Spørgsmål
På hvilken måde/med hvilke(n) samtaleteknik(ker) kan det anbefales, at man indleder et forløb i samtalefærdighed med udgangspunkt i aktiviteten 'uformel samtale'?

Svar
Jeg vil indlede mit svar med at opstille flg. grundlæggende komponenter for tale- og samtalefærdighed.

TALE
- ordforråd
- udtale
- grammatik

SAMTALE
- samtaleteknikker (fx spørge-ind-til; smalltalk; tilbagekanaliserende feedback; emneskift)
- replikskiftemekanismer (fx overtagelse, overdragelse og bibeholdelse af taleretten)
- kommunikationsstrategier (fx overbegreber, beskrivelse, eksemplificering, omformulering)
- evt. interkulturelle forskelle i konversationel adfærd mellem modersmål og fremmedsprog

Talefærdighedens komponenter udgør grundlaget i samtalefærdigheden. Under en samtale integreres de to færdigheders komponenter.

Til samtalefærdigheden hører endvidere evne til at samarbejde med samtalepartnerne om samtalens strukturelle opbygning, igangholdelse og kommunikative vellykkethed. Og der fordres indholdsmæssig kreativitet med løbende udvikling af emnerne og disses delaspekter.

Det betyder, at underviser i tilrettelæggelsen af et forløb i samtale nødvendigvis må indtænke, at der er flere "bolde" i spil, når eleverne går fra at tale til at samtale, og at risikoen for kognitiv overbelastning dermed øges.

På baggrund af ovenstående anbefaler jeg at starte et forløb op med samtaleteknikken 'spørge-ind-til'. Den er alfa og omega for skabelse af et godt flow i samtalen, så den ikke ufrivilligt går i stå. Og den bidrager til, at samtalepartnerne får udvist den fornødne gensidige interesse for hinanden og for indholdet i hinandens bidrag til samtalen. På samme tid kan denne teknik – på de indledende undervisningsniveauer – afvikles uden brug af ekstra sproglige komponenter som fx gambitter, som kan påkobles senere i et forløb.

Direkte link til introduktion til samtaleteknikken 'spørge ind til'.
Spoerge-ind-til og kreativitet

Desuden anbefaler jeg, at man tilpasser antallet af obligatoriske samtalekasser og underemner efter deltagernes niveau. På den måde skabes der mere overskuelighed for de sprogligt svagere deltagere, på samme tid som de sprogligt stærkere gives en tilstrækkelig udfordring.

Hvad gør man så i denne forbindelse, hvis en samtalegruppe er sammensat af deltagere på forskellige sproglige niveauer? Med henblik på at tilgodese læringsdifferentiering, anbefaler jeg, at man giver de sprogligt stærkeste supplerende udfordringer, som fx
- at være særligt kreativ i teknikken 'spørge-ind-til';
- at inkorporere udvalgte gambitter i deres samtalebidrag;
- i særlig grad at fokusere på at være den opmærksomme modtager ved hjælp af tilbagekanaliserende feedback.
-------------------------------------
Se også:
- indlæg 45: Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
- indlæg 83 (De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis)
- indlæg 90 (Hvilke kriterier ligger til grund for en progressiv inkorporering af gambitter i træningen på et introducerende niveau?)
-------------------------------------
© Lone Ambjørn 2019, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
-------------------------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'