 2017

Færre gymnasieelever får sprog på A-niveau. Det viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Især engelsk og tysk som fortsættersprog har oplevet et drastisk fald: I sommer dimitterede 55 procent af stx-eleverne med engelsk på højeste niveau, for fem år siden var andelen 67 procent. Seks procent af stx-studenterne havde tysk fortsætter på A-niveau i sommer, hvilket var et fald på tre procentpoint siden 2016.     

Udviklingen bekymrer fremmedsprogslærerne. De mener, at det store fald skyldes flere ting, men især gymnasiereformen fra 2017 har påvirket udviklingen negativt. Et af formålene med reformen var ellers, at flere unge skulle vælge fremmedsprog.

Men i realiteten har de faste bindinger i studieretningerne resulteret i, at det er blevet sværere at få sprog på A-niveau, påpeger forpersonen for Tysklærerforeningen for STX og HF. "De faste bindinger i studieretningerne betyder, at de fleste elever allerede har fire fag på A-niveau, når de har valgt studieretning. Hvis de ønsker et fremmedsprog på A-niveau, skal de derfor tage et ekstra A-fag, og det er meget krævende," forklarer Lise Bentsen.

Det er Engelsklærerforeningen for STX og HF enig i.
"Med reformen er det blevet sværere at vælge engelsk på A-niveau. Hvis man for eksempel har en naturvidenskabelig studieretning med to studieretningsfag på A-niveau, så er det nok ikke så attraktivt at få et ekstra A-fag med endnu flere afleveringer," siger forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun peger desuden på, at flere og flere skoler samlæser engelskhold på A- og B-niveau. "Samlæsning er bestemt ikke med til at gøre A-niveauet mere attraktivt. Hvis man i to år har skullet navigere på et engelskhold, hvor der er blevet undervist ud fra to forskellige læreplaner med forskellige afleveringskrav og eksamensgenrer, så er det måske ikke lige det fag, man har allermest lyst til at opgradere til A-niveau," påpeger Bodil Aase Frandsen Schmidt, der hæfter sig ved, at det i modsætning til fremmedsprogene er lykkedes for matematik at få regler, der forbyder samlæsning.

Tysklærerforeningen mener, at der er behov for, at man ændrer strukturen i gymnasiet, så grundforløbet bliver afskaffet, og elevernes valg af studieretning allerede sker i grundskolen.
Børne- og undervisningsministeren har tidligere udtalt, at hvis det stod til hende, så blev grundforløbet helt afskaffet, men at hun ønsker en bred politisk aftale om ændring af grundforløbet

Både engelsk- og tysklærerne så også gerne, at der kom et større samarbejde mellem sprogfagene og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. De har blandt andet efterlyst studieretninger, der kombinerer sprog og naturvidenskab.
Dansk Erhverv, Dansk Industri og flere universiteter har tidligere opfordret til, at man ændrer gymnasiereformen, fordi den ikke har hjulpet på sprogkrisen i gymnasiet.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 4. januar 2022.
https://gymnasieskolen.dk/drastisk-fald-i-fremmedsprog-laerere-vil-aendre-reformen

 

SPANSK SOM FORSØG I FOLKESKOLEN HAR SVÆRE KÅR

Som en del af Børne- og Undervisningsministeriets forsøg, har skoler i fire år kunnet tilbyde spansk som et treårigt valgfag i udskolingen. Men faget presses af, at eleverne også skal have et praktisk-musisk valgfag, fortæller lærere og ledere på Frederiksberg Skole.

For de nu ti deltagende skolerne gælder det, at spansk er et supplement til den sprogundervisning, som skolerne tilbyder eleverne. Eleverne har stadig engelsk som 1. fremmedsprog og enten tysk eller fransk som 2. fremmedsprog.

Afdelingsleder Lis Wendel fra Frederiksberg Skole fortæller, at det ikke alene er coronapandemien, der er skyld i, at skolen ikke har oprettet spansk for 7. årgang dette skoleår. I 2019 blev det nemlig obligatorisk for eleverne i 7. og 8. klasse at vælge et praksis-musisk valgfag, hvilket har skabt trængsel på elevernes skemaer og gjort det svært at få plads til spansk.

En af de lærere, der har undervist i spansk, er Liselotte Lentz-Nielsen. For at blive kvalificeret, har hun taget en uddannelse som spansklærer på professionshøjskolen Absalon. Indtil videre har hun undervist en 8. klasse i spansk. Det har været en rigtig god oplevelse, fortæller hun. Derfor håber hun, at hun sammen med en kollega kan få spanskundervisningen på rette fod igen.

"Det giver mening, at folkeskolen tilbyder spansk til de elever, der er sprogligt interesserede og vil noget mere. Men det kræver, at eleverne har luft i skemaet, og vi har tiden og resurserne til at gøre noget ekstra ud af undervisningen", siger hun.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) gennemfører en erfaringsopsamling, der skal afdække de deltagende skolers erfaringer med forsøget. Formålet med erfaringsopsamlingen er at skabe grundlag for beslutningen om, hvorvidt spansk som treårigt valgfag skal indføres som en permanent mulighed i grundskolen.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 14. december 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1884429/skoles-spanskundervisning-presses-af-obligatoriske-valgfag

 

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Så er det blevet tid til at sige TAK FOR I ÅR til både spørgere og læsere for interessen omkring oparbejdelse af samtalefærdighed i fremmedsprogsundervisningen.

Fra og med 16. januar 2022 modtager jeg igen spørgsmål pr. mail vedr. oparbejdelse af samtalefærdighed.

Glædelig jul og godt nytår.
Mvh., Lone

SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?

Svar på spørgsmål:
Den bog, spørgeren refererer til, er:
Birgitte Sally: Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat.
Gyldendal 2007.

Birgitte Sallys bog om smalltalk er centreret omkring kontaktskabende kommunikation mellem personer uden forudgående relationer eller med perifere, upersonlige relationer. At kommunikationen er kontaktskabende betyder, at indholdet er langt mindre vigtigt end forholdet mellem dem, der smalltalker. Dertil kommer, at der er emner, der ikke indgår i smalltalk, fx politik, religion, økonomi, sex.

Med andre ord er der væsentlige forskelle mellem Birgitte Sallys smalltalk og den 'uformelle samtale', som jeg anbefaler indgår i den fremmedsproglige mundtlighedstræning. MEN der er også principielle ligheder mellem de to kommunikationsformer, som fx det helt overordnede aspekt at være socialt kompetent og dermed evne at indgå i velfungerende kommunikative relationer med andre.

Der er således dele af Birgitte Sallys bog, der også er relevante for den 'uformelle samtale'. Så tager man højde for de anførte forskelle, kan en underviser/vejleder i samtale have glæde af at læse bogen og bevidstgøre sine elever/studerende om de relevante indfaldsvinkler. Men jeg kan pga. de grundlæggende forskelle ikke anbefale den som grundbog for undervisning i samtalefærdighed.
--------------------
Når det drejer sig om selve samtaleteknikken smalltalk, skal jeg lige for en ordens skyld henlede opmærksomheden på, at den form, jeg anbefaler træning af, har en samtaleteknisk funktion for personer med nære(re) personlige relationer og er af relativ kort varighed (jf. indlæg 6 og 52).
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?

 

NCFF SØGER DELTAGERE TIL PROJEKTER OM MUNDTLIGHED

Mundtlighed er en essentiel del af fremmedsprogskompetencer. Ikke desto mindre er netop dette område en udfordring for mange lærere/undervisere såvel som elever/studerende. Med henblik på at give mundtligheden bedre betingelser og styrke elevers/studerendes lyst og evne til at udtrykke sig mundtligt ønsker NCFF derfor at igangsætte projekter, der på forskellig vis beskæftiger sig med at udvikle dette område.

Se opslaget fra NCFF i sin helhed her:
https://ncff.dk/soeg-projektmidler/saerlige-calls/mundtlighed?fbclid=IwAR0nbV3dPxSq239vJPjtFbHlNHta4UUibqh0qWREe_nWU_s38ww2ZEQZOeU

 

NCFF FORTSÆTTER SIT VIRKE INDTIL ULTIMO 2025

Uddannelses- og Forskningsministeriet har imødekommet en ansøgning fra NCFF om forlængelse som nationalt center for fremmedsprogene i Danmark på tværs af uddannelsessystemet. Centret fortsætter herefter sit virke indtil ultimo 2025 og inden for den nuværende økonomiske ramme.

Centerforlængelsen skaber kontinuitet og arbejdsro til fortsat at støtte projekter, formidle viden, bringe sprogfolk sammen, etablere samarbejder og eksekvere egne initiativer, som gavner alle sprogfag i hele uddannelsessystemet, og som har til formål at få flere elever og studerende til at vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer.

NCFF ser også frem til i de kommende år at forsætte arbejdet med at understøtte og styrke alle fremmedsprog, sætte fokus på kvalitetsudvikling af sprogfagene og -uddannelserne, præsentere ny viden, kvalificere debatten om fremmedsprog og invitere til at diskutere, hvad fremmedsprogsundervisning og -uddannelse skal kunne.

Læs denne meddelelse af Morten Moesgaard Sørensen, NCFF, 10. december 2021. https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/to-aars-forlaengelse-til-ncff?fbclid=IwAR2M75gRzkCV2jD1g-RB52OdYZ2jnaqBF4SYSs5Pdr1qvpErXdxDIuc1XkA