I artiklen "Britisk skole erstatter lærere med kunstig intelligens" har Gymnasieskolen.dk besøgt skolen i England (se foregående indlæg her på bloggen). Det giver anledning til mange overvejelser. Hvornår og hvordan skal man inddrage AI i undervisningen? Personligt mener tysklærer Flemming Nygaard ikke, at man skal vente og se tiden an. Det gælder om at komme i gang nu og udnytte og erfare, hvad AI kan hjælpe os med.

Flemming Nygaard ville først og fremmest prøve at få indsigt i mulighederne for fremmedsprog. Han stillede derfor ChatGPT følgende spørgsmål: Hvilke muligheder ser du for at inddrage AI i fremtidens fremmedsprogsundervisning i folkeskolen og på gymnasiet?

I blogindlægget bringes ChatGPT's svar, og Flemming Nygaard reflekterer over udfordringer og hensyn. Til sidst bringes et eksempel på, hvor elever kan bibringes forståelse af tysk juletradition gennem AI-assisteret interaktiv læring.

Læs blogindlæg af Flemming Nygaard, Folkeskolen.dk, Faglige Netværk, Tysk, 13. november 2024.
https://blog.folkeskolen.dk/inspiration-tysk-tysk-og-fransk/tysklaererforeningen-tov-ikke-kom-nu-i-gang-med-ai/4789016  

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til undervisning i fremmedsprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
---------------------- 
En engelsk privatskole tilbyder som den første et AI-program, hvor en computer har overtaget undervisningen fra læreren den halve skoledag. Det skaber bedre læringsresultater, siger skolen. Men kritikere frygter naturligt nok konsekvenserne ved at lade maskiner overtage menneskers arbejde. Gymnasieskolen.dk har besøgt stedet.

 I et klasseværelse på privatskolen David Game College i London sidder 16 dybt koncentrerede elever fra 10. klasse i hestesko foran hver deres computerskærm med høretelefoner på. Nogle har hvide Virtual Reality-masker på. De er ved at lære om genetik og bliver ført igennem spørgeskemaer med dertil hørende forklaringer både på skrift og som videoklip.

Eleverne er prøvekaniner i et pilotprojekt, der startede i midten af september i år og foreløbig skal køre i et år. En trænet chatbot og en vifte af eksisterende læringsprogrammer erstatter læreren som den primære underviser i dagens tre første timer. Fagene er matematik, engelsk, natur -og videnskabsfag, computervidenskab, historie og geografi, og der undervises i 30 minutters intervaller med korte indlagte pauser.

Lærere i rollen som såkaldte læringscoaches følger med fra sidelinjen. Deres opgave er at overvåge elevernes performance og støtte dem, både hvis der opstår tekniske problemer, eller hvis de går i stå med en opgave.

Programmet identificerer hver enkelt elevs stærke og svage sider og skræddersyer ud fra denne viden elevens skolegang for året. Hver elevs læringsplan er derfor individuelt tilpasset.

"Det er revolutionerende i den forstand, at kernepensum undervises uden konventionelle lærere. I stedet har vi ansat læreruddannede i stillinger som læringscoaches. Deres opgave er at overvåge elevernes performance og støtte eleverne, både hvis der opstår tekniske problemer, eller hvis en elev går i stå med en opgave. Men de står ikke foran en tavle og underviser på den konventionelle måde. Det tager computersystemet sig af", forklarer skoleinspektør John Dalton.

Erfaringerne med denne undervisningsform synes indtil videre positive. Både elever og lærere peger på forskellige fordele sammenlignet med konventionel undervisning. Men der er også debatstemmer, der udtrykker en udtalt frygt for, hvilke konsekvenser det kan få at lade en maskine overtage kerneundervisningen.

Projektet er under konstant evaluering med henblik på videreførelse på gymnasieniveau.

Læs artikel af Martin Bjørck, Gymnasieskolen.dk, 6. november 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/britisk-skole-erstatter-laerere-med-kunstig-intelligens/

For DR-korrespondent Matilde Kimer handler sprog om at kunne forstå andre mennesker og samfund. Det var i gymnasiet, hun første gang fik en kompetent sprogundervisning. Ud over russisk taler hun engelsk og noget tysk, fransk og ukrainsk. Desuden forstår hun de skandinaviske sprog ret godt.

Unge vælger i mindre grad end tidligere en sproglig studieretning i gymnasiet. For Matilde Kimer er det at kunne tale andre sprog end engelsk helt essentielt for, at hun kan udføre sit job som korrespondent.
"Jo flere sprog jeg kan putte ned i min baglomme, jo flere mennesker kan jeg møde og kommunikere med. Det er lidt arrogant at forvente, at andre skal møde én på et sprog, som man selv kan."

For Matilde Kimer skal der være en faglig begrundelse, når hun skal lære et nyt sprog. Krigen i Ukraine har gjort, at det er blevet en prioritet for hende at lære ukrainsk. Det har betydet, at hun i de seneste år har brugt meget tid på at lære sproget.
"Det at tale ukrainsk er et sindssygt vigtigt signal at sende. Når jeg taler ukrainsk, viser jeg, at selvom jeg ikke er flydende endnu, så har jeg brugt enormt meget tid på deres sprog. Det lyder måske en smule storladent, men når man taler ukrainsk, anerkender man også Ukraines selvstændighed."

Matilde Kimer tror ikke, at man kan lære et land rigtigt at kende uden at kunne sproget. For hvis man ikke kan sproget, kan man kun forstå samfundet på et teoretisk plan, mener hun.
"Du kan læse alle mulige rapporter og afhandlinger, men så får du mere en 'hjerneforståelse' end en 'hjerteforståelse'."

"Nogle gange kan jeg være lidt overrasket over, at man kan reducere sprogundervisning til bare at være sprog. For sproget er altså en nøgle til at forstå den verden, vi er i. Når man kan et andet menneskes sprog, så viser man en fundamental interesse for det menneske", siger Matilde Kimer.

Læs artikel af Ida Abildtrup, Gymnasieskolen.dk, 4. november 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/en-noegle-til-verden/

Der er både potentialer og udfordringer ved at bruge chatbots i engelsk. Anton Honoré og Jacob Wæhrens giver fire anbefalinger til, hvordan engelsklærere i folkeskolen kan bruge SkoleGPT. Deres bachelorprojekt er nomineret til Lærerprofession.dk’s særpris "Sprog i skolen".

 På trods af udfordringer med både GDPR-regler (EU-regler for databeskyttelse) og den store risiko for snyd ved hjælp af ChatGPT og andre former for kunstig intelligens, oplever Anton Honoré og Jacob Wæhrens, at mange elever bruger både ChatGPT og andre chatbots til deres arbejde i faget engelsk. Særligt til det skriftlige arbejde, hvor de ser det som et godt hjælpemiddel.

Det gjorde dem nysgerrige efter at undersøge, om chatbots har potentiale til at styrke elevers skriftlige fremstilling i engelskfaget. Da man ikke må benytte ChatGPT i folkeskolen, fandt de et alternativ i form af SkoleGPT, der er udviklet til skolebrug.

"Kan SkoleGPT bruges til at udvikle elevernes skriftlige kompetencer i engelskfaget? Og i så fald i hvilket omfang og hvordan", spørger Anton Honoré og Jacob Wæhrens derfor i problemformuleringen.

Empirien har Anton Honoré og Jacob Wæhrens fra elevinterview og et undervisningsforløb i 8. klasse. Her underviste de seks elever i 8. klasse i tre engelsklektioner om gysergenren, hvorefter eleverne fik 60 minutter til at skrive deres gyserhistorie.
De havde valgt netop gysergenren, fordi den har nogle tydelige genretræk og diskurser, der gør det nemmere at vurdere, om SkoleGPT kan udvikle elevernes skriftlige kompetencer.

Eleverne blev delt i to hold med tre på hver. Det ene hold brugte SkoleGPT som hjælpemiddel til at skrive gyserhistorien, mens det andet hold brugte de sædvanlige hjælpemidler som ordbøger, Google Translate og stavekontrol.

Til arbejdet med SkoleGPT havde Anton Honoré og Jacob Wæhrens lavet følgende prompt på SkoleGPT. Annonce:
"Du er en engelsklærer i en 8. klasse. Du er en hjælpsom og venlig lærer. Du skal hjælpe eleverne med at skrive en gyserhistorie. Bliver du spurgt på dansk, skal du svare på dansk, og bliver du spurgt på engelsk, skal du svare på engelsk. Kan du ikke give eleverne svar på dansk eller engelsk, skal du i stedet bede om en omformulering. Du må ikke skrive historien for eleverne".

Med udgangspunkt i deres analyse og overvejelser giver Anton Honoré og Jacob Wæhrens fire anbefalinger til, hvordan engelsklærere kan bruge SkoleGPT til at udvikle elevernes skriftlige kompetence.

Læs artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, freelancejournalist, Folkeskolen.dk, 31. oktober 2024. Der er et link til selve projektet i artiklen.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-it/prisnomineret-med-skolegpt-kan-du-udvikle-og-traene-dine-elevers-skriftlige-kompetencer/4787425

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Det giver rigtig god mening at få gymnasielærere til at blive længere i jobbet. For med alderen følger en lang række seniorkompetencer, som gør lærerne bedre til deres arbejde, siger Aske Juul Lassen, lektor i etnologi og aldringsforskning ved Københavns Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis.

Formålet med forskningsprojektet Seniorpraksis er at undersøge seniormedarbejderes trivsel og arbejdsliv og skabe værktøjer og formidle viden, som skal gøre arbejdslivet for seniorer bedre. Projektet skal fremme længere og sundere arbejdsliv og gøre op med berøringsangst over for alder og aldersdiskrimination på arbejdspladserne.

Når vi taler om forlængelse af arbejdsliv og fastholdelse af seniorer, kommer samtalen alt for ofte til at handle om sikring af arbejdsstyrken, antal nødvendige timer og seniorer som arbejdskraftpotentiale. I stedet burde fokus være på alt det, som de ældre og erfarne medarbejdere bidrager med til arbejdspladsen. De mange seniorkompetencer.

For ældre medarbejdere er ikke bare trætte eller måske udslidte. De er også erfarne, fleksible og motiverede. De er kulturbærere og en styrke for arbejdspladsen. "Helt overordnet bliver man ofte lidt langsommere, når man bliver ældre. Til gengæld udfører man arbejdet bedre", konstaterer Aske Juul Lassen.

Trods mange seniorkompetencer som fx bedre formidlingsevner, bedre dialektisk tænkning, bedre systematisk tænkning, højnet emotionel kontrol, pointerer Aske Juul Lassen, at man ikke bare skal ansætte en masse seniorer. For forskningen viser nemlig, at blandede arbejdspladser – med medarbejdere i forskellige aldre og på tværs af generationer – giver de bedste resultater.
"Her trives medarbejderne bedre, og samtidig performer de bedre", fortæller han.

Læs artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, Gymnasieskolen.dk, 30. oktober 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/forsker-aeldre-medarbejdere-er-en-styrke-for-arbejdspladsen/

Kunstig intelligens – især ChatGPT – har siden lanceringen den 30. november 2022 indtaget folkeskoleelevernes mange skærme i hastig fart. ChatGPT kan potentielt udfordre fagenes formål og identitet ved at rejse grundlæggende spørgsmål som: Hvad skal man lære, hvordan og hvorfor, når ChatGPT på nogle områder altid har et svar.
Det skriver Lasse Vikkelsø Dvinge og Rasmus Sommer Simonsen i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Via University College i Aarhus. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofessionprisen for årets bedste bachelorprojekt og som et ud af otte projekter til særprisen "Sprog i skolen". 

Ifølge Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer befinder vi os i begyndelsen af en mulig uddannelsesrevolution, et pædagogisk paradigmeskifte, som de sammenligner med et tog, der kommer bragende med eksponentielt stigende hastighed. Uagtet færdigheder, viden eller holdninger til kunstig intelligens i undervisningen, så forlader toget snart perronen, og som lærer kan man vælge at stige på eller ej.

"ChatGPT findes. Derfor har vi som lærere ansvar for at adressere elefanten i klasserummet", skriver de i projektet, hvor de dykker ned i den komplekse verden af kunstig intelligens – med særligt fokus på engelsk i udskolingen.

"Hvordan benytter udskolingselever ChatGPT i skolesammenhæng, og hvilke didaktiske potentialer og udfordringer kan udledes af empirien i engelskundervisningen?", spørger Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer derfor i problemformuleringen.

De to har samlet et stort empirisk materiale, som viser, hvordan mange elever i grundskolen bruger ChatGPT. De har deltaget i et projekt i gymnasieregi om, hvad kunstig intelligens kan og ikke kan i undervisningen. Her har de været med på kurser og seminarer, delt viden, været med til at udvikle spørgeskema med mere. Erfaringerne fra gymnasieprojektet har de derefter overført til grundskolen.

De har sendt spørgeskema ud til en række folkeskoler og har indhentet i alt 1.113 svar fra 8.-10. klasse på tre folkeskoler, en efterskole og gymnasiet. Derudover har de på hver deres praktikskoler interviewet elever i 8., 9. og 10. klasse.

Der lægges ikke skjul på, at ChatGPT af mange elever bruges på en uhensigtsmæssig måde. Alligevel ser Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer et potentiale for læring – især i interaktionsprocessen med ChatGPT. For "her opstår der muligheder for at styrke elevernes udforskning af sproget gennem forhandling og refleksion med henblik på at skabe sproglig bevidsthed og øget sprogtilegnelse".

Dermed konkluderer de, "at læring via ChatGPT opstår, når respondenterne deltager i en dialog med ChatGPT i stedet for blot at udlicitere arbejdet. Det handler ikke om, hvor meget eller til hvad de bruger ChatGPT i skolesammenhæng, men derimod hvordan de bruger det".

Læs artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, freelancejournalist, Folkeskolen.dk, 24./27. oktober 2024.
Der er et link til selve projektet i artiklen.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-it/nomineret-til-to-priser-kom-i-gang-med-chatgpt-eleverne-bruger-det-allerede/4786470

Dette års CIP-symposium d. 21. november på Københavns Universitet sætter fokus på translanguaging og tekstegenerativ AI i relation til det internationale universitet.

Hvilke muligheder og udfordringer tilbyder henholdsvis translanguaging og tekstegenerativ AI for den fortsatte udvikling af universitetet som international uddannelsesinstitution og som international arbejdsplads?

Hvilke muligheder og udfordringer tilbyder translanguaging og tekstgenerativ AI for den enkelte studerende og den enkelte ansatte?

Kan tekstgenerativ AI-teknologi understøtte translanguaging-praksisser og flersproget kommunikativ kompetence, eller risikerer vi at teknologien skaber (endnu) større sproglig ensretning?

En række forskellige præsentationer fra både ind- og udland vil se på translanguaging og tekstgenerativ AI hver for sig, men især på samspillet mellem de to – med udgangspunkt i forskning såvel som praksis.

Se flere informationer om arrangementet her:
https://cip.ku.dk/arrangementer/kommende/save-the-date-cip-symposium-2024/?fbclid=IwY2xjawGExEVleHRuA2FlbQIxMAABHQfIm8hdFOmjZTyuNy5uJpYEVsEMCmKr6sVuRRMW2bZWMdY-SwVVsdg6AA_aem_ekEmRprdnbAzR4BrqL7HUw

Nye tal viser, at kun 246 folkeskoler udbyder fransk, og rigtigt mange af dem er københavnerskoler. Det bekymrer forsker, der frygter for fagets fremtid, både i folkeskolen og videre op i systemet.

 Bor du i Jylland eller på Fyn, er sandsynligheden for at kunne vælge fransk fra 5. klasse meget lav. For det er de færreste skoler uden for København, der overhovedet tilbyder faget. Det viser nye tal fra Nationalt Center for Fremmedsprog, der har lavet en opgørelse over skoler med franskhold i skoleåret 2023/2024. Af de 246 skoler, der har fransk, ligger 55 i Københavns Kommune og 195 af dem i Region Hovedstaden. 24 ligger i Region Sjælland, mens kun to ligger i Region Nordjylland.

Den geografiske skævvridning er et stort problem, mener Mette Skovgaard Andersen, centerleder og forsker på Nationalt Center for Fremmedsprog NCFF,  østafdelingen. "Skævvridningen betyder, at et jysk barn reelt ikke har samme muligheder som et barn i København. Det er et problem for den enkelte, fordi vi ved, at det at have et valg, giver motivation for overhovedet at lære sproget", siger Mette Skovgaard Andersen, der også lægger vægt på de mere strukturelle problemer.

"Når man i grundskolen ikke har stiftet bekendtskab med fransk, så kan man heller ikke vælge det som fortsættersprog i gymnasiet, og så vil man måske heller ikke studere sproget eller vælge det som linjefag på læreruddannelsen. På den måde er det en ond cirkel", siger centerlederen.

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, journalist Folkeskolen.dk (tysk og fransk), Folkeskolen.dk, 24. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fransk-kobenhavn-kommune-tyskfransk/nye-tal-fransk-er-et-kobenhavnersprog-og-det-er-et-problem-mener-forsker/4782210