(NB: Dette indlæg er det første i det nye tiltag, jeg beskriver på denne websides forside, nemlig at jeg fra nu af og med jævne mellemrum vil supplere svar på spørgsmål med mine egne forslag til forskellige aspekter af samtaletræning. Disse forslag er baseret på mit mangeårige virke som underviser i og forsker inden for samtalefærdighed samt på erfaringerne fra min kursus- og konsulentvirksomhed inden for udvikling af den konversationelle kompetence).
Rigtigt mange sprogelever/sprogstuderende har den fejlagtige opfattelse, at det, der karakteriserer en meningsudveksling (en diskussion/en debat), er uenighed de deltagende parter imellem. Ifm. samtaletræningen kan man derfor opleve, at nogle grupper tildeler hinanden roller som hhv. enige og uenige i givne sagsforhold, og hvor dette har skabt problemer for dem, der måtte påtage sig en rolle som modstander af noget, de faktisk er tilhængere af – og omvendt. Det er naturligvis ikke meningen, når virkelighedsnærhed jo skal indtænkes.
En meningsudveksling er ikke pr. definition bygget op omkring uenighed, hvad angår givne forhold og problemstillinger. Den kan lige så vel bygges op omkring enighed parterne imellem, såvel som man i en meningsudveksling kan udtrykke delvis enighed og tvivl.
Hvis det forholder sig sådan, at alle i en gruppe er enige i givne spørgsmål, opbygges meningsudvekslingen med inddragelse og belysning af så mange forskellige aspekter af samme spørgsmål som muligt samt argumentation herfor. På den måde bekræftes og styrkes enigheden.
Det er netop denne inddragelse af en vifte af forskellige aspekter af samme sagsforhold, samtalegrupperne ikke er opmærksomme på. Derfor kan man som underviser møde den reaktion, at meningsudvekslingen opgives pga. enighed, eller at man, som nævnt, tildeler hinanden kunstige roller mhp. at fremprovokere uenighed. Det går meget sjældent godt, fordi de færreste formår at fastholde synspunkter, som de ikke deler i virkeligheden.
Konkluderende er mine forslag:
- at bevidstgøre om meningsudvekslingens karakteristika
- at udlevere behørige sproglige vendinger til formålet og iværksætte træning heraf
- at bevidstgøre om, hvordan et hovedaspekt i en meningsudveksling kan videreudvikles med en række delaspekter, der belyser, konkretiserer og perspektiverer hovedaspektet.
Se også:
- indlæg 28 (Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle).
- indlæg 54 (Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?).
- indlæg 62 (En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum).
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21): Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26): Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle