SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den ‘uformelle samtale’ afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar.

Spørgsmål: 
Beskrivelse af den oplevede situation:
Emnet for den pågældende 'uformelle samtale' er 'Min familie'. Samtalen afvikles som en slags rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar og lyder ikke som en naturlig samtale.
Eksempel (der er tre samtalepartnere i en gruppe: A, B og C): 

A til B: Har du søskende?
B til A: Ja. (B til C): Har du søskende?
C til B: Ja. (C til A): Hvad med dig?  

Derefter fortsætter samtalen sådan:

A til B: Hvor mange søskende har du?
B til A: To. (B til C): Hvad med dig?
C til B: Tre. (B til C): Og hvad med dig? 

Hvordan kan man sætte konkrete ord på, hvad der samtalemæssigt går galt?

Svar:
Det er ikke ganske unormalt, at en samtale afvikles efter ovenstående model i de indledende læringsfaser. De er udtryk for en afsmitning fra andre træningsformer i det fremmedsproglige klasserum, som man er nødt til at få 'aflært' for at få de 'uformelle samtaler' til at fungere bedst muligt.

I ovenstående eksempler er alle deltagerne jo aktive og stiller hinanden spørgsmål. Problemet er imidlertid, at fremgangsmåden er ukorrekt, når det drejer sig om en ægte samtales struktur og indhold. Jeg skal i det følgende beskrive, hvori fejlene består.

Fejltype 1:
Normalt stiller alle samtalepartnere ikke på skift det samme spørgsmål til hinanden.
I stedet vil én af deltagerne (A) stille de to andre (B og C) det samme spørgsmål på én gang ("Har I søskende?"), kikke fra den ene til anden og afvente, hvem der frivilligt tager ordet som den første og besvarer spørgsmålet. Man "udpeger", med andre ord, ikke normalt den partner, der som den første skal besvare ens spørgsmål, hvis man har tænkt sig at stille de andre deltagere i en samtale det samme.

Fejltype 2:
Dernæst mangler teknikken 'spørge-ind-til'. Når spørgsmålet fra A er besvaret af fx B, bør både A og C i fællesskab anvende teknikken 'spørge-ind-til' med udgangspunkt i B's svar.
Se mere i dette dokument:
Spoerge-ind-til og kreativitet

Fejltype 3:
Som nævnt, vil det samme spørgsmål i en naturlig samtale med tre samtalepartnere normalt ikke blive stillet tre gange. Og det er fordi, at det ikke er nødvendigt. Det tredje samtalepartner vil oftest udvise den fornødne samarbejdsvilje og uopfordret, dvs. uden et direkte spørgsmål, fremkomme med de pågældende informationer.

Hermed også være sagt, at en samtale i sin struktur ikke udelukkende består af spørgsmål og deraf følgende opfordrede svar. Samtalepartnere fremkommer også med uopfordrede samtalebidrag. Herved adskiller den naturlige samtale sig væsentligt fra den lærerstyrede, hvor eleven/den studerende kun reagerer på direkte opfordring.

Fejltype 4:
Svarene på spørgsmålene er for korte. Så korte svar kan nemlig opfattes negativt af de andre samtalepartnere, som om den pågældende ikke rigtigt har interesse i at deltage i samtalen. Et mere normalt svar på spørgsmålet om, hvorvidt man har søskende, ville være:
"Ja, jeg har to (søskende)." Eller
"Ja, jeg har en storebror og en lillesøster."

Ved i svaret at give lidt mere uddybende information, samarbejder man med de andre samtalepartnere om at få samtalen til at glide bedre, så de(n) spørgende part(er) ikke behøver at trække hvert ord ud af munden på den svarende part.

(NB: Når det så er sagt, skal det også siges, at man som den svarende part ikke skal holde en lille enetale med en masse ekstra informationer, i forhold til hvad der spørges om. Det er nemlig også en fejl, der forekommer i træningssamtalerne. På den måde kommer man til at fremstå som dominerende i samtalen, og det er lige så usamarbejdsvilligt som at svare for kortfattet).
--------------------
(Se også indlæg 59: Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?).
--------------------  
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer