SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde

Spørgsmål:
I indlæg 14 og 18 i bloggen kommer du ind på samtalepartnere, der ikke deltager (tilstrækkeligt) i samtalen, og det er den problemstilling, jeg gerne ville have en kommentar til, når det drejer sig om feedback til deltagerne i en samtalegruppe.
Jeg skal kunne give den enkelte elev i den pågældendes egenskab af deltager i en samtale feedback, men en samtale er jo i høj grad baseret på et samarbejde mellem deltagerne. Derfor er jeg i tvivl om, hvordan jeg sikrer den individuelle feedback, som den enkelte deltager har krav på, når der er tale om manglende eller utilstrækkeligt samarbejde i en samtale mellem tre parter.

Kommentar:
Før jeg besvarer spørgsmålet, skal jeg gøre opmærksom på, at der med termen 'feedback' i ovenstående spørgsmål refereres til formativ, procesorienteret vurdering, som underviser/vejleder løbende giver med henblik på at øge en elevs/en studerendes læringsmæssige udbytte og udvikling. Dvs. fremadrettet vurdering FOR læring og ikke bagudrettet resultatorienteret evaluering (= vurdering AF læring).

Jeg redegør nærmere for disse koncepter i publikationen "Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen. – Vedledende materiale til kompetenceudvikling". Direkte link:
Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Svar:
Jeg kan kun besvare dette spørgsmål ved at henholde mig til min egen tidligere praksis på området og fremstille svaret som et forslag/et råd, da jeg logisk ikke kan forholde mig til praksis inden for vurdering/feedback i andre undervisningssammenhænge.

Når det, som i det konkrete tilfælde, drejer sig om feedback i en situation, hvor en samtalepartner ikke deltager (i det nødvendige omfang) i samtalen, er der to individuelle forhold, der kan gives feedback på:

1)    Årsagen til den manglende/reducerede deltagelse, fx: utilstrækkelig leksikalsk kompetence, utilstrækkelig indsigt i samtaleemnerne, manglende forståelse af betydningen af aktiv deltagelse i en samtale.

2)    Den pågældendes evt. forsøg på at kompensere for den manglende/reducerede deltagelse ved at stille små opklarende spørgsmål (fx hvorfor, hvordan, hvornår) og/eller tage rollen som den aktive modtager i form af tilbagekanaliserende feedback, øjenkontakt, smil, nik osv.

Da der pr. definition skal et samarbejde til mhp. at få en samtale til at fungere, mener jeg også, at man bør give feedback på de to andre samtalepartneres evne til at få den ikke deltagende part inddraget i samtalen. Hvis de to andre forholder sig som beskrevet i indlæg 18 og ligesom lukker den ikke deltagende part ude uden forsøg på at inddrage den pågældende i samtalen vha. de beskrevne virkemidler, må feedbacken til disse to gå på fremover at søge en højere grad af samarbejde, hvad angår denne omstændighed.

Sammenfattende kan man sige, at når det drejer sig om feedback på de dele af en samtale, der fordrer samarbejde, er det den enkelte samtalepartners evne til at opfylde de forskellige samarbejdskrav, der gives feedback på.
--------------------
Se også:
- indlæg 34: Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
- indlæg 39: Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
- indlæg 55: Formativ feedback til samtalegruppen
- indlæg 56: Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
- indlæg 81: Det konstruktive og trygge vejledningsrum
- indlæg 84: Tidsplanlægning af vejledning med for formativ vurdering (feedback)
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)