SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum

Udvikling af samtalefærdighed bør kombineres med vejledning undervejs i processen. I webpublikationen Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence plæderer jeg i denne forbindelse for løbende formativ vurdering (feedback), som er et fremadrettet og læringsfremmende værktøj.
Link: Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Om feedback, se afsnit 6 (Differentieret feedback, p. 38 - 49) i ovenstående materiale. Nedenstående skal forstås som et supplement til dette afsnit.

Jeg skal lige for en ordens skyld gøre opmærksom på, at dette indlæg omhandler en længerevarende vejledning, hvor vejleder sætter sig sammen med den enkelte samtalegruppe og ikke kun giver et sprogligt nap i forbifarten under gruppetræningen i klasseværelset (jf. indlæg 11).

En vigtig pointe ifm. denne feedback er skabelse af et optimalt læringsmiljø for vejledningen. Hermed menes et konstruktivt og trygt læringsmiljø, hvor sprogeleven ikke oplever det som noget negativt eller skamfuldt at begå fejl, og hvor det er naturligt at stille sproglige og læringsmæssige spørgsmål til vejleder (jf. indlæg 95).

De fysiske rammer for vejledningen kan jeg i sagens natur ikke som sådan komme med forslag til, da de afhænger af det pågældende undervisningssteds muligheder.
Dog forudsætter jeg, at man finder et bord, hvor samtalegruppens medlemmer kan sidde overfor og ikke ved siden af hinanden, så der er optimal øjenkontakt. Desuden skal der være plads til vejleder ved bordet.
Om vejledningen skal foregå i klasseværelset eller i et andet lokale, afhænger ligeledes af de lokalemæssige forhold.

Det optimale vejledningsmiljø - hvordan skaber man som vejleder det?

Her følger nogle forslag.

Som nævnt ovenfor, skal der være plads til vejleder ved bordet, så vejleder befinder sig i øjenhøjde med samtalegruppen. Fordelene herved er, at vejleder ikke får en for ekstern rolle, men mere naturligt "falder ind" som en form for ekstra gruppemedlem.

Som det fremgår af indlæg 11 og 43, kan der undertiden være behov for, at vejleder går ind som decideret medlem af samtalegruppen for fx at fungere som model for givne samtaleteknikker, og det kan naturligvis også kun fungere, hvis vejleder sidder med ved bordet.

Det kan have en "afdramatiserende" virkning, at vejleder smalltalker lidt med samtalegruppen, før man går i gang med selve vejledningsseancen. Denne smalltalk må gerne være på dansk.

Afhængigt af det pågældende undervisningssteds regler, kan man tillade indtagelse af vand/kaffe/the under vejledningsseancen med henblik på at prøve at skabe nogle mere naturlige rammer for gruppesamtalen. Mange af mine studerende brugte endvidere at medbringe lidt mundgodt med samme formål. Det blev lagt på bordet til fri afbenyttelse, eller man bød rundt på fremmedsproget.

Jeg vil anbefale, at vejleder sørger for mest mulig øjenkontakt med gruppens medlemmer, løbende nikker, smiler, ler sammen med gruppen og evt. giver verbal kort tilbagekanaliserende feedback nu og da. Der kan også være tale om mindre (opklarende) spørgsmål. På den måde signalerer vejleder interesse for samtalen og dens indhold uden decideret at (over)tage ordet.

Langt de fleste vejledere vil have brug for at tage noter undervejs (jf. indlæg 39 med forslag om anvendelse af en skabelon til formativ feedback). Jeg foreslår, at man forklarer samtalegrupperne, hvad formålet hermed er, så de ikke forveksler det med noter til en summativ evaluering (= resultatorienteret kontrol). Det kræver faktisk en del at holde styr på flere elevers præstation på én gang, og derfor skal vejleders notattagning opfattes af samtalegruppen som en sikkerhed for, at den efterfølgende feedback er optimal.

Betydningen af opfattelsen af fejl – både hos underviser/vejleder og lærende – går igen i litteraturen på området.
Fejl bør i vejledningsrummet opfattes som en nødvendig del af læringsprocessen, så den lærende kan få ændret fejlagtige hypoteser og ikke bliver ved med at begå de samme fejl. Ligeledes et det et naturligt udgangspunkt, at læringsprocessen ikke er lineær, og at den kræver mange op- og nedture (jf. afsnit 5.3 i Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence).

Den formative feedback bør være overvejende konsekutiv. Eleverne skal i deres egenskab af samtalepartnere gives den fornødne fred og ro til at koncentrere sig om deltagelse i samtalen, således at vurderingen gives i umiddelbar forlængelse heraf. Dertil kommer, at simultan feedback kan sende forkerte signaler ifm. samtale, hvor fokus er på indhold.
(Føler vejleder, at det er nødvendigt med en enkelt simultan feedback, kan man prøve med en reformulering, fx i form af en tilbagekanaliserende feedback. Man skal dog være opmærksom på, at eleven ikke altid fanger denne form for korrektion).

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den formative feedback formuleres. Start altid med det positive. Når det drejer sig om at kommentere på fejl, skal man huske, at de bør opfattes som forskellen mellem det, en elev kan nu, og det, eleven fremadrettet skal kunne. Derfor bør feedbacken primært rettes mod håndtering af vejen frem mod målet.