SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet

Spørgsmål
Du har flere gange her på bloggen karakteriseret den naturlige samtale som kreativ og spontan. Jeg har en elev, som i sin samtalemæssige adfærd på dansk udviser meget spontanitet. Denne adfærd vil den pågældende gerne overføre til fremmedsproget, hvilket jeg jo for så vidt burde hilse velkomment. Der er imidlertid nogle problemer forbundet med denne adfærd på fremmedsproget, og dem ridser jeg lige op her:
- Eleven har på fremmedsproget et pænt ordforråd, men det rækker ikke altid til den spontane adfærd på fremmedsproget, og specielt ikke når spontaniteten fører til emner, der ikke før er berørt (nævneværdigt) i undervisningen.
- De partnere, eleven træner samtalefærdighed med, hører også sprogligt til de stærke(re) for det pågældende undervisningstrin. Ikke desto mindre giver de ifm. vejledning udtryk for, at de synes, at de kan have svært ved at følge med i samtalen, fordi den pågældende følger sine indskydelser og foretager pludselige emneskift. Dertil kommer, at ordforrådet også for dem udgør et problem.

Jeg vil selvsagt nødigt risikere at demotivere den spontane sprogelev ved at prøve at sætte en stopper for spontaniteten, men på den anden side giver den i lærings- og træningssituationen nogle problemer, som jeg ikke kan sidde overhørigt. Har du et forslag til en løsning?

Svar
Spontanitet og kreativitet er to grundlæggende træk ved den naturlige hverdagssamtale og skal ses i relation til håndtering af emner og generering af ideer.
Spontanitet i samtaletræningen på fremmedsproget støder man ikke så ofte på. Det hænger logisk sammen med, at eleverne/de studerende nærmest pr. automatik holder sig fra denne adfærd, fordi den afstedkommer sproglige problemer for både Afsender og Modtager, indtil det sproglige niveau er tilstrækkeligt højt til at kunne håndtere den.

Spontanitet kommer til udtryk som realisering af samtalemæssige træk uden (nævneværdig) forudgående planlægning eller overvejelse. Det vil mere konkret sige, at man får en emnemæssig indskydelse, som man forfølger.
Spontanitet kan bibringe samtalen liv og dynamik, men den fordrer en større indsats, hvad angår medspil og samarbejde fra samtalepartnernes side for at få samtalen til at fungere. Hvis dette medspil og samarbejde, pga. især leksikalske problemer i læringssituationen, ikke kan realiseres, går samtalen i stå.

Kreativitet kan bidrage til et godt flow i samtalen og forhindre den i at gå i stå. Med kreativitet kan man få samtalen til at hænge emnemæssigt godt sammen, så den røde tråd er klar for alle. Kreativitet bruges også til at få øje på og arbejde videre med emnemæssige perspektiver i det, ens samtalepartnere bidrager med i samtalen.
Kreativitet opfatter jeg i samtalemæssig sammenhæng som en færdighed, der kan læres.
Her følger tre eksempler.

Kreativiteten kommer til udtryk ifm. teknikken 'spørge-ind-til', når man som samtalepartner er i stand til at gribe indholdet i en anden samtalepartners replik og stille relevante uddybende spørgsmål hertil. Udvisning af interesse og nysgerrighed i relation til ens samtalepartner(e) og til de emner, der er på bordet, er derfor et led i at være kreativ. (I nedenstående dokument er der også træningsforslag).
Spoerge-ind-til og kreativitet
Kreativitet manifesterer sig ifm. teknikken 'emneskift' og handler i denne sammenhæng om, hvordan man mest hensigtsmæssigt og under hensyntagen til det fremmedsproglige niveau bringer samtalen over i nye faser, uden at den går i stå.
Emneskift
(Se også indlæg 40: Dannelse af emnekæder efm. emneskigt i samtalen).
Man udviser kreativitet, når man på forskellig vis kommenterer på, hvad en anden samtalepartner siger og på den måde anlægger nye synsvinkler og perspektiver på et igangværende emne. I en meningsudveksling er emnemæssig kreativitet alfa og omega, fordi den bibringer samtalen dybde og gør den interessant. (Jf. kompendiet Konversationel kompetence (2) - Træning, p 94, afsnit 7.2.4 om emneområder, hovedspørgsmål og delspørgsmål. Kompendiet forefindes under menupunktet 'Samtale - materialer').

Forslag:
På baggrund af ovenstående er mit forslag at bevidstgøre eleverne/de studerende om kreativitet og spontanitet i samtalen og forklare det problem, der er med spontanitet, indtil specielt den leksikalske kompetence kan leve op dertil. Det fremgår af spørgsmålet, at den spontane elev også selv oplever leksikalske problemer med gennemførelsen af de spontane træk.

Dernæst ville jeg opfordre den pågældende sprogelev til træningsmæssigt at fokusere på kreativitet. Dette er begrundet i, at medens man med spontanitet genererer nye ideer uden for den givne kontekst, er kreativitet baseret på generering af nye ideer inden for den givne kontekst. Derfor bruges kreativiteten som et virkemiddel til at tilgodese alle deltageres interesser og få samtalen til at flyde bedst muligt via en hensigtsmæssig emnehåndtering og idégenerering. (Se også indlæg 8 om 'Kreativitet i samtalen').

Længere fremme i forløbet, når eleverne/de studerende er sprogligt klar til at afprøve spontanitet i samtalen og håndtere den uforudsigelighed, den afstedkommer, kan man hjælpe dem i processen ved at sætte ekstra læringsmæssigt fokus på redskaber som
- kommunikationsstrategier (jf. indlæg 23, 24, 25)
- avancerede emneskift (de introducerende, hvormed der inddrages et nyt emne i samtalen med ringe eller ingen relation til det forud sagte)
- modifikationsgambitter (jf. kompendiet Konversationel kompetence (1) - Teori p. 43, der forefindes under menupunktet 'Samtale - materialer').