SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?

Svar:
Spørgsmålet kommer fra spanskfaget, og jeg linker lige her til et eksempel på præfabrikerede spørgsmål til emner. De findes på nettet til alle sprog.
http://www.paginadelespanol.com/clases-de-conversacion-la-amistad/

I det konkrete tilfælde er hovedemnet 'venskab', der via spørgsmålene belyses fra forskellige synsvinkler. Fx:
- Hvad forstår du ved 'venskab'?
- Hvad foretager du dig normalt sammen med dine venner?
- Hvilke egenskaber værdsætter du hos dine venner?
- Foretrækker du at have få og gode venskaber i stedet for mange og mere overfladiske?
- Hvad er årsagen til, at venskaber går i stykker?
Osv., osv.

Når elever og studerende er blevet undervist i samtale igennem længere tid og kan anvende de mest grundlæggende regler for dens opbygning og igangholdelse, kan denne slags spørgsmål for så vidt godt fungere som inspirationskilde. Men netop kun som inspirationskilde. En samtale er jo pr. definition karakteriseret ved kreativitet, spontanitet og inkorporering af personlige synsvinkler, og disse så essentielle aspekter kan meget let gå tabt, når udgangspunktet er til formålet fabrikerede spørgsmål.

I de mere indledende faser i udviklingen af samtalefærdigheden kan denne slags spørgsmål ikke anbefales. Selv om mange elever og studerende helt sikkert vil finde det meget lettere at få spørgsmålene til et emne serveret på en sølvbakke, kan det desværre alt for ofte konstateres, at anvendelsen skaber problemer.

En samtale baseret på præfabrikerede spørgsmål har mange lighedspunkter med den lærerstyrede samtale. Det hænger sammen med, at deltagerne vil være tilbøjelige til at have spørgsmålene liggende foran sig og direkte læse dem op. Diskursmønstret bliver stift og styret af spørgsmålene, og det skaber på sin side stor risiko for, at bl.a. den så vigtige tilbagekanaliserende feedback og andre samtalekarakteristiske elementer bortfalder.

Endvidere vil samtalen som oftest ikke udvikle sig ud over, hvad spørgsmålene lægger op til. Samtalens deltagere trænes således ikke i kreativitet og spontanitet, hvad angår samtalens udvikling, og de så essentielle personlige synsvinkler kommer ofte ikke med.

Faren for den uhensigtsmæssige "rundbordssamtale", der er beskrevet i indlæg 16, er også i høj grad til stede. Samme sted gør jeg også opmærksom på, at en naturlig samtale ikke udelukkende består af spørgsmål-svar, men også af uopfordrede samtalebidrag, hvor en deltager bidrager til samtalen uden at nogen har stillet et spørgsmål. Disse uopfordrede bidrag vil som regel falde bort, når der anvendes præfabrikerede spørgsmål.

Det er jo så nærliggende at spørge, om præfabrikerede spørgsmål slet ikke kan anvendes i samtaletræningen. Mit bud er flg.:
1) At de anvendes i forberedelsesfasen og ikke i selve udførelsesfasen, jf. den taskbaserede undervisning som beskrevet her:
Forberedelse-efterbearbejdning-uformel samtale

2) At spørgsmålene omformuleres til støttepunkter for samtalen og indskrives i samtalekasser som belyst her:
Uformel samtale-kort introduktion