SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence

At besidde en konversationel kompetence på et fremmedsprog er den optimale vej til en meningsfuld og udbytterig mundtlig kontakt med indfødte sprogbrugere. Og den kontakt vil langt de fleste gerne opnå på deres fremmedsprog. Desværre viser undersøgelser, at en del sprogundervisere afholder sig fra at undervise i mundtlighed i nævneværdig grad pga. manglende fagspecifik pædagogisk viden og usikkerhed over for egen færdighed på området. (Jf. Henriksen/Fernández/Andersen/Fristrup: Hvorfor gør jeg det, jeg gør? - Refleksionshåndbog for sproglærere, Samfundslitteratur 2020), kap. 5, afsnit 5.2: At tale).

Årsagen hertil er bl.a., at eksplicit og systematisk undervisning i samtale mere er undtagelsen end reglen inden for uddannelse af sprogundervisere i DK. Men i stedet for at give op, er min varmeste anbefaling, at sprogundervisere selv tager hånd om oparbejdelse af deres egen konversationelle kompetence. Det er vi flere, der har gjort, og den gode nyhed er, at det sagtens kan lade sig gøre.
Jeg skal i det følgende fremkomme med forslag til, hvordan opgaven kan gribes an.

Indsamling af teoretisk materiale om den uformelle hverdagssamtale og samtaleteknikker
Et logisk udgangspunkt for udvikling af både egen (og naturligvis elevernes/de studerendes samtalefærdighed) er indkredsning af, hvad en uformel hverdagssamtale overhovedet er for en størrelse. Man kan - gerne i samarbejde med andre sprogundervisere - løbende indsamle materiale til et lille fagbibliotek (digitalt/fysisk) med bøger og artikler inden for emnet. Der kan være tale om dansksprogede materialer, materialer på ens fremmedsprog og andre sprog. (Der er i sagens natur skrevet rigtigt meget på engelsk). Det er klart, at meget fra et sådant fagbibliotek også kan bruges i tilpasset form i undervisningsøjemed.

Kritisk vurdering af egen konversationelle kompetence på dansk og målsprog
Hvis man ud fra teoretisk indsigt og observationer konkluderer, at man er en god samtalepartner på dansk (modersmål), er man allerede nået langt. Er kompetencen mindre god på dansk, er det klart, at opgaven med at få udviklet kompetencen på målsproget bliver lidt større. Under alle omstændigheder drejer det sig om at få indkredset de evt. svage punkter i ens konversationelle kompetence såvel på modersmål som på målsprog og så sætte målrettet ind dér.

Når det drejer sig om ens kompetence på fremmedsproget, kan der i nogle tilfælde være tale om, at man via teoretisk indsigt opdager fejlanvendelse af forskellige samtaleteknikker, herunder anvendelse af gambitter. Det betyder, at man er nødt til at gøre en indsats for at få aflært fejl, og man vil opdage, at nogle desværre sidder rigtigt godt fast. Men igen, det kan sagtens lade sig gøre.

Indsamling og udvikling af pædagogisk materiale samt undervisning
Alle sprogundervisere, der beskæftiger sig med den konversationelle kompetence, ved, at det er lidt sparsomt med velegnet undervisningsmateriale. Men det, der så findes, kan som regel fungere som inspiration for andre sprog og omarbejdes fra et sprog til et andet. Jeg vil derfor anbefale, at man i samarbejde med andre sprogundervisere løbende indsamler pædagogisk materiale til et lille fagbibliotek (digitalt/fysisk) - på flest mulige sprog.
(Jeg har i relation hertil gjort opmærksomhed på, at mit eget materiale til spansk, som findes her på denne webside, inderligt gerne må bruges til disse formål).

Hvad enten det drejer sig om bearbejdning af eksisterende undervisningsmaterialer eller udvikling af nyt, bidrager dette arbejde i høj grad til, at man får udviklet sin egen konversationelle kompetence. Ens opmærksomhed rettes både i teori og praksis i forskellige kontekster mod de forskellige samtaleteknikker, som man både skal kunne forklare sine elever/studerende, udarbejde forskellige sproglige aktiviteter/opgaver til samt anvende i praksis.

Selve undervisningssituationen vil naturligvis medvirke til udvikling af undervisers egen kompetence. Det handler om hele tiden at være et par skridt foran eleverne/de studerende, hvilket ikke er svært, da undervisers grundlæggende kompetencer (udtale, ordforråd, grammatik) som udgangspunkt befinder sig på et højere niveau. Det betyder, at underviser hurtigere i sit intersprog kan få påkoblet elementer i den konversationelle kompetence.

Receptiv træning i konversationel kompetence
Undervisers læse- og lyttekilder kan med fordel suppleres i forhold til det materiale, der er udvalgt til undervisningen (fx drejebøger til film, andre tekster indeholdende hverdagsrelateret dialog, tv-serier o.a., der ikke indeholder styrede dialoger).

Produktiv træning i konversationel kompetence
Er der mulighed for at træne samtale på fremmedsproget sammen med sprogkolleger, kan det naturligvis varmt anbefales.
(I indlæg 67 kan man læse om muligheden af at træne samtale på sit modersmål sammen med kolleger).

Træning sammen med en herboende indfødt sprogbruger berører jeg i indlæg 72, hvad angår elever/studerende. Den generelle sproglige kompetence samt indsigt i læring, som en underviser besidder, tillader denne selv at tilrettelægge en målrettet træning uanset den indfødte sprogbrugers kendskab til/beherskelse af konversationel kompetence.

Et rigtigt godt råd, jeg i tidernes morgen fik, da jeg læste spansk på universitetet, var at samtale med mig selv. Man kan sagtens påtage sig to samtalepartneres roller i stil med: A siger sådan, B reagerer sådan osv. og på den måde få trænet diverse til formålet udvalgte samtaleteknikker. Det bedste er at tale højt.

Ophold i målsprogslandet
Ophold i målsprogslandet giver en værdifuld mulighed for opmærksomt og fokuseret observation af hverdagssamtaler (jf. indlæg 69).

Har man venner/bekendte i målsprogslandet og/eller lærer man nogen at kende under et ophold, vil jeg på det varmeste anbefale, at man planlægger en selvstændig og systematisk træning i samtaler med disse indfødte sprogbrugere. Man behøver ikke at fortælle samtalepartneren/partnerne, hverken at man træner, eller hvad man træner. Man indgår en aftale med sig selv om, at man dag 1 træner 'emneskift', dag 2 'spørge-ind-til', dag 3 'svargambitter', dag 4 'smalltalk' osv. osv. Det er en supereffektiv træningsform.

For nogle uger siden efterlyste jeg input til dette opslag fra jer læsere, og der indkom to nærmest enslydende vedr. ophold i målsprogslandet (to forskellige lande) og deltagelse i samtalekursus på sprogskole/sprogakademi. Ingen af de to undervisere havde modtaget målrettet og systematisk undervisning med henblik på udvikling af en egl. konversationel kompetence.
Begge anbefaler derfor, at man før tilmeldelse til et kursus sikrer sig, at der ikke bare er tale om styret "samtale", hvor der udelukkende stilles spørgsmål til eleven.
--------------------
Det er klart, at ovenstående kræver en ekstra lille indsats i en i forvejen travl (undervisnings)hverdag. Der er imidlertid to klare gevinster ved denne indsats:
1) At bidrage til fremme af undervisning og læring i konversationel kompetence på fremmedsproget.
2) At højne sin egen konversationelle kompetence på fremmedsproget og på dansk (modersmål). Som jeg har gjort opmærksom på nogle gange her på bloggen, er der nemlig den positive gevinst ved at arbejde med den konversationelle kompetence på fremmedsproget, at man i tilgift bliver en bedre og langt mere opmærksom samtalepartner på sit modersmål.