SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen

Spørgsmål:
I indlæg 20 er du ifm. emneskift i samtalen inde på 'emnekæder'. Fordelen er, at denne form for emneskift er umarkerede og derfor sprogligt lettere at håndtere, fordi de ikke kræver anvendelse af passende gambitter. Du anbefaler derfor, at man i udformningen af hver enkelt emnekasse i de 'uformelle samtaler' på de lavere læringsniveauer indskriver delaspekter, som emnemæssigt ligger tæt på hinanden, så overgangen fra det ene delaspekt til det andet kan ske umarkeret uden emneskiftsgambitter.

Denne fremgangsmåde kan man fint få til at fungere inden for én og samme emnekasse. Men som regel vil en 'uformel samtale' jo bestå af flere emnekasser med hvert sit underemne til opgavens hovedemne og dermed også af forskellige delaspekter. Kan emnekæder anvendes, når samtalen involverer flere emnekasser, hvor emnerne er mindre beslægtede?

Svar:
Jeg lægger lige for ordens skyld links til introduktioner til både 'uformel samtale' og 'emneskift':
Uformel samtale-kort introduktion
Emneskift

I startfasen af oparbejdelsen af samtalefærdighed vil jeg anbefale, at man opbygger en 'uformel samtale' med forskellige emnekasser, som er så emnemæssigt beslægtede, at man ved at gå fra den ene emnekasse til den anden blot sætter fokus på andre perspektiver af samme sag. Dermed kan overgangen fra en emnekasse til en anden ske uden markerede overgange i form af gambitter.

Hvis man fx har en emnekasse med overskriften (forstået som underemne til opgavens hovedemne) 'daglige rutiner' og en anden kasse med overskriften 'fritidsbeskæftigelser', er de to emnekasser nært forbundne emnemæssigt. Fritiden udgør emnemæssigt et perspektiv af de daglige rutiner og omvendt. I sådanne tilfælde behøver man ikke umiddelbart at anvende gambitter til emneskift.

Når man vurderer, at eleverne/de studerende læringsmæssigt kan klare lidt mere, er det en god idé emnemæssigt at skabe lidt større emnemæssig distance mellem kasserne – uden at den dog er så stor, at der nødvendigvis kræves anvendelse af emneskiftsgambitter. Indfaldsvinklen vil i dette tilfælde være, at eleverne/de studerende bevidstgøres om og trænes i, hvordan man med emnemæssig kreativitet kan skabe glidende overgange fra et emne til et andet (emnekæder).

Nedenfor følger eksempler på, hvordan man via emnekæder uden markering af emneskift kan komme fra emne A (indkøb af madvarer) i én emnekasse til emne B (sociale netværk) i en anden emnekasse. (Samtalepartnerne er udeboende studerende).

A (indkøb af madvarer): fx manglende tid til indkøb/manglende midler til indkøb af ordentlige madvarer/manglende evne til at lave mad

OVERGANGE:
A1: Jeg har svært ved at finde tid til at købe ordentligt ind, men heldigvis bor jeg i nærheden af mine bedsteforældre, som tit inviterer mig til at spise med.

A2: En af mine venner og jeg tager til Bilka sammen en gang om ugen for at købe billigt ind.

A3: Det er altid de samme kedelige madvarer, jeg køber, fordi jeg ikke kan lave mad. Men i weekenderne tager jeg ofte hjem til mine forældre og får noget ordentligt at spise.

A4: På mit kollegium skiftes beboerne til at købe ind og lave mad, så jeg ikke behøver at tænke på det hver dag.

I ovenstående eksempler sammenkobles emne A (indkøb af madvarer) med emne B (sociale netværk – i form af familie, venner, samboer). Hermed er der dannet en emnekæde, som ikke fordrer en eksplicit emneskiftsmarkering:

FORTSÆTTELSE AF SAMTALEN:
B1: Det er vel nok nogle søde bedsteforældre du har! Og på den måde ser du dem ofte. Jeg bor desværre meget langt fra mine.

B2: Det lyder som en god idé, men Bilka ligger bare så langt væk. Har din veninde bil?

B3: Hvad med din bror og søster? Spiser de også hos dine forældre i weekenderne?

B4: Spiser I så også sammen? For det er da en god måde at lære andre at kende på, nu hvor du lige er flyttet til byen.

Derfra kan samtalen så fortsætte om forskellige perspektiver af 'sociale netværk'.

Sådanne emnekæder fordrer samtalemæssig kreativitet, som jeg anbefaler trænes i forberedelsesfasen til den 'uformelle samtale'. Eksempler som ovenstående kan let omformuleres til egl. kreativitetsskabende opgaver, som med fordel kan løses i grupper.

Det er en rigtig god samtaleteknisk færdighed at kunne gennemskue mulige relationer mellem givne emner og ad den vej få skabt en løbende rød tråd i samtalen. Og det er en teknik, som enhver samtalepartner på et hvilket som helst tidspunkt i en samtale får brug for.