SAMTALE – FORSLAG (89): Skal man undervise i talesprogsfænomener?

I det uformelle talesprog indgår diverse talesprogsfænomener. De opstår som følge af den kognitive belastning, hjernen udsættes for under produktion af mundtligt sprog i en samtale. I modsætning til produktion af skriftligt sprog foregår taleprocessen i en samtale i et spontant 'her-og-nu', hvorved man som Afsender er under tidspres i formuleringen af sine bidrag. Heraf opstår naturligt et behov for redskaber til at håndtere den kognitive belastning. Alternativet ville være, at man kontinuerligt gik i stå, eller der ville opstå meget lange pauser.

Eksempler:

Ufuldendte ytringer
"Jeg har fødselsdag på lørdag, men tænker på om. Jeg vil gerne fejre den i mine forældres have, men det bliver desværre regnvejr. Så nu ved jeg ikke rigtigt, om jeg skal holde den indendørs, eller om jeg skal vente til en anden dag."

Dvælen på ord og stavelser
"Jeg kunne rigtigt godt tænke mig en lækker kage fraaa den nye bager henne på hjørnet."

Gentagelser af ord og stavelser
"Jeg kunne rigtigt godt tænke mig en lækker kage fra fra den nye bager henne på hjørnet."

Selvkorrektion
"Jeg vil invitere, jeg har inviteret min fætter og kusine også, men de kan desværre ikke komme."

Uudfyldt pause
"Hvis vi sidder ude i haven, og det begynder at regne ……. kan vi selvfølgelig flytte det hele indenfor."

Tøvegambitter (til både at tage og bibeholde taleretten)
"Det er måske lettere at blive indendørs, for .. øh.. det er jo besværligt at flytte det hele ind fra haven."

Eksempler på tøvegambitter på dansk. De ledsages ofte af en større eller mindre grad af tøvende intonation:
'hm', 'øh', 'tja', 'altså', 'jah', 'joh', 'men altså', 'jeg ved ikke', 'lad mig se', 'hvad skal jeg sige'.
De placeres først i en replik, når de bruges til at tage ordet med, og et eller flere steder internt i en replik når de bruges til at bibeholde taleretten.
-------------------------
Den kognitive belastning i taleprocessen opstår som følge af forskellige faktorer. Selve det at tale er en manifestation af interne tankeprocesser, som skal overvejes, bearbejdes og formuleres, medens man taler. Man skal træffe de rigtige sproglige valg, og man vil gerne udtrykke sig indholdsmæssigt så præcist som muligt.
Er man oven i købet mere eller mindre sprogligt presset som i en fremmedsproglig interaktion, bliver behovet for anvendelse af talesprogsfænomenerne logisk større. Og heraf opstår så spørgsmålet om, hvorvidt det er relevant at undervise i dem.

Med undtagelse af fremmedsproglige tøvegambitter er de øvrige fænomener oftest pr. automatik repræsenteret i elevernes/de studerendes talesprog pga. det iboende behov for dem i processen. Derfor er mit forslag, at man i første omgang bevidstgør om deres eksistens og årsagen til behovet for at anvende dem.

Hvad jeg specielt gerne i denne forbindelse vil henlede opmærksomheden på, er, at nogle elever/studerende har den fejlagtige opfattelse, at fænomenerne så vidt muligt skal undgås. Denne opfattelse kan være udtryk for en uheldig sammenblanding af hhv. sproglig adfærd i oplæg og uformelle samtaler. I oplæg bruges talesprogsfænomenerne væsentligt mindre, fordi oplæg ikke er spontane og tilmed kan være understøttede af et manuskript. Denne forskel kan der være god grund til at bevidstgøre sprogeleverne om.

I modsætning til de øvrige talesprogsfænomener er egentlig undervisning med træningsaktiviteter i tøvegambitter en nødvendighed, da de jo i sagens natur hedder noget forskelligt på hhv. modersmål og fremmedsprog. Man kan på de mere indledende læringsniveauer nøjes med at udvælge 2-3 af de mest brugte på fremmedsproget og så senere udbygge repertoiret.

Tøvegambitterne er i øvrigt også gode at inddrage i undervisningen som pausefyldere, hvis der er en (for) høj forekomst af talesprogsfænomenet 'uudfyldte pauser' i en sprogelevs talesprog, så indholdet fremstår direkte usammenhængende.

NB: En tøvegambit, der kan være lidt vanskelig at få ud af intersproget, er den danske ØH, som pr. automatik dukker op igen og igen i selve den fremmedsproglige samtale. Men med træning kan det lade sig gøre at få den erstattet af den fremmedsproglige variant.
-------------------------
Som altid er det en klar fordel i læringsøjemed, hvis man både på dansk og på fremmedsproget kan vise nogle gode eksempler. I denne forbindelse skal jeg henlede opmærksomheden på, at ChatGTP på dette punkt kan være en god hjælp til at fabrikere eksempler på diverse talesprogsfænomener.