I det uformelle talesprog indgår diverse talesprogsfænomener. De opstår som følge af den kognitive belastning, hjernen udsættes for under produktion af mundtligt sprog i en samtale. I modsætning til produktion af skriftligt sprog foregår taleprocessen i en samtale i et spontant 'her-og-nu', hvorved man som Afsender er under tidspres i formuleringen af sine bidrag. Heraf opstår naturligt et behov for redskaber til at håndtere den kognitive belastning. Alternativet ville være, at man kontinuerligt gik i stå, eller der ville opstå meget lange pauser.
Eksempler:
Ufuldendte ytringer
"Jeg har fødselsdag på lørdag, men tænker på om. Jeg vil gerne fejre den i mine forældres have, men det bliver desværre regnvejr. Så nu ved jeg ikke rigtigt, om jeg skal holde den indendørs, eller om jeg skal vente til en anden dag."
Dvælen på ord og stavelser
"Jeg kunne rigtigt godt tænke mig en lækker kage fraaa den nye bager henne på hjørnet."
Gentagelser af ord og stavelser
"Jeg kunne rigtigt godt tænke mig en lækker kage fra fra den nye bager henne på hjørnet."
Selvkorrektion
"Jeg vil invitere, jeg har inviteret min fætter og kusine også, men de kan desværre ikke komme."
Uudfyldt pause
"Hvis vi sidder ude i haven, og det begynder at regne ……. kan vi selvfølgelig flytte det hele indenfor."
Tøvegambitter (til både at tage og bibeholde taleretten)
"Det er måske lettere at blive indendørs, for .. øh.. det er jo besværligt at flytte det hele ind fra haven."
Eksempler på tøvegambitter på dansk. De ledsages ofte af en større eller mindre grad af tøvende intonation:
'hm', 'øh', 'tja', 'altså', 'jah', 'joh', 'men altså', 'jeg ved ikke', 'lad mig se', 'hvad skal jeg sige'.
De placeres først i en replik, når de bruges til at tage ordet med, og et eller flere steder internt i en replik når de bruges til at bibeholde taleretten.
-------------------------
Den kognitive belastning i taleprocessen opstår som følge af forskellige faktorer. Selve det at tale er en manifestation af interne tankeprocesser, som skal overvejes, bearbejdes og formuleres, medens man taler. Man skal træffe de rigtige sproglige valg, og man vil gerne udtrykke sig indholdsmæssigt så præcist som muligt.
Er man oven i købet mere eller mindre sprogligt presset som i en fremmedsproglig interaktion, bliver behovet for anvendelse af talesprogsfænomenerne logisk større. Og heraf opstår så spørgsmålet om, hvorvidt det er relevant at undervise i dem.
Med undtagelse af fremmedsproglige tøvegambitter er de øvrige fænomener oftest pr. automatik repræsenteret i elevernes/de studerendes talesprog pga. det iboende behov for dem i processen. Derfor er mit forslag, at man i første omgang bevidstgør om deres eksistens og årsagen til behovet for at anvende dem.
Hvad jeg specielt gerne i denne forbindelse vil henlede opmærksomheden på, er, at nogle elever/studerende har den fejlagtige opfattelse, at fænomenerne så vidt muligt skal undgås. Denne opfattelse kan være udtryk for en uheldig sammenblanding af hhv. sproglig adfærd i oplæg og uformelle samtaler. I oplæg bruges talesprogsfænomenerne væsentligt mindre, fordi oplæg ikke er spontane og tilmed kan være understøttede af et manuskript. Denne forskel kan der være god grund til at bevidstgøre sprogeleverne om.
I modsætning til de øvrige talesprogsfænomener er egentlig undervisning med træningsaktiviteter i tøvegambitter en nødvendighed, da de jo i sagens natur hedder noget forskelligt på hhv. modersmål og fremmedsprog. Man kan på de mere indledende læringsniveauer nøjes med at udvælge 2-3 af de mest brugte på fremmedsproget og så senere udbygge repertoiret.
Tøvegambitterne er i øvrigt også gode at inddrage i undervisningen som pausefyldere, hvis der er en (for) høj forekomst af talesprogsfænomenet 'uudfyldte pauser' i en sprogelevs talesprog, så indholdet fremstår direkte usammenhængende.
NB: En tøvegambit, der kan være lidt vanskelig at få ud af intersproget, er den danske ØH, som pr. automatik dukker op igen og igen i selve den fremmedsproglige samtale. Men med træning kan det lade sig gøre at få den erstattet af den fremmedsproglige variant.
-------------------------
Som altid er det en klar fordel i læringsøjemed, hvis man både på dansk og på fremmedsproget kan vise nogle gode eksempler. I denne forbindelse skal jeg henlede opmærksomheden på, at ChatGTP på dette punkt kan være en god hjælp til at fabrikere eksempler på diverse talesprogsfænomener.
En forudsætning er dog, at man giver ret detaljerede og præcise anvisninger på, hvad man ønsker produceret. Og man skal også nogle gange være forberedt på yderligere udspecificeringer heraf. Et vigtigt parameter at få med er, at det skal være uformelt talesprog. Man kan også selv vælge et emne, så det passer ind i en undervisningsmæssig sammenhæng. Trods arbejdet med anvisningerne og evt. småkorrektioner er denne vej til produktion af praktiske eksempler i sprogundervisningen en stor hjælp, som jeg anbefaler afprøvning af.
-------------------
Se også:
- indlæg 78: Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
- indlæg 91: Anvendelse af uddybningsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
--------------------
© Lone Ambjørn 2024, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21): Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26): Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44): Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg
SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
SAMTALE – FORSLAG (88): Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i