Spørgsmål
Jeg skal til at kikke nærmere på udarbejdelse af en progression for inkorporering af gambitter i mine elevers samtalefærdighed. Jeg kan se i din publikation "Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen", afsnit 3.4, side 20-22, at du foreslår fire gambitkategorier på det introducerende niveau:
- neutrale gambitter til et perspektivændrende emneskift
- kort tilbagekanaliserende feedback (neutral og ekspressiv feedback)
- gambitter til opstart/dialogåbning
- reaktionsgambitter i svar på spørgsmål
Kunne jeg få dig til at begrunde netop disse fire forslag?
Svar
Progressionen, jeg foreslår inden for udvikling af den diskursive kompetence, er overordnet baseret på og koordineret med progressionen for samtaleteknikker.
Jeg anbefaler at starte samtaletræningen op med interesseudvisning i form af teknikken 'spørge-ind-til'. Denne teknik er den vigtigste at beherske i rollen som Afsender (jf. indlæg 7 og 45).
Når deltagerne er blevet fortrolige med selve teknikken, kan man påkoble de såkaldte 'reaktionsgambitter', som bl.a. ofte placeres først i svar (se eksempler i kompendiet Konversationel kompetence (1) - Teori, p. 34). De anvendes af næste Afsender til fx at signalere, at den pågældende tager taleretten i form af et svar på det stillede spørgsmål, at der er brug for en kort eller lidt længere tænkepause før selve svaret, til at markere en følgende årsagsforklaring i svaret eller til at understrege en pointe i svaret.
Start med de mest anvendelige af disse gambittyper først og udbyg efterhånden repertoiret, i takt med at den enkelte deltager kan klare det. Dette observeres i vejledningsseancerne med den enkelte samtalegruppe.
Mundtlig kommunikation mellem to eller flere parter bliver først til en egentlig samtale, når der er etableret gensidig interesseudvisning. Det vil sige, at rollen som Modtager også skal aktiveres i form af den såkaldte tilbagekanaliserende feedback, som er en særdeles vigtig teknik at beherske i denne rolle. Den kan realiseres nonverbalt i starten (øjenkontakt, positivt ansigtsudtryk, små nik, smil, åbent og imødekommende kropssprog osv.) og efterhånden suppleres med neutrale og ekspressive gambittyper.
Om tilbagekanaliserende feedback: Tilbagekanaliserende feedback
Gambitter, der markerer opstarten på en samtale, kan med fordel introduceres hurtigt i et forløb ('nå'; 'ja'; 'nå,men'; 'ja-altså';'nå,hvad så'; 'sig mig'). De får opstarten til at lyde naturlig, og min erfaring er også, at de forhindrer uhensigtsmæssige og unaturlige opstartsfraser som fx: Hvad skal vi snakke om? Hvilket emne skal vi starte med? – o. lign.
Det er en god idé at lære sprogeleverne en anvende en fast samtaleopstart bestående af en opstartsgambit efterfulgt af smalltalk. (Selve smalltalken behøver ikke at fylde nævneværdigt til at begynde med og kan efterhånden udvides).
Fx:
Nå, var I ude at nyde det gode vejr i weekenden?
Ja, jeg har altså taget bussen i dag i den storm.
Håndtering af emneskift får samtalepartnerne ret hurtigt brug for i træningen. Her anbefaler jeg indledningsvist det perspektivændrende af slagsen, der foretages vha. først emnekæder samt efterfølgende påkobles neutrale gambitter.
Fordelen ved emnekæder er, at de kan dannes uden brug af ekstra sproglige midler som forskellige former for gambitter. Derfor anbefaler jeg, at sprogeleverne bruger emnekæderne i startfasen, på trods af at de kan være lidt mere omstændelige end anvendelse af en gambit.
På et tidspunkt sker der erfaringsmæssigt det, at eleverne/de studerende bliver lidt trætte af emnekæderne og finder motivation for at lære emneskift vha. gambitter. Her anbefaler jeg at starte op med den anden kategori af det perspektivændrende emneskift, hvor få neutrale gambitter ('nå', 'ja', 'ja, men'; 'hvad … så') anvendes.
Og derfra er der ikke så langt til at påkoble fx bare en enkelt gambit fra hver af de andre emneskiftskategorier).
Om emneskift: Emneskift
-------------------------
Da jeg udarbejdede progressionen inden for den diskursive kompetence på det introducerende niveau, var det første kriterium, som beskrevet ovenfor, en koordination med de nævnte grundlæggende samtaleteknikker. Derfor skulle sprogelevernes helt basale kendskab til disse være på plads som det første.
Dernæst var det et vigtigt kriterium at undgå en for høj grad af kognitiv belastning af sprogeleverne ved at påkoble træningen for mange ekstra sproglige elementer (som fx gambitter) på et for tidligt niveau. I forvejen er der jo ordforråd, grammatik og udtale i spil i samtaletræningen, hvortil kommer hele tilvænningen til håndtering af samtaletræningen.
-------------------------
Til sidst skal for ordens skyld påpeges (igen), at sprogelevernes træningsaktiviteter – foruden selve træningssamtalen – som altid omfatter en forudgående forberedelsesfase med forståelsesorienterede og bundne produktive aktiviteter over gambittyperne (hent fx inspiration i kompendiet Konversationel kompetence (2) – træning) samt en efterfølgende efterbearbejdningsfase med opsamlende og remediale handlinger efter behov.
--------------------
© Lone Ambjørn 2024, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21): Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26): Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44): Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg
SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
SAMTALE – FORSLAG (88): Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
SAMTALE – FORSLAG (89): Skal man undervise i talesprogsfænomener?