Spørgsmål (fra en gruppe sproglærere fra samme uddannelsessted):
Vi synes, at det kan være svært at skelne mellem en lang tilbagekanaliserende feedback og en egentlig replik. Vi undrer os over, at nogle af de lange feedbacktyper må fylde så meget i samtalen. Når vi deltager i en samtale sammen med en samtalegruppe og i praksis demonstrerer anvendelse af den lange feedback, har vi også hæftet os ved, at nogle af deltagerne undertiden opfatter den lange feedback som en afbrydelse.
A) Er der en entydig skelnen mellem replik og lang feedback?
B) Hvordan skal en Afsender agere, medens Modtager giver lang feedback?
Svar:
A)
Der er nogle helt klare forskelle mellem en replik og en lang feedback.
Den lange feedback har kun en støttefunktion i samtalen og bringer ikke, som en replik, samtalen videre indholdsmæssigt. Den har, med andre ord, ingen egl. indholdsmæssig substans, men er udtryk for et godt samtalemæssigt samarbejde. Hvis man har et udskrift af en samtale med lang feedback, vil man opdage, at den for så vidt kan slettes, uden at det berører indholdet og den røde tråd i samtalen. Modtager, som jo er den, der realiserer den lange feedback, spiller med feedbacken på forskellig vis med på indholdet i Afsendes replik og viser dermed sit engagement i, hvad der bliver sagt. Men på samme tid bidrager Modtager ikke med andet, end hvad Afsender selv kunne have sagt.
Foruden at den tilbagekanaliserende feedback ikke kan tilføre samtalen nye emnemæssige perspektiver, kan den ikke formuleres som et direkte spørgsmål, der skal besvares, og den kan indholdsmæssigt ikke udtrykke en divergerende opfattelse til indholdet i Afsenders replik. Disse egenskaber har kun en replik.
B)
Da en feedback, som nævnt, udelukkende har en støttefunktion, tager Modtager med en feedback ikke taleretten. Kun når man tager taleretten med en replik, kan der under visse omstændigheder være tale om en egentlig afbrydelse.
Jeg kan godt huske fra min egen undervisning, at der var studerende, der umiddelbart opfattede den lange replik som en afbrydelse. Men mere end en afbrydelse i samtalemæssig forstand, var dette som regel et udtryk for, at de opfattede feedbacken som et forstyrrende element i deres egen mundtlige produktion på fremmedsproget. Derfor er det også min erfaring, at opfattelsen af feedbacken som en afbrydelse bortfalder, efterhånden som både den mundtlige og den konversationelle kompetence udvikles.
Da det samtalemæssige samarbejde skal være to- eller flersidet, er det ikke tilstrækkeligt, at Modtager samarbejder med Afsender med løbende feedback på dennes replikker. Afsender skal også samarbejde med Modtager om dennes feedback.
Det betyder for det første, at Afsender holder en kort pause i formuleringen af sin replik, medens Modtager feedback'er, og på den måde giver plads til feedbacken. At "tale hen over" Modtagers feedback og dermed sende signaler om, at den er enten ligegyldig eller uvelkommen, betragtes som uhøfligt.
For det andet betyder det, at Afsender skal give såkaldt 'feedback på feedback'. Dette kan fx gøres i form af nonverbal feedback (nik, smil) og/eller kort feedback af typen: ja; nemlig; netop; selvfølgelig; naturligvis; det er rigtigt; lige præcis – hvorefter den egentlige samtale fortsætter.
På denne måde går samtalepartnernes bidrag som hhv. Afsender og Modtager op i en højere enhed, og der er etableret et godt konversationelt samarbejde.
-------------------
Se også:
- indlæg 13: Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
- indlæg 53: Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
- indlæg 85: Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
- indlæg 86: 'Lang replik' vs. oplæg
- indlæg 87: Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
- indlæg 88: Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21): Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26): Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44): Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'