SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?

Spørgsmål:
Den tilbagekanaliserende feedback formodes at have en kommunikativ støttefunktion i samtalen. Man kan dog undertiden i elevernes samtaler opleve, at en feedback forekommer malplaceret i den givne kontekst og kan virke mere forstyrrende end støttende. Hvad er det, der går galt i disse tilfælde?

Svar:
Der skelnes imellem tre grundlæggende former for tilbagekanaliserende feedback, som realiseres af den aktive og interesserede Modtager:
- nonverbal (smil, nik, ryst på hovedet osv.)
- kort feedback (i form af neutrale og ekspressive gambitter)
- lang feedback (i form af kommentarer med forskellige funktioner)

Direkte link til intro om verbal tilbagekanaliserende feedback med danske eksempler.
Tilbagekanaliserende feedback

Til undervisere i spansk: spanske eksempler kan ses i materialet Konversationel kompetence (1) – Teori, side 13 – 17. Direkte link til materialet:
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Konversationel-kompetence-1-teori.pdf

--------------------
Af spørgsmålet fremgår det, at en tilbagekanaliserende feedback kan forekomme malplaceret i en givet kontekst. Det sker, når en samtalepartner i rollen som Modtager ikke er bevidst om, at feedbacken altid skal tilpasses den kommunikative intention i en Afsenders replik. Det betyder, at Modtager ikke bare kan vælge vilkårligt fra fx en liste over forskellige feedback-typer – uden hensyntagen til eller forståelse af budskabet i Afsenders replik.

Her følger eksempler på malplaceret feedback (A= Afsender; M= Modtager).

1.
Afsender er følelsesmæssigt berørt af, at den nye cykel lige er blevet stjålet og oven i købet i det korte øjeblik, Afsender var i supermarkedet. Derfor fordrer replikken mere end blot neutral feedback, der får Modtager til at fremstå uinteresseret og ligeglad.

A: I går var jeg lige et smut i supermarkedet, og da jeg kom ud, var min nye cykel væk!
M: (a) Hm; (b) Nå; (c) Aha.

2.
Omvendt kan en ekspressiv feedback virke overdrevet eller ironiserende i en kontekst, hvor Afsender blot ønsker at fremkomme med en neutral information.

A: Min søster og hendes kæreste kommer for resten på besøg i morgen.
M: (a) Virkelig! (b) Det siger du ikke! (c) Hold da op!

3.
I nedenstående eksempel er Afsenders primære intention at udtrykke glæde over at have gjort et godt køb på udsalg på trods af langvarig kødannelse. Modtager sætter i sin tilbagekanaliserende feedback primært fokus på kødannelsen, hvorved feedbacken mister sin kommunikative støttefunktion.

A: Selv om jeg måtte stå i kø i over to timer, lykkedes det mig heldigvis at få den jakke, jeg så gerne ville have, til kun halv pris!
M: (a) Sikken et besvær! (b) Nej, hvor irriterende!

4.
Som indledning til en (del)samtale om klimakrise og grøn omstilling, fremkommer Afsender med et udsagn, som er almen viden, og som Modtager må forventes at være bekendt med. I sådanne tilfælde kan man ikke bruge en tilbagekanaliserende feedback, hvormed man, i stedet for at bekræfte sin viden med enighed, refererer over til egen forestillingsevne. (Det får i øvrigt også Modtager til at fremstå som en ikke særligt velorienteret person).

A: Klimakrisen og grøn omstilling er virkeligt blevet højaktuelle emner.
M: Det kan jeg forestille mig.
--------------------
I relation til ovenstående vil jeg til foreslå, at man til en forberedelsesfase forud for udførelsen af en 'uformel samtale' finder eller udarbejder bevidstgørende aktiviteter, der på forskellig vis belyser anvendelsen af tilbagekanaliserende feedback, herunder den omtalte problemstilling.

Hvad angår sidstnævnte kan man lave fejlfindingsopgaver samt opgaver med en blanding af korrekte og ukorrekte tilbagekanaliserende feedback, hvor eleverne/de studerende skal finde de(n) korrekte og begrunde deres valg.

Sådanne aktiviteter behøver ikke nødvendigvis at være formuleret på fremmedsproget (i første omgang). Dette har den fordel, at samme aktiviteter/opgaver kan bruges i forskellige sprogfag, så flere undervisere kan samarbejde om udarbejdelsen.