Spørgsmål:
Når en samtale går i stå eller kører trægt, er en af årsagerne – ifølge deltagernes eget udsagn – at de finder nogle af emnerne mindre interessante at samtale om. Det drejer sig om elever og undervisning på et lidt højere niveau, hvor de mest grundlæggende udfordringer med at få en samtale til at fungere for manges vedkommende mere eller mindre er overvundet. Derfor er det ikke et egl. samtaleteknisk problem, der gør sig gældende her. Hvad kan man gøre for at løse det emnemæssige problem?

Svar:
At en samtale i læringsmæssig sammenhæng går i stå eller kører trægt, fordi deltagerne ikke umiddelbart finder emnerne interessante, er bestemt ikke et ukendt fænomen.

Helt overordnet er årsagen, at en deltager i en almindelig hverdagssamtale uden didaktisk formål er med til selv at bestemme emnerne. Samme frihedsgrad, hvad angår emnevalg, kan elever/studerende i en samtale, der er underlagt gældende læringsmål og eksamenskrav, i sagens natur ikke få.

I juni var der en artikel i Folkeskolen.dk vedr. en undersøgelse foretaget af 'Det Nationale Center for Fremmedsprog' specifikt rettet mod tysk på tværs af uddannelsessystemet. Man spurgte bl.a. ind til elevers og studerendes oplevelse af og motivation til faget, og af svarene fremgik det, at de efterlyser emner med relation til deres virkelighed og hverdag samt en højere grad af autenticitet.

Jeg mener ikke, at denne efterlysning gælder specielt for tysk, men meget vel kan fungere som et generelt og nyttigt pejlemærke for valg af emner i udarbejdelsen af de 'uformelle samtaler'. Der er også andre muligheder. Som beskrevet her:
Uformel samtale-kort introduktion

- kan underviser i udarbejdelsen af indholdet i samtalekasserne involvere eleverne/de studerende i valget af emner. Det kan gøres direkte ved fx at lade dem selv vælge et eller flere emner med større eller mindre relation til den enkelte 'uformelle samtales' hovedemne.

Det kan også gøres mere indirekte ved at indtænke den uformelle samtales iboende uforudsigelighed og spontanitet og acceptere, at en samtale kan tage en ikke planlagt emnemæssig drejning. Jeg kan i relation hertil anbefale underviser at gøre eleverne/de studerende opmærksomme på, at de med et emneskift skal sørge for at føre samtalen tilbage til det oprindelige spor igen, så lærings- og pensumkrav kan overholdes.

Generelt hvad angår udbuddet af emner i de 'uformelle samtaler', vil jeg her til sidst anbefale, at underviserne på basis af input fra eleverne/de studerende udarbejder en liste over emner, som har deres interesse, og som de derfor er motiverede for at samtale om. En sådan liste vil gøre arbejdet med udformningen af de enkelte 'uformelle samtaler' lettere, så der kan tages højde for mulige inkorporeringer af emner relateret til elevernes/de studerendes virkelighed og hverdag.
--------------------
Se også:
- indlæg 14 (Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en  gruppe ikke deltager i samtalen?)
- indlæg 32 (Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere).
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer 
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel