SAMTALE – FORSLAG (86): ‘Lang replik’ vs. oplæg

I introduktionen til 'lang replik' i kompendiet Konversationel kompetence (2) – Træning, p. 81-82, påpeger jeg vigtigheden af, at dette samtalefænomen ikke forveksles med et oplæg. De to mundtlige diskursformer er forskellige, hvad angår både funktion, form og omfang.

Den kommunikative situation, hvori den 'lange replik' indgår, er hverdagssamtalen, der er karakteriseret ved uformelt talesprog og spontanitet. Den 'lange replik' er en samtalepartners bidrag til en samtale og er karakteriseret ved at blive realiseret inden for en lang/længere sammenhængende periode, hvor den pågældende i sin egenskab af Afsender har og bibeholder taleretten. Den 'lange replik' bruges typisk, når en samtalepartner har brug for mere taletid end normalt til fx at fortælle om en oplevelse eller formulere en meningsopfattelse (ikke at forveksle med en uhensigtsmæssig dominerende adfærd – jf. indlæg 85).

Under realiseringen af en 'lang replik' har de andre samtalepartnere rollen som aktive Modtagere, der giver tilbagekanaliserende feedback. Det vil sige, at en 'lang replik' indgår som et led i en interaktiv kommunikativ situation, der i et samarbejde opbygges af deltagerne i et fælles nu. Alle samtalepartnere er aktive, på den måde at én er Afsender og de øvrige aktive Modtagere.

Et oplæg, derimod, er en ikke-interaktiv envejskommunikation. Formen er monologisk og består af overførsel af information fra Afsender til Modtagerne. Modtagernes rolle er kun lytternes, der ikke simultant bidrager med verbal tilbagekanaliserende feedback som i samtalen. Et oplæg vil som regel være forberedt og understøttet af et manuskript eller af nedskrevne stikord. Sproget er mere formelt og har meget fælles med skriftsproget. Og endelig vil et oplæg som regel være længere end en 'lang replik'.

I modsætning til oplægget har en 'lang replik' ikke en formel indledning eller afslutning, men udgør en integreret del af samtalen. Denne integration illustreres nedenfor. Den indholdsmæssige udgangspunkt for eksemplerne er, at Afsender af den 'lange replik' lige er vendt hjem fra et ophold i udlandet.

1.
Den lange replik udgør opstarten på en samtale eller på et nyt emne efter en pause.
Eksempel:
Nå, men jeg kom jo hjem fra Spanien i lørdags. Og som jeg fortalte jer, før jeg tog afsted, ville jeg denne gang prøve at bo hos en familie……+ lang replik

2.
Den lange replik udgør et emneskift.
Eksempel:
For at vende tilbage til det med at få et godt sprogligt udbytte af en ferie eller et ophold i Frankrig, prøvede jeg sidste gang, jeg var afsted, at bo hos en fransk familie …… + lang replik

3.
Den lange replik udgør et opfordret samtalebidrag (svar på spørgsmål).
Eksempel:
A Hvordan gik din tur til England?
B Jamen den var bare super. For første gang prøvede jeg at bo hos en familie …… + lang replik

4.
Den lange replik udgør et uopfordret bidrag i en igangværende samtale uden et foregående spørgsmål. Replikken tager i dette tilfælde form af videreudvikling og uddybning af det aktuelle samtaleemne.
Eksempel:
A Når jeg er i et andet land, kan jeg bedst lide at opleve det indefra så meget som muligt. Det der med at være turist, bryder jeg mig ikke så meget om.
B Sådan har jeg det også. Sidst jeg var i Spanien, valgte jeg derfor at bo hos en spansk familie
og …… + lang replik

Der er således flere muligheder for at få en 'lang replik' til at falde naturligt ind i samtalen. De af dem, der umiddelbart synes lettest at håndtere for sprogeleverne, er eksempel 2 og 3. Man kunne jo så overveje at nøjes med til en start at bevidstgøre om disse to.

Umiddelbart efter den 'lange replik' vil de andre samtalepartnere stille spørgsmål til og kommentere på indholdet i replikken og dermed konvertere deres rolle fra aktiv Modtager til Afsender.