SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed

Spørgsmål:
Vedr. deltagercentreret oparbejdelse af fremmedsproglig samtalefærdighed:
Er det muligt at få et nærmere indblik i, hvorved de lærerstyrede spørgsmål-svar konkret adskiller sig fra den naturlige hverdagssamtale, som eleverne træner i grupper.

Svar:
Jeg indleder mit svar med en karakteristik af den uformelle hverdagssamtale.
Den uformelle hverdagssamtale har som social aktivitet tre grundlæggende formål: at udveksle informationer og meninger samt skabe og opretholde sociale relationer. Samtalen udgør en interpersonel og reciprok interaktionsproces, der opbygges af to eller flere deltagere i et fælles nu. Samtalen organiseres som et koordineret samarbejde om udveksling af kohærente verbale og non verbale bidrag, som på skift realiseres af parterne i rollerne som hhv. Afsender med bidrag i form af replikker og Modtager med bidrag i form af tilbagekanaliserende feedback.
Samtalens parter har principielt lige rettigheder, forpligtelser og medansvar, hvad angår fordeling af taleretten (regulering af replikskiftet), valg af emner, overholdelse af en række konversationelle teknikker samt skabelse af en meningsfuld og udbytterig samtale, der respekterer en givet kulturs konversationelle konventioner.
--------------------
I nedenstående oversigt tager jeg udgangspunkt i den form for lærerstyrede udvekslinger, hvor der i plenum stilles spørgsmål til eleverne over en læst tekst.
a.
Aktiviteten styres af underviser, der på skift stiller spørgsmål til elever, hvis rolle dermed reduceres til at besvare spørgsmål. Underviseres adfærd ville i en naturlig samtale fremstå som dominerende, og elevens som udtryk for mangel på interesse for at deltage i samtalen. Begge former for adfærd betragtes som inadækvate i konversationel sammenhæng.

b.
Medansvaret for og samarbejdet om at opbygge og udvikle en naturlig samtale ligger hos alle samtalens parter. Såvel medansvar som samarbejde fratager de lærerstyrede aktiviteter eleven muligheden af at udvikle.

c.
I den styrede udveksling vil svaret fra eleven ofte afstedkomme en umiddelbar sproglig evaluering fra underviser, hvilket ikke indgår i en naturlig samtale. Evalueringen retter desuden opmærksomheden mere mod sproglig form end mod indhold og funktion.

d.
I en naturlig samtale stiller man ikke hinanden forståelsesmæssige spørgsmål over indholdet i en tekst. Man kan føre en samtale over en god bog eller film, som man udveksler meninger om, og man kan diskutere spændende emner fra artikler, tv-udsendelser el. lign.

e.
Den lærerstyrede udveksling foregår stort set udelukkende om og i 3. person. I en naturlig samtale er 1. og 2. person langt mere fremherskende, fordi parterne i høj grad inddrager egne synsvinkler, oplevelser og erfaringer.

f.
En af den naturlige samtales regler er, at deltagerne skal tilpasse informationsmængden i forhold til deres forhåndsviden om et givet emne. I den lærerstyrede udveksling gives for mange informationer, idet udvekslingen foregår med udgangspunkt i en tekst, som eleverne har læst. Underviser spørger således for en større dels vedkommende eleverne om noget, som underviser selv og eleverne på forhånd kender svaret på. Det gør spørgsmål og svar formålsløse og irrelevante.

g.
I en naturlig samtale fordres emnemæssig kreativitet af hver deltager. Når det kun er underviser, der stiller spørgsmålene, og disse ofte verserer over en til formålet læst tekst, gives sprogeleverne ikke mulighed for at få udviklet hverken den kreativitet eller spontanitet, der karakteriserer den naturlige samtale.

h.
Flg. grundlæggende samtaleteknikker kan sprogeleven ikke lære via de lærerstyrede aktiviteter: samtaleindledning og -afslutning, smalltalk, spørge-ind-til, tilbagekanaliserende feedback, emneskift, deltagelse med uopfordrede samtalebidrag, turtagningsmekanismer.

i.
En naturlig samtale er virkelighedsnær. Det er den lærerstyrede udveksling ikke.

Yderligere kommentarer til den lærerstyrede udveksling
Det fremgår af undersøgelser på området, at lærerstyret fremmedsprogsundervisning kun giver omkring 20% af taletiden til eleverne.

Den lærerstyrede udveksling inkl. sproglig evaluering overværes af alle de andre elever i klassen/på holdet, hvilket i mange tilfælde afstedkommer utryghed og nervøsitet hos eleven for at ytre sig på fremmedsproget og begå fejl. Træning i samtalefærdighed i mindre grupper reducerer dette ubehag væsentligt, hvilket på sin side fremmer læringen.

For undervisning i gymnasieregi kan problemet endvidere være, at de lærerstyrede udvekslinger umuligt kan efterleve læringsmål gående på, at der ifm. træning af mundtlig kommunikation arbejdes med samtale omfattende dennes grundlæggende struktur samt teknikker til at indlede samtalen, beholde ordet, give ordet videre, skifte emne, give tilbagekanaliserende feedback, konkludere samt afslutte samtalen (jf. fx læreplan/vejledning til spansk begyndersprog A, stx).

Det er naturligvis tankevækkende, at de styrede udvekslinger i meget høj grad adskiller sig fra den naturlige samtale og ligefrem i nogle tilfælde fremprovokerer en kommunikativ adfærd, der er i direkte modstrid med en naturlig samtales. Og de lærerstyrede udvekslingers eksistensberettigelse i plenum, hvor størsteparten af eleverne er passive, må man stille spørgsmålstegn ved i en undervisningsverden, hvor den tildelte undervisningstid i forvejen er alt for sparsom.

Disse to problemstillinger kunne undervisere evt. løse på flg. måder:
- Meget gerne i samarbejde med kolleger at overveje, hvordan den lærerstyrede udveksling kan udformes og afvikles, så den i det mindste har flere træk fælles med den naturlige samtale.

- Med kritiske øjne at (re)vurdere omfanget af anvendelse af lærerstyrede udvekslinger på bekostning af den deltagercentrerede træning i uformel samtale.