SAMTALE – FORSLAG (101): Sproglæringskompetence som forudsætning for medbestemmelse og medansvar

Hverken medindflydelse (jf. indlæg 94) eller medansvar for egen læring (jf. indlæg 100) kan varetages på en meningsfuld måde, hvis sprogeleven ikke har den fornødne indsigt i, hvordan man lærer et fremmedsprog. Eller - som et logisk led heri - forstår den mere fagdidaktiske dimension af processen (fx læringsmål, succeskriterier, opgavetyper, arbejdsformer, arbejdsredskaber, fremgangsmåder, fagets differentieringsmuligheder). Den generelle læringsdimension og den specifikt fagdidaktiske kalder jeg tilsammen 'sproglæringskompetence'. Jf., Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence:
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence

Selv om ovenstående publikation er rettet mod universitetsstuderende, er en sproglæringskompetence på ingen måde kun til gavn på dette niveau. Det handler om at tilpasse indhold, sprogbrug og omfang til en givet målgruppe. Teorien skal endvidere altid sættes i direkte relation til målgruppens konkrete arbejde med fremmedsproget, så relevansen af teorien hele tiden er i centrum. Det handler ganske enkelt om at give sprogelever et redskab til at forstå essentielle aspekter af den proces, de selv er medaktører i, og dermed højne motivationen for at deltage aktivt i den.

Hvad angår sproglæringskompetencens generelle dimension, kommer jeg i ovenstående publikation med eksempler på, hvilke aspekter af jeg i sin tid oplevede som nyttige at bevidstgøre mine studerende om.
Det kan meget vel tænkes, at andre sprogundervisere finder andre aspekter mere nyttige ud fra egne behov og erfaringer. Ikke desto mindre vil jeg på det varmeste anbefale at omdrejningspunktet er 'intersproget' og dets udvikling belyst ud fra relevante synsvinkler (jf. afsnit 2 og frem i artiklen).
Min egen oplevelse er, at et vigtigt led heri er at udrydde nogle af de mest grundlæggende misforståelser omkring, hvordan man overhovedet lærer et fremmedsprog samt ikke mindst undervisers og sprogelevs respektive roller i læringsprocessen.

Når det drejer sig om den fagdidaktiske dimension, vil jeg ikke mindst pege på forklaringer på, hvad formålet med givne sproglige aktiviteter er, så sprogeleverne til hver en tid forstår det læringsmæssige formål med det, de sættes til at lave. Herunder også årsagen til at en bestemt fremgangsmåde skal følges, for at en aktivitet har den intenderede læringsmæssige effekt.

Jeg foreslår ikke, at der nu i fremmedsprogsundervisningen bør skabes plads til bevidstgørelse om sproglig læring i form af formelle oplæg/foredrag. Jeg tænker mere på teoretisk funderede forklaringer direkte i relation til de læringsmæssige spørgsmål, opfattelser, overbevisninger, uhensigtsmæssigheder og problemstillinger, som man uundgåeligt støder på løbende i både undervisnings- og vejledningsrummet.

Jeg anbefaler desuden udarbejdelse af et mindre skriftligt materiale (en lille læringsmanual), som man løbende kan henvise til. Se fx mit kompendium 'Lær om læring', hvor jeg introducerer visse grundlæggende aspekter af sproglig læring og af fagets didaktik. (Det er til BA-niveau, men kan alligevel godt fungere som inspirationskilde til andre niveauer).
Lær om læring

Et samarbejde med andre sprogundervisere om et sådant materiale kunne overvejes. Ikke alene for at reducere den arbejdsmæssige indsats, men i høj grad også for at sende klare signaler til sprogeleverne om, at deres undervisere har en fælles læringsteoretisk referenceramme. På den måde bliver det også en langt mere naturlig og selvfølgelig del af elevernes læringsproces at tale om sproglig læring, når underviserne refererer til de samme relevante aspekter i udviklingen af intersproget og bruger de samme grundlæggende termer i et fælles læringssprog.