SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed

(Dette indlæg er en fortsættelse af indlæg 7: "Opstart på et forløb i samtalefærdighed").

Oparbejdelse af samtalefærdighed forudsætter et vist sprogligt grundlag og kan af den årsag ikke påbegyndes, før eleven/den studerende i sit intersprog kan optage samtalefærdighedens komponenter uden at blive kognitivt overbelastet. Kognitiv overbelastning udgør nemlig en barriere for læring. Hvornår i den intersproglige udvikling en elev/en studerende er klar til at påbegynde inkorporering af de konversationelle komponenter, er individuelt betinget, men helt overordnet og generelt skal man som minimum have været igennem et begyndersystem i det pågældende fremmedsprog.

Før den sproglige dimension påkobles, kan et forløb i samtalefærdighed med fordel indledes af en kortfattet bevidstgørelse om samtalens grundlæggende karakteristika. (Denne kan senere udvides, i takt med at den sproglige dimension påkobles). Det vil i denne forbindelse give mening at fremhæve forskellene mellem (formelt) skriftsprog og talesprog samt mellem envejs- og tovejskommunikation. (Se fx kompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori, siderne 4-8).
Link til kompendiet: Konversationel kompetence-1-teori

Som beskrevet i indlæg 7, anbefaler jeg i et samtaleforløb at starte op med teknikken at 'spørge-ind-til'. Denne teknik er alfa og omega i enhver samtale og kræver ikke direkte anvendelse af ekstra sproglige elementer som gambitter for at kunne gennemføres. Det vigtigste i første omgang er at få selve teknikken til at fungere på et rudimentært niveau, før de samtaleregulerende gambitter påkobles.

Uden en tilbagekanaliserende feedback fra Modtagerne i en gruppe er der ikke tale om en samtale, hvorfor denne teknik nødvendigvis må introduceres tidligt i forløbet.
Teknikken kan i første omgang udføres nonverbalt (øjenkontakt, positivt ansigtsudtryk, nik, smil, imødekommende kropssprog), hvorefter den på et senere tidspunkt kan udvides til at omfatte den korte feedback i form af neutrale og ekspressive gambitter.

Jeg anbefaler, at teknikken 'smalltalk' ret hurtigt påkobles træningen. Den udgør en naturlig og praktisk måde at komme i gang med en samtale på i stedet for bare direkte at starte op uden nogen form for indledende manøvre. Den behøver ikke at fylde ret meget – blot et par udvekslinger.
(Se indlæg 6: "Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i uformel samtale" og indlæg 52: "Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i uformel samtale").
Smalltalken kan på sin side opdeles i lettere og sværere emner, hvor fx 'vejr og vind' er så universel og under alle omstændigheder nyttig at beherske leksikalsk, at dette emne kunne udgøre en god opstart på indføring i teknikken.

Samtalegrupperne skal i sagens natur ikke kun samtale over ét enkelt emne og har brug for at kunne navigere rundt i og mellem samtalekassernes emner, uden at samtalen går i stå. Til dette formål er kendskab til emneskiftsmekanismer alfa og omega. Jeg anbefaler at lægge ud med emneskift via emnekæder (jf. indlæg 40: "Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen"). Heller ikke her kræves der anvendelse af ekstra sproglige elementer.
(Om samtalekasser se indlæg 2: "Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?").