SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper

Når der skal dannes grupper til træning i samtale, opstår spørgsmålet om, efter hvilke kriterier dannelsen bedst foregår. (Se også indlæg 5 om antal deltagere i en samtalegruppe).

Uanset om det er underviser/vejleder eller deltagerne selv, der danner grupperne, er der en umiddelbar tilbøjelighed til at tage udgangspunkt i kriteriet 'sprogligt niveau' og sammensætte deltagere på nogenlunde samme niveau. Dette gøres i en formodning om, at sådanne grupper fungerer bedst træningsmæssigt. Erfaringsmæssigt viser det sig også et stykke hen ad vejen at være tilfældet. Men der er dog undtagelser.

Når der er tale om, at en gruppes sproglige niveau samlet set er mærkbart lavere end klassens/holdets gennemsnitlige niveau, vil den ofte have meget svært ved at trække læsset, om jeg så må sige, og vil som en følge heraf ende op med frustrationer og opgivenhed over for gennemførelse af en 'uformel samtale'.

En gruppe, hvor alle deltagere ligger på et højere sprogligt niveau end gennemsnittet, har som udgangspunkt optimale forudsætninger for vellykket gennemførelse af samtaletræningen. Her skal man dog være opmærksom på, at der undertiden kan ske det, at gruppens medlemmer ukritisk bekræfter hinanden i, hvor meget de kan, og faktisk af denne årsag ikke flytter sig nævneværdigt læringsmæssigt.

På baggrund af ovenstående vil jeg foreslå, at man som underviser/vejleder i højere grad afprøver sammensætning af grupper, hvor deltagernes sproglige niveau er forskelligt. Jeg selv har haft rigtigt gode erfaringer med sådanne grupper. Selvfølgelig betyder det, at man som vejleder skal være indstillet på at støtte sådant sammensatte grupper lidt ekstra, således at alle i gruppen kan få det optimale udbytte af træningen uanset niveau. Mere konkret drejer det sig om på forskellig vis at differentiere træningsmålene i gruppen, så hvert gruppemedlems individuelle læringsbehov tilgodeses bedst muligt. (Se også indlæg 36 og 37).

Når deltagerne selv danner grupper, har jeg ofte oplevet, at de går efter medlemmer af samme køn. Også på dette punkt vil jeg foreslå, at man afprøver blandede grupper. Disse udviser generelt større emnemæssig alsidighed i samtalen og sidder i mindre grad fast i de samme emner. Dette har på sin side den fordel, at de lever op til kravet til den gode samtalepartner om, at man skal kunne snakke med om principielt næsten hvilket som helst emne. Når det på de lidt højere læringsniveauer drejer sig om meningsudvekslinger, har jeg registreret, at blandede grupper afstedkommer en god samtaledynamik med mere nuancerede opfattelser.

Et kriterium, der ligesom går på tværs af de andre og entydigt bidrager til en velfungerende træningsgruppe, er samarbejdsevne. Problemet med at danne grupper ud fra dette kriterium er, at denne evne oftest først udvikles/viser sig hen ad vejen og derfor vanskeligt kan fungere som første udvælgelseskriterium. Men eksisterer der i en gruppe en god samarbejdsevne, er det min erfaring, at der også eksisterer en vilje og evne til at overvinde forskelle, der ellers kunne reducere udbyttet af træningen.

Som det er fremgået af ovenstående, er det ikke helt ligetil at udpege et entydigt kriterium for dannelse af samtalegrupper. Flere faktorer spiller ind, herunder bl.a. uddannelsestype, sprogligt niveau samt den enkelte klasses/det enkelte holds sammensætning.
Af den årsag er mit helt overordnede forslag, at man som underviser/vejleder prøver sig frem med sine egne elever/studerende/kursister og løbende bidrager med den fornødne og tilpassede vejledning til hver træningsgruppe. Min erfaring er nemlig også, at et mindre godt samarbejde og træningsresultat i en gruppe meget vel kan skyldes misforståelse af det overordnede læringsmål, og/eller en uhensigtsmæssig tilgang til opgaven som sådan eller til delaspekter heraf. Dette kan vejledning hurtigt rette op på.